Prøv avisen

Ny ledelse skal redde folkekirken

Der er brug for en moderne struktur og ledelse i folkekirken, mener flere eksperter. - Foto: Mette Frandsen

Stort set hele det offentlige Danmark har været igennem en omfattende fornyelsesproces. Men det gælder ikke folkekirken, og derfor er der brug for mere ledelse, andre strukturer og nye visioner i folkekirken, påpeger en række eksperter

Folkekirken har fået fladskærme og rykker til tider udendørs med friluftsgudstjenester. Men disse tiltag og nye veje i kirken er blot stier, hvor der burde være motorveje. For mens stort set hele det offentlige Danmark har gennemgået en større forvandlingsproces og er blevet gjort mere moderne i struktur og ledelse, er det modsatte tilfældet i folkekirken, og det bør der laves om på, påpeger flere eksperter.

Folkekirken har ikke været den igennem den samme fornyelsesproces som eksempelvis Ankestyrelsen og andre offentlige virksomheder var det fra i starten af 1990erne, siger forskningschef på Center for Fremtidsforskning i Århus, Marianne Levinsen.

Siden 1970 har de danske kommuner gennemgået to store reformer, ligesom også store offentlige virksomheder som Post Danmark, DSB og TDC har været tvunget til store forandringer i struktur og ledelse for at følge med tiden. At det nu også sker for folkekirken er påkrævet, påpeger Marianne Levinsen.

Kirken reklamerer alt for lidt for, hvor meget den kan tilbyde sine kunder. Hvis offentlige kroner skal finansiere systemet, har kirken også en public service-forpligtelse til at tilbyde sin hjælp og til at fortælle, hvad pengene egentlig går til. Bliver kirken langt mere åben og synlig i hverdagen, er der også større mulighed for, at danskerne vil opsøge den.

Også teolog og natkirkepræst i Vor Frue Kirke i København, Signe Malene Berg, mener, at folkekirken skal tænke i helt nye baner.

Det er fra toppen, at der skal signaleres, at man vil noget andet. Både menighedsrådet og præsterne skal diskutere nye visioner for kirken og uddelegere langt mere ansvar til menigheden. Det ligger i folkekirkens struktur, at man bare kører den per automatik. Man sætter ikke spørgsmålstegn ved, om det skal være anderledes, så længe der kommer penge ind, og man ikke står til ansvar for antallet af medlemmer, siger Signe Malene Berg, der i 1999 startede det succesrige tiltag med en kirke om natten, og som arbejder med eksperimenterende forsøg indenfor kirke, rum og tro.

Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomspædagogik og Religion, mener, at folkekirken må forny sig for at bevare fodfæstet som danskernes foretrukne kirke.

Folkekirken skal have en ledelse, så den finder ud af, hvad det er den vil. Kirken må indse, at den skal i kontakt med nye brugere, og det kræver tilbud, som møder brugerne efter de behov og udtryksformer, som de trives med. Kirken har brug for specialister, for det giver bedre kvalitet i arbejdet og mere tilfredse brugere, siger Søren Østergaard.

Det kræver ifølge Marianne Levinsen, at folkekirken skal være langt mere proaktiv og opsøgende, end tilfældet er.

Folkekirken skal møde befolkningen på en helt anden måde, så den kan forklare unge som ældre, hvad det betyder at være troende i dag, for det giver en reel mulighed for at sætte religion i forhold til hverdagen. Mennesker har virkelig brug for nærvær, og én som lytter, og det kan folkekirkens præster tilbyde, siger hun.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk

Rummeligheden i folkekirken garanteres for mig af, at ingen er herre over min tro, mens en synode i mine øjne let kan udvikle sig til at ville være Guds talerør eller herre over, hvad jeg må og skal tro på som folkekirkekristen, mener Karen Larsen.