Prøv avisen

Nye præster skal betales af kirkens egen kasse

Kirkeministeren fastlåser med nyt lovforslag det nuværende antal præster på finansloven. Skal der oprettes flere præstestillinger, er det op til folkekirkens medlemmer selv at betale over kirkeskatten. Kritikere ser det som et skridt imod adskillelse af stat og kirke

Ordet historisk er snart slidt op i forbindelse med den nye kirkeminister Manu Sareen (R). Med endnu et nyt lovforslag vender ministeren igen op og ned på folkekirkens gamle traditioner.

Indtil i dag har det været en gylden regel, at Finansministeriet på årets finanslov bestemmer antallet af folkekirkens præster og eventuelt sætter dem i vejret. Det er slut nu, for kirkeministeren foreslår at fastfryse de godt 1893 præstestillinger, som staten støtter med 40 procent af lønnen.
LÆS OGSÅ: Politikere om brugerbetaling: Kirken må få styr på sin økonomi

Samtidig skal det være muligt for folkekirken selv at oprette flere præstestillinger, hvis den ønsker det, og betale hele lønnen over kirkeskatten alene.

Efter min mening er det et fornuftigt skridt i retning af en mere selvstændig folkekirke, siger kirkeretsekspert Peter Christensen, som i Selskab for Kirkeret netop har været med til at formulere et forslag til en forfatning for folkekirken. Spørgsmålet om kirkeforfatning tages snart op i en kommission, som kirkeministeren vil nedsætte.

Med lovforslaget kommer kirken lidt ud af statens favntag ved, at den fremover selv skal betale for sine nye præstestillinger, uden det tidligere statstilskud. Det kunne godt være et led i regeringens ønske om at undersøge mulighederne for en mere selvstændig folkekirke i rammerne af en kirkeforfatning, for her spiller økonomisiden en vigtig rolle. En af mulighederne kunne nemlig være et bloktilskud fra staten til kirken i stedet for det øremærkede beløb til præsteløn og dermed kirkens forkyndelse, som vi har i dag, siger Peter Christensen.

Til en fortolkning af ministerens lovforslag i retning af en lempelse af båndene mellem staten og folkekirken, siger regeringspartiet SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge:

Sådan kan man sikkert godt udlægge teksten, men så vidt jeg er orienteret, er det ikke tanken bag forslaget. Der er mere tale om noget skatteteknik, som skal forenkle statens tilskud til folkekirken. Men får lovforslaget den utilsigtede virkning, at kirken bliver mere selvstændig i forhold til at finansiere sine præstestillinger, så gør det ikke mig noget. Men hele stat-kirke-spørgsmålet skal inden længe gennem et udredningsarbejde, og jeg er sikker på, at det kommer til forslag i retning af en mere selvstændig folkekirke. I forhold til økonomien vil det for mig være oplagt, at staten giver kirken en eller anden form for bloktilskud i stedet for at betale direkte til præstelønnen som i dag, siger Pernille Vigsø Bagge.

Kirkeordfører Christian Langballe fra Dansk Folkeparti ser også tegningen til en mere selvstændig folkekirke i kirkeministerens forslag, men drager en helt anden konklusion.

Det er en dårlig idé at fastlåse de præstestillinger, som staten forpligter sig til at give tilskud til. Der skal fortsat være mulighed for, at folkekirken kan få flere præstestillinger på finansloven, hvis der er behov for det. Forslaget er et signal om, at staten ikke ønsker at give flere penge til kirken og dermed første etape til et overordnet kirkeråd i folkekirken, som regeringen lægger op til med en forfatningskommission. Nu lægger man låg på statens udgifter til folkekirken og signalerer, at folkekirken skal til at klare sig selv og dermed en langsom adskillelse af stat og kirke, siger Christian Langballe.

Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, er også kritisk over for forslaget.

Der kan meget nemt ligge et ønske om at skille stat og kirke, når folkekirken fremover selv skal betale for sine nye præstestillinger. Hvilke præstestillinger, staten skal yde tilskud til, skal ikke skrives ind i en lov, det er alt for firkantet. Jeg ser hellere, at staten lever op til sin forpligtelse til at understøtte folkekirken gennem en løbende dialog med kirken om et eventuelt behov for flere præstestillinger på finansloven, siger Flemming Damgaard Larsen.

Præsteforeningen ser pragmatisk på ministerens lovforslag.

Ministerens forslag giver en ny og åben situation, og den er der både fordele og ulemper ved, siger formanden for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen.

Når antallet af præstestillinger bliver låst fast i finansloven, så kan vi ikke længere finansiere nye stillinger ad den vej. Det har vi foretrukket indtil i dag, fordi det normalt har givet stabilitet. På den anden side bliver antallet af stillinger nu lovfæstet, samtidig med at det bliver en mulighed at etablere flere stillinger, som med forslaget fremover skal betales helt af kirkeskatten. Ulempen er, at antallet af disse stillinger vil kunne skæres ned eller sættes op, alt efter hvordan fællesfonden vælger at prioritere den kirkeskat, som betaler for stillingerne. Dermed kan økonomien omkring nogle af fremtidens præstestillinger blive noget mere usikker, siger Per Bucholdt Andreasen.