Ny leder: Frelsens Hær skal følge med tiden

De fleste vil kende Frelsens Hær for militære uniformer og musikalsk optræden på gågader. Men nu skal den sociale organisation og frikirke finde sin rolle i samtiden. Man overvejer at droppe uniformerne, lyder det fra ny leder

Ved juletid er en del danskere måske stødt på dem på deres tur op og ned ad gågaden: En gruppe mænd og kvinder i lange mørke frakker, der med mørke uniformskasketter på hovedet og indsamlingsbøsser i hænderne spiller og synger højtidens salmer.