Det begyndte ellers lige at se bedre ud. De seneste kvartaler har vist et faldende antal udmeldelser, efter 10.300 danskere forlod folkekirken i foråret 2016. I sidste års tredje kvartal var tallet faldet til 5374 udmeldelser, og i fjerde kvartal meldte 4629 sig ud. Iagttagere forudså, at den store udmeldelsesbølge var passeret, og at folkekirken nu ville komme tilbage til sit gamle niveau med 2000-3000 udmeldelser pr. kvartal. Men den teori møder nu modvind.
De nyeste tal fra Danmarks Statistik for ind- og udmeldelser i første kvartal af 2017 viser en stigning til 5648 udmeldelser. Det er et af de højeste antal udmeldelser opgjort på et kvartal, kun overgået af de mange udmeldelser efter Ateistisk Selskabs kampagne sidste forår og udmeldelserne i de to første kvartaler af 2012, som skyldtes indførelsen af et vielses-ritual for homoseksuelle.
Denne gang lader der ikke til at være nogen bestemt hændelse, der forklarer stigningen. Vi må tværtimod erkende, at udmeldelsestallet aldrig kommer tilbage til sit gamle leje, siger ph.d.-studerende Jes Heise Rasmussen fra institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han er blandt andet med i forskerprojektet ”What Money Can’t Buy”, som undersøger folkekirkens udvikling.
”Sidste års kampagne fra Ateistisk Selskab har åbnet for en diskussion om medlemskabet af folkekirken, som få ellers forholder sig til. I Finland har der været lignende kampagner, og der ser vi, at udmeldelsestallene er ved at finde et nyt højere leje. Det samme kan vi forvente her,” siger han.
De seneste udmeldelsestal viser, at godt halvdelen af de udmeldte i sidste kvartal var mellem 20 og 39 år. Dermed kan faldet ifølge Jes Heise Rasmussen forklares med, at de yngre generationer ikke har samme tradition for at fastholde medlemskaber.
Et andet fællestræk ved de udmeldte er, at en stor andel tilhører den rigere samfundsklasse, siger Rolf Lyneborg Lund, ph.d. ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig med medlemskab af folkekirken og registrerer data for udmeldelser.
”Der er en tendens til, at det særligt er i de rigere områder, at folk melder sig ud, og vi kan se, at de udmeldte fra de seneste kvartaler næsten udelukkende er en del af overklassen. Den øvre klasse lader til at tage mere afstand til folkekirken end tidligere og skabe et fællesskab om noget andet,” siger han.
Religionssociolog Astrid Krabbe Trolle har forsket i danskernes holdning til religion og folkekirke ved Københavns Universitet og forudså tidligere på året, at udmeldelsestallet vil accelerere.
”Folk tager i dag stilling til deres medlemskab af alt fra politiske organisationer til sportsklubber, fordi vi ser det som identitetsmarkører. Fordi udmeldelser får stor opmærksomhed i medierne, bliver vi bevidste om, at det medlemskab ikke bare er en tradition, men også noget, vi aktivt skal tage stilling til. Når udmeldelse er en mere almindelig mulighed, vil flere også melde sig ud.”
Religionssociolog med speciale i kirkestatistik Peter Lüchau var blandt dem, der sidste år vurderede, at udmeldelsestallet ville vende tilbage til et lavere stabilt leje. Ifølge ham vil tallet altid svinge fra kvartal til kvartal.
”Men over tid burde vi nå det stabile leje. Jeg kan ikke se nogen forklaring på stigningen. Den kan være tilfældig eller skyldes, at de to store udmeldelsesbølger i 2012 og 2016 har prikket hul på en byld, så flere simpelthen bare vil melde sig ud. Vi har måske fejlvurderet konsekvensen af to store udmeldelsestal over så kort tid, men vores viden på området peger på, at et bestemt antal medlemmer vil melde sig ud, så vi ender med en medlemsprocent på 60-70. Det kan være, at processen går stærkere, men slutresultatet burde være det samme,” siger han.