Prøv avisen

Ny salmebog er for bagudrettet

Forslaget til ny salmebog er for konservativt, mener tidligere kirkeminister Torben Rechendorff, der i sin tid nedsatte Salmebogs-kommissionen

Lidt for konservativt. Sådan lyder tidligere kirkeminister Torben Rechendorffs vurdering af det forslag til ny salmebog, som Salmebogskommissionen har fremlagt. Det var Torben Rechendorff, der i sin tid tog det politiske initiativ til en revision af Den Danske Salmebog fra 1953. - Jeg vil godt slå fast, at jeg synes, at det er stort, godt og meget seriøst arbejde, Salmebogskommissionen har leveret. Men det undrer mig, at man har set så meget tilbage på bekostning af det nye og fremadrettede, siger Torben Rechendorff, der tilføjer, at en revision af salmebogen formentlig aldrig ville kunne tiljubles af alle. Det var i 1988 - i forbindelse med udgivelsen af 2.-udgaven af den nuværende salmebog - at Torben Rechendorff luftede tanken om at nedsætte en kommission, der skulle lave forslag til en ny salmebog. - Da jeg luftede ideen var der med det samme nogle, der græd og andre, der lo. Nogle, der mente, at det var endnu et påhit fra en lidt for foretagsom minister, og andre, der syntes, at det var det helt rigtige, siger Torben Rechendorff, der tilføjer, at ideen om en ny salmebog havde flere fortalere. Blandt andre pegede biskop Erik Norman Svendsen, der senere skulle blive Salmebogskommissionens formand, på, at der siden 1953 er skrevet mange gedigne salmer, og at det burde smitte af på Den Danske Salmebog. Der gik ikke lang tid fra ideen var sluppet løs, til de første skridt hen imod en revision af salmebogen blev taget. I 1990 nedsatte Torben Rechendorff en styringsgruppe, der skulle formulere et kommissorium og tage initiativ til, at der blev udgivet et salmebogstillæg med salmer fra vor tid. Salmebogskommissionen blev nedsat i januar 1993 og året efter udkom Tillæg til Den Danske Salmebog, der affødte en voldsom debat om de nyere salmers kvalitet. Sammensætningen af den 21-personer store kommission blev til i et samarbejde mellem ministeren og den oprindelige styringsgruppe, der havde den tidligere biskop i Roskilde, Bertil Wiberg som formand. - Gruppen forelagde mig en liste med navne, som jeg ikke havde indvendinger imod, men dog følte et behov for at supplere. Jeg mente, at kommissionen ikke kun skulle tælle »specialister«. Sådan gik det til, at den tidligere konservative kulturminister Grethe Rostbøll, Vibe Skov Christensen (gift med Dansk Industris direktør, red.), tv-journalisten Birgit Meister og FDF's formand Helga Kolby Kristiansen fik plads i kommissionen. Kritikere har siden set i hvert fald de tre førstnævnte som den konservative kirkeministers håndplukkede partipolitiske venner. Det afviser Torben Rechendorff. - Jeg ønskede, at kommissionen skulle tælle repræsentanter, der kunne stille spørgsmål på »den almindelige menigheds vegne«, siger Torben Rechendorff, der til gengæld ikke er utilbøjelig til i dag at mene, at kommissionen fik en skæv sammensætning. - Det havde måske været godt, hvis vi havde skævet lidt mere til det generationsmæssige perspektiv ved sammensætningen af kommissionen. En væsentlig baggrund for kommissionens arbejde var det væld af nye salmer, som fremkom i 1970'erne og 80'erne. Kommissoriet fastslår således, at baggrunden for kommissionen er, at en række salmedigtere har arbejdet »med at udtrykke det kristne budskab i et sprog, der er hentet fra vor egen tid«. Kommissoriet taler også om, at man i arbejdet med gammelkendte salmer, skal søge bag om senere tiders hårdhændede og egensindige behandling af salmer, og tilstræbe, »at tidligere tiders salmetekster gengives i en så oprindelig form som muligt«. Torben Rechendorff deler den kritik, der har gået på, at kommissionen har brugt mere tid på at restaurere gamle salmer end på at finde nye. - Der er adskilligt i 1994-Tillægget til salmebogen, som ikke bør finde vej til en autoriseret salmebog. Men jeg synes nu, at inspirationen fra 1994-Tillægget og de andre salmetillæg, der har set dagens lys, har været lige svag nok, siger Torben Rechendorff, der som eksempler på salmer, han savner i forslaget nævner Johannes Johansens julesalme »Kom, tro, og kom, glæde!« og Jørgen Gustava Brandts dåbssalme »Vor Herre tar de små i favn«. - Det er salmer, der taler til moderne, ikke alt for kirkevante mennesker. Salmebogen er en sag for folket og det menneske, der enten får brug for jubel eller gråd, skal kunne finde noget i den. - Jeg er overrasket over, at den del af arbejdet, der handler om at tilbageføre salmer til deres oprindelige skikkelse, er kommet til at fylde så meget, og fornyelsen tilsvarende så lidt, siger Torben Rechendorff, der mener, at kommissionen efter den igangværende høring må revurdere balancen mellem tradition og fornyelse. - Nye salmer skal ikke med i salmebogen, bare fordi folk går og nynner dem. Men der er dog nogle af dem, som allerede har vundet så meget indpas, at det ville være forkert ikke at tage dem med. - Med 767 numre må det være muligt at tilgodese alle generationer.