Enhver af de 4300 ansatte i folkekirken, der har digitale pligter, er afhængig af ”Folkekirkens It”. Den 36 mand store afdeling i Kirkeministeriet har kirken dog ikke tilstrækkelig indflydelse på, selvom den fungerer som fælles it-afdeling.
Det er en af konklusionerne i en stor og endnu ikke offentliggjort analyse af Folkekirkens It, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
Der mangler nemlig både gennemskuelighed, tydelighed og større inddragelse af folkekirken, lyder det i rapporten om Folkekirkens It, som er lavet af konsulentfirmaet Implement og udformet som en budgetanalyse. Folkekirkens It har et årligt budget på cirka 90 millioner kroner og udgør dermed en af de tunge poster i folkekirkens fælles pengekasse, Fællesfonden.
Netop fordi Folkekirkens It beslaglægger så stor en del af Fællesfondens budget, ønsker sognepræst og provst i Rødovre Jørgen Degn Bjerrum mere gennemsigtighed i Folkekirkens It. Han er medlem af It-styregruppen under Kirkeministeriet, der rådgiver Folkekirkens It, og er repræsentant for Præsteforeningen.
”Hele systemet virker i højere grad tiltænkt et kommunekontor end en kirke, der skal være kreativ. For eksempel er it-kontoret lukket i weekenden, selvom præsterne netop i weekenderne oftest skal holde de taler og prædikener, som er forberedt i løbet af ugen. Der er ingen at ringe til, hvis man skal bruge hjælp. Det er en fundamental misforståelse af vores arbejdsplads,” siger Jørgen Degn Bjerrum.
Han ser derfor gerne, at der, som det foreslås i rapporten, laves en bestyrelseskonstruktion frem for den nuværende styregruppe, hvor medlemmerne ikke har beslutningskompetence.
”Nu har jeg siddet i styregruppen i tre år, og det er vanvittigt vanskeligt at overskue og gennemskue, hvordan gruppen bliver brugt. Er styregruppen en bestyrelse, et udvalg eller et gummistempel? På hvilken måde er gruppen budgetansvarlig? Der er dagsorden og referater, men møderne har i den grad orienteringspræg. Det er ikke møder, hvor man vælger, om man vil gå den ene eller anden vej. Og med Folkekirkens It’s budget på 90 millioner kroner om året ville jeg gerne have mere klarhed. Det er trods alt landskirkeskattekroner og fællesfondsmidler, der bliver brugt,” siger Jørgen Degn Bjerrum, der ligesom rapporten efterlyser større inddragelse af folkekirkens brugere.
”Hele tænkningen ville blive vendt på hovedet, og så kunne man måske lave it-systemerne, så de fremover tænker præsterne ind. For at spørge præsterne to gange om året, som det sker i dag, er måske ikke løsningen,” siger Jørgen Degn Bjerrum.
Der er behov for en bedre styring af Folkekirkens It.
Det mener også Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, som har læst analysen.
”Det rigtige ville være, at Folkekirkens It får en større uafhængighed af Kirkeministeriets departement. Det handler blandt andet om en anerkendelse af, at it-kontoret er finansieret af Fællesfonden og af kirkeskattemidler,” siger Søren Abildgaard med henvisning til Rigsrevisionen, som tidligere har kritiseret dyre it-projekter i folkekirken.
Han efterlyser også større gennemsigtighed:
”Der er brug for en styring, der i højere grad tager udgangspunkt i brugernes behov og en generelt større tydelighed. Det handler blandt andet om, hvorvidt man kan gennemføre projekter til tiden og inden for de økonomiske rammer, som Rigsrevisionen jo har været inde på. Men det afgørende er, at de systemer, som de ansatte og menighedsrådene bruger, fungerer,” siger Søren Abildgaard.
Kristeligt Dagblad har været i kontakt med chef for Folkekirkens It Torben Stærgaard. Han oplyser dog, at Kirkeministeriet endnu ikke har forholdt sig til budgetanalysen. Derfor kan han ikke udtale sig om den.