Prøv avisen

Lov for trossamfund presser den katolske kirke

Magleås er en ejendom i Nordsjælland, som den katolske kirke købte i 1945 og omdannede til kursus- og konferencecenter. Nu er kirken nødt til at sælge den, fordi den er økonomisk presset. – Foto: Wikimedia

Den katolske kirke er økonomisk trængt og vil sælge den historiske ejendom Magleås i Nordsjælland. Lov mod anonyme bidrag har medført milliontab

Den katolske kirke i Danmark har i de senere år haft store økonomiske problemer, som den ifølge bispedømmets generalvikar Niels Engelbrecht ”var ved at få rettet op på”. Men situationen er igen blevet kritisk, efter Folketinget sidste år vedtog en ny lov for trossamfund uden for den danske folkekirke.

Loven har nemlig indført skærpede betingelser for at modtage økonomiske donationer, så det nu ikke længere er muligt for firmaer eller institutioner at sende anonyme bidrag til trossamfundene. Alle beløb over 20.000 kroner skal nu opgives, og kun private må efter lovens vedtagelse donere anonymt.

”Det betyder, at vi mister cirka fem millioner kroner om året, som var det beløb, vi tidligere modtog fra anonyme givere,” oplyser Niels Engelbrecht, der er generalvikar i den katolske kirke.

Som en af konsekvenserne af de manglende millioner har bispedømmet i Danmark derfor besluttet at sætte en af sine kursusejendomme, Magleås ved Birkerød, til salg. Prisen er endnu ikke fastlagt, men Niels Engelbrecht vurderer, at den kommer til at ligge på et tocifret millionbeløb.

”Magleås har været en del af den katolske kirkes tilbud om retræte- og kursusophold siden 1970’erne, og selv om aktivitetsniveaet er faldet en del i de senere år, så er vi selvfølgelig kede af at skulle sælge stedet. Men siden den nye trossamfundslov har forhindret os i at modtage anonyme bidrag i den størrelsesorden, som vi fik tidligere, så er salg af ejendomme den ene af de veje, vi må gå nu. Den anden er at arbejde mere på at få folk til at betale kirkeskat,” lyder det fra Niels Engelbrecht.

Den katolske kirke gjorde inden lovens vedtagelse opmærksom på, at det kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for kirken, hvis anonymitetsmuligheden blev fjernet for firmaer og institutioner, fortæller han.

”I vores høringssvar bad vi derfor om, at bidragydere inden for Danmark skulle have mulighed for at være anonyme givere. Vi havde nemlig på fornemmelsen, at lovgiverne med denne skærpelse var mest interesserede i at kontrollere eventuelle pengestrømme fra udlandet til andre trossamfund end os. Vores høringssvar havde på dette punkt imidlertid ingen indflydelse på den endelige lovtekst,” siger Niels Engelbrecht.

Spørger man andre anerkendte trossamfund uden for folkekirken, oplyser politisk chef for Det Jødiske Samfund i Danmark Jonas Karpantschof, at man ikke umiddelbart er blevet ramt af den nye lov.

”Men det kan ikke udelukkes, at det kan få indvirkning på overvejelser om donationer på sigt,” siger han.

Imam Fatih Alev, der er tilknyttet det godkendte trossamfund Dansk Islamisk Center, oplyser, at de skærpede krav vedrørende anonymitet ikke har betydet noget for økonomien der.

”Vi har aldrig gjort anvendelse af den mulighed, så det har ingen økonomisk betydning for os,” siger han.

Det er ikke første gang, at de nye love, der indeholder stramninger rettet mod muslimsk ekstremisme, får konsekvenser for anerkendte kristne trossamfund.

Loven mod hadprædikanter fra 2016 forhindrede sidste år en gruppe indiske kristne at deltage i en planlagt Luther-fejring i Danmark, hvor de skulle have besøgt Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Indre Mission. Da de indiske gæster er religiøse forkyndere i deres hjemland, blev de på grund af loven afkrævet mængder af dokumentation, med en efterfølgende sagsbehandling på 60 dage. Alt for sent i forhold til arrangementet, der derfor blev aflyst.

Senest har der også været kritik af de obligatoriske kurser for alle religiøse forkyndere, der har fået vielsesbemyndigelse. Også disse kurser indgår i den række af love, som Folketinget har vedtaget de senere år for at undgå, at nogen undergraver de danske love og værdier. Love, som er opstået i kølvandet på TV 2’s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”. Efter det seneste kursus, der blandt andet indeholder oplysning om dansk familieret, frihed og folkestyre, skrev frimenighedspræst Morten Rugager Kristensen følgende i et læserbrev her i avisen:

”Kurset er målrettet imamer med en tvivlsom indstilling til demokratiet. Men her sad vi så 26 frikirke- og frimenighedspræster, tre asatroende, en bahai og blot en enkelt imam.”