Prøv avisen
Interview

Nye projekter skal brede Grundtvig ud

Strid har hjemstedsret i det grundtvigske, siger konstitueret formand for Grundtvigsk Forum Kirsten M. Andersen, som derfor hilser aktuel debat om det grundtvigske i dag velkommen. - Foto: Leif Tuxen

Formidling af den grundtvigske arv skal bringes ind i det 21. århundrede, siger konstitueret formand i Grundtvigsk Forum, Kirsten M. Andersen

Grundtvig knæler stadig i Vartovs gård. Forleden blev han fejret på sin 232-årsfødselsdag med taler, sang og debat. Men ellers er ikke meget ved det gamle i den grundtvigske højborg midt i København.

Grundtvigsk Forum, som driver og ejer Vartov, er på jagt efter nye folk til centrale poster som leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende. Og pludseligt, for 14 dage siden, døde så foreningens formand og samlende figur, Niels Henrik Arendt.

Midt i alle omvæltningerne er Grundtvigsk Forum i gang med en formidlingsmæssig offensiv, som skal bringe det grundtvigske anliggende ind i det 21. århundrede. Heldigvis er Grundtvigsk Forum forankret i en stærk tradition, siger seminarielektor, cand. theol. Kirsten M. Andersen, der netop er konstitueret som formand for Grundtvigsk Forum.

”Det gælder de grundtvigske tanker, som der er spor af i en række af samfundets bærende institutioner og foreningsliv, i vores skoletradition med samarbejde mellem skole og hjem, i folkeoplysningen og i det, at kirken er en selvfølgelig del af civilsamfundet - og som vi i Grundtvigsk Forum skal være med til at pege på og bringe videre. Men det gælder i høj grad også arven fra Niels Henrik Arendt, der som få evnede at kvalificere en samtale og ad den vej medvirke til at forny den brede grundtvigske forankring, forholdet mellem det kirkelige og det folkelige og bevidstheden om, at det grundtvigske findes mange steder,” siger Kirsten M. Andersen.

Men den arv lever ikke videre af sig selv, understreger hun. Derfor er det ifølge Kirsten M. Andersen afgørende for Grundtvigsk Forum fortsat at bringe den grundtvigske tradition i spil på nye måder. Aktuelt er der to nye og markante formidlingsprojekter på tegnebrættet.

”Det første projekt om ”Grundtvig i det 21. århundrede” er foranlediget af en henvendelse fra Grundtvig Centeret, som også holder til i Vartov og på Aarhus Universitet. De har spurgt, om vi vil stå i spidsen for en formidlingsindsats, så det store arbejde med den digitale Grundtvig-udgivelse kan blive til glæde og gavn for så mange som muligt. Det har vi sagt ja til at kigge nærmere på,” siger Kirsten M. Andersen, som tilføjer, at finansieringen og projektets nærmere detaljer endnu ikke er endeligt besluttet.

Det samme gælder planerne om et generelt løft af formidlingen af foreningens skole-, kultur- og samfundspolitiske arbejde.

”Vi har masser af holdninger og ønsker om at påvirke dagsordenen inden for områder som skolepolitik, folkeoplysning og dannelse. Det kan ikke alt sammen rummes i Dansk Kirketidende, som først og fremmest handler om den kirkelige og teologiske debat. Derfor lægger vi nu op til at udvikle en række nye kommunikationskanaler, både online og på tryk, hvor vi kan brede den grundtvigske dagsorden ud,” siger Kirsten M. Andersen.

Hun understreger, at der med de nye initiativer ikke er tale om at svække Grundtvigsk Forums kirkelige forankring.

”Men hvis forholdet mellem folk og kirke skal styrkes, nytter det heller ikke, at kirken sidder henne i det ene ringhjørne og surmuler. Det betyder ikke, at kirken skal have en mening om alt muligt, men det grundtvigske har længe fundet sig meget godt tilpas i det sekulære samfunds spilleregler, hvor kirken naturligt indtager sin plads i civilsamfundet. Tro er en fri sag, for den er bundet af ord og samvittighed. Kirkelige såvel som etiske og politiske meninger må høres i de fællesskaber, vi møder hinanden i.”

Ved sidste årsmøde blussede debatten om kirkens og teologiens rolle i Grundtvigsk Forum, som af kritikerne er blevet udlagt som en blød, humanistisk variant af Radikale Venstre.

Debatten, som siden er dukket op flere gange, har fået flere til at tale om en egentlig splittelse i det grundtvigske. Men for Kirsten M. Andersen er striden ikke udtryk for splittelse. Det er derimod en helt naturlig del af den grundtvigske virkelighed.

”Strid har hjemstedsret i det grundtvigske, og heldigvis er der masser, som en strid om en fælles sag kan gøre os klogere på. Vi vender ikke ryggen til debatten, men tager den gerne både før, under og efter årsmødet i november. Samtidig skal vi passe på ikke at skyde hinanden argumenter i skoene, men føre debatten, så den gør os alle klogere både på vores historiske arv og på det liv, vi lever i dag.”