Ny skovkirkegård kan være med til at romantisere døden

I går blev en ny skovkirkegård indviet i Farum. Ifølge professor i sociologi er der de sidste par år sket en vis romantisering af døden skovkirkegården kan være med til at skabe en meningsfuld fortælling om livets afslutning

Søndag den 8. september blev en ny skovkirkegård nær Farum Sø indviet. "I en verden præget af stress, jag, storbyliv og hektisk aktivitet, er skovkirkegården et alternativ, et frirum, et nyt helligt rum," siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Arkivfoto
Søndag den 8. september blev en ny skovkirkegård nær Farum Sø indviet. "I en verden præget af stress, jag, storbyliv og hektisk aktivitet, er skovkirkegården et alternativ, et frirum, et nyt helligt rum," siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Arkivfoto. Foto: Niels Fabæk.

Søndag den 8. september blev en ny skovkirkegård indviet i Farum. Indvielsen fandt sted i forlængelse af højmessen i Farum Kirke, der blev holdt af sognepræst Finn Andersen. Efter højmessen gik omkring 200 mennesker ned til den nye skovkirkegård, hvor indvielsen blev indledt med salmen Det dufter lysegrønt af græs, efterfulgt af taler.

Udover at løse et akut pladsproblem på de allerede eksisterende kirkegårde imødekommer den nye skovkirkegård et stigende ønske fra menigheden om at kunne blive begravet i pagt med skov og natur, forklarer sognepræst Finn Andersen.

Mange har en oplevelse af at komme tættere på det guddommelige, når de går en tur i skoven. Og så ønsker folk et smukt gravsted, der ligger for sig selv, og som ikke skal passes, siger Finn Andersen som forklaring på det stigende ønske.

LÆS OGSÅ: Skovkirkegårde umuliggøres af bureaukrati

Ifølge Michael Hviid Jacobsen, der professor i sociologi ved Aalborg Universitet, og som forsker i begravelseskultur og danskeres forhold til døden, kan der være mange individuelle grunde og motivationer til, at folk ønsker at blive begravet på en skovkirkegård.

Overordnet set mener han dog, at ønsket om at blive begravet i skoven, kan ses som et udtryk for, at vi gerne vil genetablere en relation til den fortabte natur.

I en verden præget af stress, jag, storbyliv og hektisk aktivitet, er skovkirkegården et alternativ, et frirum, et nyt helligt rum. Samtidig kan det ses som en vis modreaktion til den traditionelle kirkegård, der ofte fremstår minimalistisk og stiliseret, forklarer han og tilføjer:

Tendensen siger noget om, at vi ønsker alternativer til tradition og konvention, og at vi selv i vores dødsritualer ønsker at udtrykke noget personligt og meningsfuldt.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen, er der ingen tvivl om, at der i disse år er sket en vis romantisering af døden et ønske om at skabe en meningsfuld fortælling om livets afslutning. Her tilbyder skovkirkegården netop en slags naturlig fortælling om sammenhængen mellem livet og døden.

Naturen, skoven, træerne og det naturlige landskab tilbyder os en forestilling om fred, ro, forsoning og genkomst, siger han.

Den nye skovkirkegård i Farum er blevet anlagt i løbet af foråret og sommeren, og ligger syd for Ny Kirkegård, tæt på Farum Sø. Skovkirkegården vil kun blive brugt til urnenedsættelse, og gravstederne vil ikke blive markeret. På kirkegårdskontoret vil man dog vide, hvor den enkelte urne bliver sat ned.

I forbindelse med anlæggelsen af den nye skovkirkegård er der også blevet anlagt en kranseplads, hvor pårørende kan lægge blomster og kranse.

Ifølge sognepræst i Farum kirke, Finn Andersen, er det 10 år siden, at ideen om den nye skovkirkegård første gang kom på tale. Årsagen til at projektet har været så længe undervejs, er, at den nye skovkirkegård ligger i et fredskovsområde, der har gjort arbejdet administrativt tungt.

Der er endnu ikke begravet nogle på den nye skovkirkegård nær Farum Sø, men ifølge Finn Andersen er efterspørgslen stor.

Vi har været nødt til at oprette et kolumbarium (et opbevaringssted til urner, red.), da folk fandt ud af, at den nye skovkirkegård snart ville være færdig. Vi har altså allerede urner stående, som er klar til at blive sat i jorden, så snart vores graver får tid.

En meningsmåling fra 2008, fortaget af Capacent Epinion, viser, at hver syvende dansker ønsker at blive begravet i skoven.