Indtil 1814 var det særdeles vanskeligt for jøder at få adgang til Danmark og de øvrige dele af rigsfællesskabet. I løbet af 1700-tallet havde forskellige danske konger dog blødt op for, at grupper af blandt andre jødiske handelsmænd kunne få lov til at opholde sig i landet.
Kontakten til det jødiske folk skyldtes ikke mindst, at Christian IV ønskede at tiltrække dygtige handelsmænd, og han kunne fra udlandet konstatere, at de portugisiske jøder påvirkede økonomien særdeles positivt.
LÆS OGSÅ: Jøder fejrede frihed
I 1813 var den danske økonomi imidlertid skudt i sænk efter det fejlslagne engagement på Frankrigs og dermed Napoleons side i striden med blandt andre englænderne, der i 1807 havde bombarderet den danske flåde.
Samtidig bredte der sig en bølge af antisemitisme, som kulminerede med den litterære jødefejde i 1813, hvor antisemitter og jødiske sympatisører kæmpede en litterær kamp om jødernes anseelse. Frederik VI afsluttede fejden den 29. marts 1814, hvor han med en kongelig anordning ophævede alle lovmæssige restriktioner for jøder i Danmark.
Som markering af 200-året denne weekend har Det Jødiske Samfund i Danmark udgivet bogen Jøderne som frie borgere, redigeret af Bent Blüdnikow, der i historisk og nutidigt perspektiv beskriver jødernes forhold i de 200 år, der er gået. Bogen handler blandt andet om jøders ligestilling i Europa, den anden jødefejde fra 1819 til 1820 og om antisemitisme i moderne kontekst.
Samtidig har Forlaget Tågaliden udgivet Erik Henriques Bings Mosaiske sonetter, der i lyrikform behandler temaer som omskæring, den jødiske kultur og det, forfatteren kalder hobbyjøder.