Ny mindedag blev folkelig: Det er vigtigt at være sammen med andre, som har mistet

For første gang er der i Danmark afholdt ”De dødes dag”, og det folkelige arrangement fik en varm modtagelse i Aarhus. Idéen er også tilmeldt Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence

Flere hundrede mødte frem på de Vestre og Nordre kirkegårde i Aarhus, og dagen var både båret af smil og tårer i en folkelig, højtidelig ramme.
Flere hundrede mødte frem på de Vestre og Nordre kirkegårde i Aarhus, og dagen var både båret af smil og tårer i en folkelig, højtidelig ramme. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

De to store kommunale kirkegårde i Aarhus – Vestre og Nordre – var lørdag omdannet til noget, som havde karakter af andægtig minifestival. Musikscener, børnetelt med aktiviteter, kaffebod og strygerklang, orgelspil, bøn og Fadervor fra kapellerne trak folk til. En af dem var Lene Rasmussen, der for otte uger siden mistede sin ægtefælle, som havde været syg gennem flere år.

”Jeg er her til ære for min mand. For mig er det rigtig rart at være her sammen med andre, som har mistet – også selv om jeg går rundt alene”, sagde Lene Rasmussen.

Sammen med flere hundrede andre aarhusianere var hun lørdag med til ”De dødes dag”, som er en ny mindedag på dansk grund, som folkekirken i Aarhus har skabt for alle, der har oplevet at miste.

Og de fremmødte satte tydeligvis pris på det nye tiltag, hvor der for eksempel var fællessang med Katrine Muff Enevoldsen, som er kendt fra DR’s “Fællessang”, oplæsning ved digter Pia Tafdrup og mulighed til sorgsamtaler med præster.

”Jeg kan godt lide, at vi fejrer de døde. Personligt er vi her for at mindes og glæde os over vores datter, som vi mistede dødfødt for fem år siden,” sagde Jesper Laursen, der har fundet vej til Vestre Kirkegaard sammen med sine to mindre sønner, kone og mor.

Og selvom tårerne flere steder trillede ned ad kinderne under fællessangen, andagterne og lystændingen, så var det den glædelige og varme stemning, som mange hæftede sig ved.

”Det er skønt, at folkekirken gør døden til noget, som ikke bare er sørgeligt. I andre kulturer og religioner er det ikke så sorgfuldt og melankolsk med døden, og her er det godt med det her nye initiativ,” sagde 23-årige Elisabeth Løfting, der var mødt frem sammen med sin kæreste og stedfar. Hun mistede for to år siden sin mor. Hendes stedfar, Allan Leth Frandsen, som er museumsinspektør i Den Gamle By, har ikke normalt sin gang i kirken, men han nød dagens ramme.

”For mig var det rigtig dejligt at sidde stille til koncerten og mindes. Det var i det samme rum, som vi for to år siden holdt begravelsen. Efter koncerten talte vi om, at Elisabeths mor ville have nydt koncerten.”

Dagens arrangører var tilfredse. For dem var det helt afgørende at skabe en åben ramme, hvor alle, som har deres gang på de to kommunale kirkegårde – troende eller ej – følte sig velkomne. Så mens korsene var mangfoldige på gravstederne, var der ikke opstillet synlige religiøse symboler eller for eksempel hængt bibelvers op.

”Det hele er tænkt i et mere folkeligt og bredt perspektiv end normalt, hvor folk, som ellers ikke bruger kirken, også skal føle, at det er for dem. Vi har også søgt at gøre det folkeligt, uden at det er gøgl. Alt er dybt seriøst,” sagde Vibeke Houmøller, præst i Skt. Lukas Kirke, som sammen med en gruppe på omkring 10 personer havde stablet arrangementet på benene.

Mens arrangørerne søgte at skabe en ramme også for ikke-troende, var der dog også mulighed for at komme i kontakt med præster og dermed den kristne tilværelsestolkning, forklarede hun.

”Det kristne postulat er, at Gud er tilstede både i livet og i døden, og at Gud derfor er med både vore døde og os, der savner dem. Det Guds nærvær vil vi gerne formidle på sådan en dag.”

Biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen blev glad, da han blev spurgt, om han ville komme og indlede fællessangen på den store scene. Han oplevede, at de lokale kirkekræfter var lykkedes med en god teologisk balanceakt.

”Rammen er åben, men samtidig er der hele tiden – uanset hvor du bevæger dig hen – et trøstens ord, ligesom der er præster til stede til dem, der har brug for det.”