Ny svensk leder i stor katolsk organisation står over for store udfordringer

Maria Nyman skal fra 2019 stå i spidsen for 46 nationale Caritas-organisationer i Europa. En udfordring er at vise, at Caritas er mere end blot en del af det bistandspolitiske establishment. En anden bliver som kvinde at skabe resultater i en verden domineret af mandlige præster og biskopper

Caritas Danmarks generalsekretær, Jann Sjursen, ses her hilse på den nyvalgte Maria Nyman ved generalforsamlingen i Tbilisi, Georgiens hovedstad.
Caritas Danmarks generalsekretær, Jann Sjursen, ses her hilse på den nyvalgte Maria Nyman ved generalforsamlingen i Tbilisi, Georgiens hovedstad. Foto: Andreas Rude.

Sverige og svenskere er i vælten i katolsk kirkeliv i disse år. Først var der pave Frans’ besøg i Lund i 2016. Siden kom udnævnelsen af verdens første svenske kardinal, Anders Arborelius, og i begyndelsen af maj måned valgte Caritas Europa på sin generalforsamling i Tbilisi i Georgien den svenske jurist Maria Nyman som generalsekretær for Caritas Europa.

Den katolske kirkes nødhjælps- og udviklingsarbejde, Caritas Internationalis, er opdelt både nationalt og regionalt, og her udgør Caritas Europa med 46 medlemslande langt den største af de regionale organisationer.

Maria Nyman, hvis embedsperiode løber fra 2019 til 2023, voksede op i en katolsk familie i Uppsala og læste jura ved Uppsala Universitet og Louvain-la-Neuve i Belgien. Hun er specialist i EU-ret og menneskerettigheder og er siden 2002 bosat med sin familie i Bruxelles. Hun kommer fra en stilling som generalsekretær i netværket Mental Health Europe, som koordinerer arbejdet mellem 70 forskellige organisationer, der beskæftiger sig med psykisk syge.

Ifølge iagttagere er en af hendes væsentlige udfordringer at arbejde for en ensartet, høj standard blandt alle Caritas Europas medlemsorganisationer. For der er forskel på topprofessionelle organisationer som engelske CAFOD, franske Secours Catholique og italienske Caritas Italiana på den ene side og knap så ressourcestærke Caritas’er i det sydøstlige Europa på den anden. Her bliver det generalsekretærens opgave at sikre, at de svageste løftes for eksempel ved at leve op til internationalt anerkendte kvalitetskrav som Core Humanitarian Standard, CHS, der giver regeringer, FN og EU en målestok for effektivitet og kvalitet.

En anden vigtig opgave handler om flygtninge og migranter. Her skal Maria Nyman facilitere en vanskelig, men principielt vigtig drøftelse i Caritas Europa om, hvem og hvordan man skal hjælpe. For organisationer som Caritas Italiana, der står i første række til at modtage fattige og desperate mennesker på vej over Middelhavet, giver det ikke megen mening at skelne mellem dem, der flygter på grund af konkret livsfare, og dem, der søger at undslippe fattigdom. Men for de nordeuropæiske Caritas’er er det anderledes vigtigt at præcisere kriterier for modtagelse og hjælp, blandt andet for at kunne holde regeringerne fast på at modtage FN-anerkendte kvoteflygtninge.

Maria Nyman kommer også til at skrive historie som den første kvindelige generalsekretær i Caritas Europa, skønt Caritas Internationalis allerede har haft en kvindelig chef i form af britiske Lesley-Anne Knight. Hendes genvalg som generalsekretær blev imidlertid blokeret af Vatikanet i 2011 og vidner om, at man som kvinde i en verden præget af mandlige gejstlige fortsat skal træde varsomt. Maria Nyman roses dog for sine diplomatiske evner, og hendes baggrund som katolik i en af klodens mindst katolske egne gør det måske også naturligt for hende at holde en lav profil uden dog at miste sine mål af syne.

Endelig bliver det vigtigt for Maria Nyman at fastholde en stærk katolsk identitet i Caritas Europa. Meget af det arbejde, som de nationale Caritas’er udfører, sker lokalt og støttes af de nationale regeringer. Men de offentlige midler, der kommer til Caritas, skyldes kvaliteten af arbejdet og ikke Caritas’ religiøse værdier. Faktisk kan sådanne værdier komme på tværs af regeringernes politik, og i et Europa med stigende sekularisering kan det presse den katolske identitet ud på et sidespor.

Her har Caritas Europa hidtil holdt stand, og meget tyder på, at Maria Nyman har tænkt endnu mere konkret at vise vejen for en katolsk identitet. I sin takketale til Caritas Europa talte hun om sin tro som ”den vigtigste del” af sin identitet, og om, at Caritas skal søge at ”virkeliggøre Gudsriget på jorden”. Det er nok at sætte barren højt. Men det er også en klar markering af, at Caritas Europa ikke bare skal være en del af Europas bistandspolitiske establishment, men også bæres af et autentisk menneskeligt engagement.