Ny rapport: Pandemien har påvirket menneskers tro i flere lande. Bare ikke i Danmark

Danmark ligger i bund i ny undersøgelse om coronakrisens betydning for menneskers tro i 14 lande

Troen vinder frem - eksempelvis i USA, Spanien og Italien. Men ikke herhjemme. Billedet viser en amerikansk kirke, John Wesley Church i byen Waterford i staten Virginia.
Troen vinder frem - eksempelvis i USA, Spanien og Italien. Men ikke herhjemme. Billedet viser en amerikansk kirke, John Wesley Church i byen Waterford i staten Virginia. Foto: Diane Helentjaris/Unsplash.

Sygdom, død, isolation og usikkerhed om fremtiden.

De vilkår har været en større del af hverdagen for mennesker i de fleste lande i verden, efter at coronapandemien brød ud for omkring et år siden. Fælles for dem er, at de ofte forbindes med eksistentielle kriser, og det har gjort mange forskere nysgerrige på, hvordan pandemien påvirker menneskers livssyn, og hvor de under krisen søger hen for at finde trøst, styrke eller mening.

En mulighed kunne være at søge mod troen eller mod de religiøse fællesskaber. Om det er sket, har det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center blandt andet set nærmere på i en ny rapport, som er baseret på spørgeundersøgelser i sommeren 2020 i 14 lande, instituttet definerer som økonomisk veludviklede.

Her ligger amerikanerne i top med 28 procent, der siger, de har fået en styrket tro efter pandemiens begyndelse, og derefter følger Spanien og Italien med 16 og 15 procent. Danmark er til gengæld landet, hvor færrest – to procent – har oplevet, at deres tro er blevet stærkere.

Ifølge Neha Sahgal, der er viceforskningsdirektør hos Pew Research Center, kan man se en klar sammenhæng mellem befolkningernes forhold til tro under krisen og deres forhold til tro generelt.

”I næsten alle de lande, der indgår i denne undersøgelse, er det generelt mere sandsynligt, at religiøse mennesker siger, at covid-19 har styrket deres tro, end at deres mindre religiøse medborgere gør det. Men i USA udgør religiøse mennesker en langt større andel af befolkningen. Næsten halvdelen af amerikanerne – 49 procent – siger, at religion er en meget vigtig del af deres liv sammenlignet med 20 procent af tyskerne og 21 procent af briterne. Danskere placerer sig i den nederste del af spektret med kun otte procent, der siger, at religion er en meget vigtig del af deres liv,” forklarer hun.

Generelt er de undersøgte lande i den nye rapport kendt for at være blandt de mere sekulære i verden. Dette kan ifølge Neha Sahgal også forklare, at flertallet i de undersøgte lande hverken oplever en styrket eller svækket tro under krisen. Man ville sandsynligvis få et andet resultat, hvis man undersøgte lande i Mellemøsten, Afrika syd for Sahara og Sydasien, hvor religion spiller en større rolle blandt borgerne, siger hun.

Samme vurdering har Jakob Egeris Thorsen, der er lektor i teologi på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i kristendommen globalt. Ifølge ham passer undersøgelsens resultater godt med, at den religiøse praksis i Europa er højest i de katolske lande, mens USA er det eneste store vestlige land med en protestantisk majoritetsreligion, hvor der samtidig er en høj grad af religiøs praksis.

”I Danmark, hvor tro og kristendom spiller en yderst marginal rolle for det helt store befolkningsflertal, har den naturligvis heller ikke været en ressource under covid-19-krisen,” siger han.

Ligesom Neha Sahgal vurderer han, at man ville få et andet resultat, hvis man lavede samme undersøgelse blandt befolkninger i Latinamerika eller Afrika. Men dette skyldes også coronasituationen i de lande.

”Her findes kun i meget ringe omfang hjælpepakker og lignende, og derfor har covid-19 betydet arbejdsløshed, økonomisk krise og sult for mange af de fattigste. Her er kristendommen og kirken ofte en vigtig moralsk støtte i en svær tid. Kirker har desuden spillet en helt afgørende rolle i forhold til at uddele mad og medicin,” siger han.

Netop trygheden kan også være med til at forklare, hvorfor tro ikke har haft stor betydning i Danmark under krisen. Det siger Henrik Reintoft Christensen, der er religionssociolog på Aarhus Universitet og en del af forskningsprojektet ”Covid-19 – religion and existential wellbeing”.

”Det, at tro ikke har betydet meget i Danmark under krisen, kan hænge sammen med danskernes tillid til myndighederne. Hvis man som i Danmark har haft stor tillid til, at myndighederne håndterer krisen på den bedste måde, er der måske ikke så mange grunde til at søge andre forklaringer eller holdepunkter i tilværelsen. Så når den religiøse dimension mangler, skyldes det, at vi ikke føler samme behov for at opsøge den,” siger han.