Ny ph.d.: Folkekirken skal lære at rumme autister

Der er brug for at indrette kirkelige handlinger og undervisning efter mennesker med særlige behov, siger sognepræst Karin Braüner Mikkelsen. Hun skal undersøge folkekirkens evne til at inkludere blandt andet autister

 Karin Braüner Mikkelsen begyndte i denne måned på en ph.d. om, hvordan folkekirken arbejder med inklusion. – Privatfoto.
Karin Braüner Mikkelsen begyndte i denne måned på en ph.d. om, hvordan folkekirken arbejder med inklusion. – Privatfoto.

Inklusion er efterhånden blevet et modeord i folkeskolen, hvor der arbejdes på, at elever med særlige behov kan rummes i de almindelige klasser. Men hvorfor fylder problemstillingerne omkring mennesker med udviklingsforstyrrelser ikke ret meget i folkekirken?

Det spørgsmål har længe undret sognepræst Karin Braüner Mikkelsen. Som mor til en dreng med autisme ved hun, hvilke udfordringer forældre i en lignende situation går rundt med, og hun har nogle gange overvejet, hvad der skal til, for at børn og unge med autisme kan rummes i kirken og bedre kan magte at deltage i kirkelige aktiviteter.

”Folkekirken er blevet god til at sætte en rampe ud, når mennesker med bevægelseshandicap skal ind i kirken, eller til at tilbyde salmebøger med stor skrift for synshandicappede. Nu er næste skridt at sikre, at mennesker med specielle mentale behov også kan være i kirken og ikke er der på andres præmisser. Det kan handle om at sikre, at alle forstår og kan overskue, hvad der sker under gudstjenesten eller i konfirmand- undervisningen,” siger hun.

Karin Braüner Mikkelsen skal nu selv forsøge at bidrage med viden og vejledning på området. I denne måned begyndte hun på en ph.d. ved teologisk fakultet på Københavns Universitet, hvor hun skal undersøge, hvordan folkekirken arbejder med inklusion.

”Jeg håber, jeg kan være med til at sætte en bevægelse i gang hen imod mere inklusion og mere viden om, hvordan man håndterer og tænker inklusion ind i en kirkelig sammenhæng. Jeg kan se, at der er ansatte i folkekirken, der famler lidt i blinde på området, og derfor håber jeg også at komme med praktiske redskaber.”

I ph.d.-projektet, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter, tager Karin Braüner Mikkelsen udgangspunkt i børn og unge med autisme og i konfirmand- og minikonfirmandsundervisningen, som siden 2014 har haft vægt på, at børnene skal opleve et kristent fællesskab.

”Det formål er særligt udfordrende at opnå for børn med autisme. Det handler ikke om adfærd, men om, hvorvidt de kan overskue undervisningen eller bare vender om, fordi det hele er for meget for dem,” siger hun og tilføjer, at det også gælder gudstjenester.

”Nogle ting skal måske forklares med billeder, og som præst skal man tænke over, at mennesker med autisme kan have svært ved store forandringer hele tiden. Der skal være en genkendelse og ikke for meget fornyelse.”

Ud over at tale med præster og andre, der står for undervisningen af konfirmander og minikonfirmander, vil Karin Braüner også se, om hun kan komme i kontakt med forældre og børn og høre, hvordan folkekirken kan byde ind på de mange eksistentielle tanker, de har. Hun håber også at kunne være med til at definere et teologisk inklusionsbegreb til folkekirken.

”Inklusion er mere end at sidde på en kirkebænk og være i samme rum med andre folkekirkemedlemmer. Det er en anerkendelse af, man er der, hvor man er, og tænker anderledes. Den anerkendelse skal folkekirken også kunne rumme.”