I 2025 åbner en ny dansk højskole midt mellem betonbyggeri og travle indkøbscentre i Aarhus-forstaden Gellerup, et af landets største udsatte boligområder.
“Der er måske nogen, der tænker: ‘Årh nej, endnu et ghettoprojekt’, men det er der ikke tale om. Højskolen skal være et kulturelt hjerte, som kan skabe forbindelse mellem Gellerup, Aarhus og resten af Danmark,” fortæller bestyrelsesformand i Foreningen Gellerup Højskole, Rani Bødstrup Hørlyck.
Højskolen skal kunne samle 120 højskoleelever på længerevarende ophold, men også tilbyde kortere kurser og konferencer, som kan skabe liv i området. Men noget bliver anderledes med Gellerup Højskole.
“Vi kommer til at fokusere på bæredygtighed, verdensmål og demokratisk sammenhængskraft. Og der kommer vi helt sikkert til at udnytte det særlige miljø i Gellerup med 80 forskellige nationaliteter. Vi kalder det folkehøjskolen 3.0. Der er jo ikke noget i vejen med de klassiske højskoler, men denne højskole får et twist,” siger Rani Bødstrup Hørlyck.
Højskolen bliver beskrevet som en ”nytolkning af den klassiske danske grundtvigske folkehøjskole”, men uden et specifikt kristent grundlag. Folkekirken er dog repræsenteret gennem biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen i bestyrelsen, og Gellerup Kirke har gennem hele forløbet bakket op om projektet.
“Vi er én af legekammeraterne. Vi har aldrig tænkt, at det skulle være en kirkelig højskole, for så ville vi ikke få den mangfoldighed og bredde, vi ønsker. Vi håber nemlig, at folkehøjskolen tiltrækker unge mennesker med forskellige livssyn, baggrunde eller religioner, som kan gå i dialog med hinanden,” siger præst i Gellerup Kirke Niels Hviid.
Foruden biskoppen tæller foreningens bestyrelsesmedlemmer blandt andet professor på Aarhus Universitet Michael Svarer, direktør i Dansk Flygtningehjælps Ungdom Natasha Al-Hariri, imam Naveed Baig samt erhvervsfolk og politikere fra Aarhus.
“Det har været meget vigtigt at få den rigtige sammensætning af bestyrelsesmedlemmer, der kan afspejle den høje faglige ambition og den kulturelle mangfoldighed, som højskolen skal indeholde,” siger Rani Bødstrup Hørlyck.
Foreningen har udset sig en bygning i hjertet af Gellerup mellem kirken og biblioteket. Og idéen til højskolen udsprang oprindeligt i behovet for at udvikle netop dette område, forklarer foreningens administrator Pia Katballe Sørensen.
“Gellerup Kirke følte sig presset i udviklingsplanerne i området, der mest bød på nye boligbyggerier og erhvervsbyggeri. Kirken ville nemlig gerne være en del af et område med plads til aktiviteter og kulturudveksling og ikke bare boliger og erhverv,” siger Pia Katballe Sørensen
Gellerup Kirke tog kontakt til Aarhus Kommune, og i 2017 foranledigede stadsdirektøren et møde mellem kirken og andre lokale spillere, som kunne have en interesse i at udvikle området.
“Det var her, idéen om en højskole opstod. En klassisk dansk højskole ville kunne fungere som et lokalt mødested, samtalested og fristed på tværs af kulturer,“ siger Pia Katballe Sørensen.
I slutningen af 2019 fik projektet tildelt to millioner af Kulturministeriet, og den 3. juni blev Foreningen Gellerup Højskole stiftet med 12 bestyrelsesmedlemmer.
Højskolen var først tænkt som et tilbud til borgere i Gellerup, men idéen blev siden justeret, så højskolen blev attraktiv for unge udefra.
“Det kan være veluddannede unge fra hele Danmark eller fra udlandet, der er på vej videre på universitetet og ønsker et ophold på en moderne højskole, der har afsæt i et urbant og kosmopolitisk miljø. Vores ambition er, at det skal være attraktivt og prestigefyldt at gå på skolen,” fortæller Rani Bødstrup Hørlyck, som understreger, at det også sagtens kan være unge fra Gellerup.