Prøv avisen
Oplysning

Ny tænketank vil hæve niveau for kristendomsdebat

Forståelsen af kristendom i samfundet skal forbedres gennem kirkelig tænketank. Teolog er positiv, men frygter, at projektet får svært ved at slå igennem

Der findes tænketanke for politik, ytringsfrihed og etik. Men når det gælder kristendom og kirkepolitiske spørgsmål, er informations- og debatniveauet for lavt. Det mener en række teologer, filosofer, etikere og flere, som er gået sammen om en ny tænketank kaldet Tænketanken Eksistensen.

Tænketanken er finansieret af fonden Dansk Bibelskole, som også står bag forlaget Eksistensen. Den skal gå bag om aktuelle teologiske og kirke- og værdipolitiske emner såsom omskæring og aktiv dødshjælp og være med til at fremme det vidensniveau om kristendommen, der i øjeblikket er for lavt, siger generalsekretær for forlaget Eksistensen Morten Christiansen, som bliver en af 20 kirkelige intellektuelle i tænketanken.

”Grunden til, det skulle være en tænketank, er, at vi igennem en længere periode på 20-30 år har oplevet, at hver gang nogen har sagt, de har et forhold til kristendommen, så bliver deres argumenter underkendt. Fordi der fra dem, man diskuterer med, er en eller anden fastsat norm om, hvad kristendom er, og hvad vil det sige at være troende. Derfor er der et behov for at oplyse danskerne om kristendom og kirke,” siger han.

Arbejdet skydes officielt i gang, når gruppen samles på et seminar den 24.-25. august, hvor medlemmerne skal diskutere omskæring og et forbud mod selvsamme samt aktiv dødshjælp. Det er planen, at der skal afholdes to seminarer årligt, og der bliver lanceret et gratis digitalt tidsskrift med artikler baseret på seminarerne, som skal være hovedfundamentet for at øge det teologiske vidensniveau hos læserne.

Karsten Thomsen, sogne- og hospitalspræst og ph.d.-studerende, er et af medlemmerne i tænketanken. Ifølge ham handler det om at vise, at kristendommen er en legitim medspiller i debatten, og vise, at den kan være et korrektiv til sekularisering og individualisering.

”Så vi skal på en eller anden måde have oversat evangeliet ind i vores samtidskultur. Og vi skal ikke mindst have en opmærksomhed på gode historier i kirken, men også, at der kan siges meget godt og andet samfundsrelevant med udgangspunkt i kristendommens tale om det at være menneske,” siger Karsten Thomsen.

Peter Lodberg, professor i teologi på Aarhus Universitet, hilser tænketanken velkommen.

”Kristendommen bliver ofte spændt for forskellige politiske vogne, ikke mindst i spørgsmålet om nationalisme og religiøs mangfoldighed,” siger Peter Lodberg og uddyber:

”Jeg ser det som et forsøg på at nyformulere kristendommens anliggender i vores tid. Fordi de gamle formuleringer mere eller mindre har udlevet deres rolle.”

En af de store udfordringer for tænketanken bliver dog at holde sig neutral, understreger Peter Lodberg. Får den en partipolitisk slagside, kan den hurtigt komme til at udspille sin rolle.

”Men hvis den kan formå at analysere og argumentere ordentligt og sagligt, så er det min fornemmelse, at der sagtens kan være plads til den,” siger Peter Lodberg, som dog savner et større fokus på økonomien i den meget værdipolitisk ladede præsentation af tænketanken.

”Men det er ret typisk, at vi ikke tænker økonomi med som et anliggende for kristendom og teologi, selvom det er ualmindelig vigtigt. Så jeg håber da, at de kan komme i samtale med nogle af de andre tænketanke,” siger han.

Teolog og sognepræst i Sct. Marie Kirke i Sønderborg Anders Raahauge synes positivt om, at der er grøde i tænkningen af kristendomsoplysning i offentligheden. Men han advarer dog mod, at det hurtigt kan blive diffust.

”Det er jo altid godt med endnu en markering inden for det kristelige, hvor man kan få flere røster på banen. Men måske er kristendommen ikke så velegnet til tænketanke. Man kan frygte, at når tænketanken strikker tingene sammen i så stort et fællesskab, får de svært ved at fange opmærksomheden i den offentlighed, de henvender sig til. Fordi det ikke bliver prægnant nok,” siger Anders Raahauge.

Morten Christiansen understreger, at gruppen har et stort fokus på balancen i forhold til medlemmerne. Og at man er mange medlemmer med vidt forskellig baggrund og syn på tingene, er ifølge ham kun positivt.

”Der er for eksempel nogle medlemmer af tænketanken, der er imod aktiv dødshjælp, og nogle, der er for. Så tanken er ikke at komme med et manifest om, at tænketanken mener sådan og sådan. Tanken er, at der skal produceres artikler, som nuancerer forholdet, og hvad det betyder, når man snakker eksempelvis aktiv dødshjælp eller drengeomskæring og dermed hæve vidensniveauet for danskerne generelt,” siger Morten Christiansen.

Tænketanken har foreløbig fået finansiering i tre år, og håbet er, at den kan fortsætte derefter.