Ny datalov skaber frustration i kirker

I dag træder EU’s nye lov persondatalov i kraft. Selvom den har store konsekvenser for dagligdagen i landets kirker, er det langtfra alle steder, man er klar til at opfylde de nye krav. Vi har hele tiden skubbet opgaven foran os, siger kirkelig administrationschef

”I to en halv time lyttede vi til trusler om bål og brand, hvis vi ikke behandlede personfølsomme data korrekt. Vi måtte ikke gå på toilettet, uden at vores arbejdscomputer var låst, eller vinduet var lukket, så en vinduespudser ikke snuppede papirer. Man kunne ikke andet end at miste modet, og alle i salen sank længere og længere ned i stolene,” siger administrationschefen i Kirkernes Hus, som har ansvar for regnskaber, personregistrering og rådgivning for menighedsråd i Fredericia Provsti.
”I to en halv time lyttede vi til trusler om bål og brand, hvis vi ikke behandlede personfølsomme data korrekt. Vi måtte ikke gå på toilettet, uden at vores arbejdscomputer var låst, eller vinduet var lukket, så en vinduespudser ikke snuppede papirer. Man kunne ikke andet end at miste modet, og alle i salen sank længere og længere ned i stolene,” siger administrationschefen i Kirkernes Hus, som har ansvar for regnskaber, personregistrering og rådgivning for menighedsråd i Fredericia Provsti. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Bare rolig. Det var det første budskab, som Jens Olesen fik, da han i foråret deltog i en temadag om EU’s nye persondatalovs betydning for folkekirken. En ansat i Kirkeministeriet manede til besindighed, hvilket beroligede administrationschefen i Kirkernes Hus, som har ansvar for regnskaber, personregistrering og rådgivning for menighedsråd i Fredericia Provsti. Roen varede dog kun, indtil den næste taler, en jurist, overtog scenen.

”I to en halv time lyttede vi til trusler om bål og brand, hvis vi ikke behandlede personfølsomme data korrekt. Vi måtte ikke gå på toilettet, uden at vores arbejdscomputer var låst, eller vinduet var lukket, så en vinduespudser ikke snuppede papirer. Man kunne ikke andet end at miste modet, og alle i salen sank længere og længere ned i stolene,” siger han.

Modet er ikke kommet tilbage til Jens Olesen, da Kristeligt Dagblad taler med ham, dagen før den nye persondatalov denne fredag træder i kraft. Det seneste kvartal er gået med forberedelse, og han regner med, at implementeringen af de nye krav for Kirkernes Hus’ vedkommende fortsætter hen over de kommende måneder.

”Mit indtryk er, at vi og mange menighedsråd har skubbet loven foran os uden rigtigt at sætte os ind i dens betydning indtil nu. Det gode er, at vi bliver mindet om, at vi skal håndtere persondata ordentligt og forsvarligt, og at der er brug for en opstramning af rutiner og arkiveringsbestemmelser. Men jeg synes, det er kørt ud ad en tangent, som får meget kirkepersonale til at kaste håndklædet i ringen og sige, at de aldrig kommer til at leve op til kravene,” siger han og tilføjer, at Kirkernes Hus blandt andet skal stramme op i arkiveringen af data, kunne dokumentere, hvem der har adgang til hvad, samt minimere omfanget af og adgangen til papirer med persondata.

Heller ikke i Vesterbro Sogn i København er man helt i mål med de nye krav, siger daglig leder i sognets sekretariat Anna Grete Birkjær.

”Vi har talt om, hvordan vi får skabt en god proces, men det varer lidt, før vores arbejde med loven rigtig tager form. For eksempel har vi data på konfirmanderne. I dag bruger vi ikke deres oplysninger til andet end dialog om konfirmationsforberedelsen, men strategisk set bør vi overveje, om det er noget, vi vil i fremtiden. Om vi for eksempel vil bruge dem til at opbygge målgrupper, vi kan benytte i vores kommunikation,” siger den daglige leder, som er klar over, at det fra i dag kan udløse store bøder, hvis kirker ikke følger reglerne.

Hun tilføjer, at hun personligt har savnet mere samlet information eller inspiration til at håndtere den nye lov.

”Den største udfordring har været at få et overblik over, om vi kommer ud i alle kroge og får det hele med. Der kunne jeg godt have ønsket mig nogle samlede in-formationer, i stedet for at vi og andre ansatte i kirken nu ringer rundt og søger råd på ministeriets og Landsforeningen af Menighedsråds hjemmesider. Jeg har et billede af, at vi alle sidder og prøver at opfinde den dybe tallerken hver for sig.”

Hvor nogle menighedsråd endnu ikke er så langt med implementeringen af persondataloven, har andre slet ikke skænket den en tanke. Det gælder menighedsrådsformand i sønderjyske Felsted Sogn Lillian Christensen, som heller ikke tror, at kravene berører dem direkte.

”Jeg tænker ikke, at menighedsrådet som sådan har så meget med den slags at gøre,” siger hun.

Folkekirkens IT under Kirkeministeriet har tidligere forklaret til Kristeligt Dagblad, at ministeriet allerede i efteråret begyndte at sende information ud til menighedsråd om, hvad de skal være opmærksomme på om den nye lov. I Felsted Sogn husker Lillian Christensen dog ikke, at de har hørt noget fra ministeriet om en ny databeskyttelseslov, man i menighedsrådet skal være opmærksom på.

Hos virksomheden ChurchDesk, der specialiserer sig i digitale værktøjer til kirker, oplever direktør Christian Steffensen også, at det langtfra er alle steder i det kirkelige landskab, at man har styr på den nye databeskyttelseslov endnu.

Og det er uheldigt. For personlige data er i høj grad en ressource for kirken, som bør tages seriøst, siger han.

”Dataloven bliver ofte beskrevet som en byrde, men for kirkerne bør den snarere ses som en kærkommen lejlighed til at få sat fokus på, hvor vigtige persondata er for kirkernes arbejde. For persondata er lig med mennesker, som kirken kan komme i kontakt med og udbygge en relation til og i sidste ende komme ud med sit budskab til. Derfor bør data også behandles forsvarligt,” siger han.