Luthersk Missions Frimenighed i Sønderjylland ansøgte i 2013 om at blive anerkendt som trossamfund. Dermed ville frikirken få visse skattemæssige fordele, vielsesbemyndigelse og bedre muligheder for at låne sognekirker. Men den fik afslag.
”Vi blev ikke anerkendt, fordi vi holdt fast i – og det gør vi stadig – at formanden i bestyrelsen for vores frimenighed skal være en mand, i og med at han har et hyrde- og læreansvar. Vi læser og forstår Bibelen sådan, at en kvinde er fritaget for det ansvar,” siger kirkens præst Ejler Nørager.
Det udvalg, der rådgiver Kirkeministeriet om anerkendelse af nye trossamfund, har siden 2013 stillet krav om ligestilling i ledelsen til de trossamfund, der har søgt om anerkendelse, men det krav er snart sat ud af spil, efter at Folketinget i dag vedtog en ny lov om trossamfund uden for folkekirken.
Dermed åbnes en dør for, at Luthersk Missions Frimenighed i Sønderjylland og andre konservative trossamfund kan få del i de fordele, der er ved at være et statsligt anerkendt trossamfund. Og det er meget muligt, at kirken vil gøre brug af den mulighed, siger Ejler Nørager.
”Det vil vi da med al sandsynlighed. Jeg kan selvfølgelig ikke give et klart svar uden at have bestyrelsen for frimenigheden med, men når kravet om ligestilling er væk, tror jeg ikke, at der længere er noget i vejen for, at vi skulle blive anerkendt. Det skal vi naturligvis undersøge og diskutere i bestyrelsen,” siger han.
Aroskirken i Aarhus er en anden luthersk frimenighed, der før har fået afslag på ansøgninger om at blive anerkendt som trossamfund, fordi kirken efter ministeriets mening ikke levede op til ligestillingskravene. I den evangelisk-lutherske frimenighed vil man gerne have kvinder i menighedsrådet, men i dens såkaldte ældsteråd må der kun være mænd, står der i vedtægterne. Det forklarer kirkens præst, Flemming Hansen.
”Vi kunne have fjernet dette fra vedtægterne, men vi ønskede ikke at bøje os for dette krav. Det er vigtigt for vores identitet, at det står i vores vedtægter. Derfor er det meget positivt, at ligestillingskravet nu bliver sat ud af spil,” siger han.
Aroskirken har søgt om anerkendelse som trossamfund to gange, fordi det giver kirken mulighed for at søge om vielsesbemyndigelse. Det er absolut den vigtigste fordel ved at være et anerkendt trossamfund, siger Flemming Hansen.
”Vi har en del unge mennesker i kirken, som ønsker at blive viet her. Indtil nu har vi haft en ordning om, at de bliver viet på rådhuset, og så kan der være en ceremoni herinde bagefter. Det vil vi gerne spare dem for,” siger han.
Derfor går Flemming Hansen også ud fra, at Aroskirken vil søge om anerkendelse som trossamfund igen, når den nye lov formentlig træder i kraft den 1. januar.
”Vi har jo allerede søgt to gange, så jeg kan ikke se, hvem der skulle have noget imod at søge nu, hvor vi ser ud til at kunne leve op til kravene,” siger han inden endnu at have drøftet det med menighedsrådet og ældsterådet.
SF-kirkeordfører Trine Torp var med til at vedtage den nye lov om trossamfund uden for folkekirken i dag. Hun kan godt forestille sig, at nogen vil anse det for at være et skridt tilbage, at ligestillingskravet ikke vil gælde i den nye trossamfundslov.
”At man som stat anerkender et trossamfund, betyder jo ikke, at man også billiger dets holdninger om for eksempel køn. Som ligestillingsordfører provokerer det mig naturligvis, at der findes menigheder, hvor kvinder og mænd ikke er ligestillet, men når jeg som sekularist ikke ønsker, at religion skal påvirke samfundet, vil jeg heller ikke som folkevalgt sidde og bestemme, hvordan ethvert trossamfund fordeler poster i bestyrelsen,” siger hun.
Kirkeminister Mette Bock (LA) ønsker ikke at kommentere, at trossamfund, der tidligere har fået afslag, nu formentlig vil kunne blive anerkendt under den nye lov.
”Jeg vil anbefale alle trossamfund at søge om anerkendelse, hvis de ønsker det. Så må vi til den tid se, hvem der bliver anerkendt. Der er andre forhold end ligestillingsspørgsmålet at tage stilling til,” siger hun.