Det er nu snart et år siden, at Pussy Riots punk-bøn førte til en dom over tre kvindelige aktivister. Kvinderne blev straffet efter en lov om forstyrrelse af den offentlige orden motiveret af religiøst had. Men dommen førte også til en debat om grænserne for ytringsfrihed i Rusland. Et resultat af denne debat er den nye lov om "krænkelse af religiøse følelser," som træder i kraft den 1. juli.
I behandlingsprocessen er loven dog blevet modificeret ganske kraftigt. For i den oprindelige lovtekst stod der, at det kun var de såkaldt traditionelle religioner: ortodoks kristendom, islam, jødedom og buddhisme, som var dækket ind under loven. Det fik den russiske ombudsmand, Vladimir Lukin, til at gribe ind og påpege, at en sådan lov nødvendigvis må gælde alle borgere. Dermed blev den oprindelige lovs intention om at beskytte visse religioner, men ikke religion som sådan, afværget.
LÆS OGSÅ: Patriarken presser på for russisk blasfemi-lov
Men selvom loven nu er vedtaget med et overvældende flertal, er der stadig langtfra enighed om lovens berettigelse blandt russerne i almindelighed og blandt religiøse russere i særdeleshed.
Det er især den russiske ortodokse kirke, som har været fortaler for loven. Fra kirkens ledelse i Moskvapatriarkatet er det flere gange blevet fremhævet, at kirken, dens repræsentanter og dens bygninger skal beskyttes mod overgreb. Men der hører enigheden også op.
Mens det har været magtpåliggende for kirkens officielle talsmænd at få betegnelsen religiøse følelser med i lovgivningsteksten ud fra den betragtning, at krænkelse af følelser hænger tæt sammen med retten til religionsfrihed, er andre ortodokse meningsdannere uforstående over for termen. Andrej Kuraev, professor ved Moskvas Teologiske Akademi, siger til den russiske avis Nezavisimaja Gazeta:
Følelse er ikke en juridisk term. Man kan ikke bevise en følelse. En følelse er udelukkende min egen, og derfor kan ingen dommer eller advokat konstatere, om den er der eller ej, og hvad der er sket med den.
Her er han enig med mange af lovens kritikere. Roman Lunkin fra Det Russiske Videnskabsakademi påpeger at: Vi risikerer, at der med vedtagelsen af loven kommer en række sager for domstolene, som forbindes med krænkelse af religiøse følelser, om det så bare er bøller, eller om det er kunstnere, forfattere og journalister, der på en eller anden måde kritiserer den russiske ortodokse kirke, den ortodokse historie eller ortodokse gejstlighed eller kritiserer andre religioner.
LÆS OGSÅ: Putin og Medvedev som kristendommens forsvarere
Samtidig konstaterer han, at loven er et tveægget sværd. For Rusland kæmper stadig med en hårdhændet behandling af landets religiøse minoriteter, særligt dem, der betegnes som sekter, som for eksempel Jehovas Vidner, der ofte har været under angreb fra netop den ortodokse kirkes repræsentanter. Men som også må formodes at have religiøse følelser, der kan såres og derfor skal beskyttes af loven.
Et andet spørgsmål går på, om religiøse russere overhovedet ønsker, at staten blander sig i deres følelser. Andrej Petrov fra den evangeliske kirke i Moskva siger:
Mange af mine trosfæller ønsker slet ikke at have en sådan forbindelse med staten og har slet ikke lyst til, at statslige straffemekanismer får indflydelse på kirkens liv.
Og her er han enig med størstedelen af de ortodokse russere. En undersøgelse foretaget af det uafhængige analyseinstitut Sreda viser, at 66 procent af de ortodokse russere svarer ja til, at de har religiøse følelser, som kan krænkes. Blandt eksemplerne på, hvad der anses for krænkende, er negative udsagn om kristendom eller uærbødig opførsel i kirken, særligt uærbødig opførsel foran ikoner eller relikvier.
Spørger man imidlertid de samme ortodokse kristne om, hvordan krænkelser skal straffes, er 43 procent imod at straffe en person på grund af andre menneskers følsomhed.
Og blandt dem, der mener, en straf er på sin plads, svarer 16 procent samfundstjeneste, mens Guds dom kommer ind på andenpladsen både med tilføjelsen Gud straffer og Gud tilgiver. Kun fire procent går ind for en fængselsstraf.
Men efter den nye lov straffes krænkelser af religiøse følelser med bøder på op til 50.000 rubler (cirka 9000 kroner). Eller fængsel i op til tre år.