Prøv avisen

Kirker må nu samle flere mennesker indenfor end udenfor

Selvom sundhedsmyndighederne flere gang har understreget, at smitterisikoen er lavere udenfor end indenfor, er det i kirkerummet, at flest må samles i den kommende tid. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selvom kirkerne genåbner, bliver det ikke muligt at holde gudstjeneste for mere end 10 personer i det fri. Ulogisk, mener formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, der bakkes op af en forsker, som kalder det en politisk beslutning

Den 1. juni skulle sognepræst Nanne Mølhave for første gang have holdt pinsegudstjeneste i det fri. Gudstjenesten ville finde sted i hendes have i Bolbro ved Odense, og deltagerne skulle møde op med klapstole og tæpper og opleve, hvordan ”Guds ord, natur, musik og sang gik op i en højere enhed”, lød det i indbydelsen.

Men nu lader det til, at kirkegængerne i Bolbro måske alligevel skal lade klapstolene blive derhjemme – i hvert fald hvis der skal flere end 10 personer med til pinsegudstjenesten. For mens det med de nye corona-retningslinjer fra Kirkeministeriet bliver muligt at samles flere i kirkerummet, er det fortsat forbudt at være over 10 personer udendørs, medmindre der er tale om en begravelse eller bisættelse.

I Bolbro Sogn har det betydet, at Nanne Mølhave i morgen skal mødes med menighedsrådet og drøfte, hvad de nu gør.

”Jeg synes jo, det er mærkeligt, for hvad er forskellen på samværet ved en udendørs begravelse og en pinsegudstjeneste i præstens have? Vi følger selvfølgelig anbefalingerne. Men nogle gange kan det være svært at forstå politikernes prioritereinger,” siger hun.

Nanne Mølhave er ikke ene om at undre sig over de nye retningslinjer, som Kirkeministeriet offentliggjorde sent søndag aften. For selvom sundhedsmyndighederne flere gang har understreget, at smitterisikoen er lavere udenfor end indenfor, er det i kirkerummet, at flest må samles i den kommende tid.

Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, har gennem forhandlingsprocessen med Kirkeministeriet talt for, at det skulle være muligt at holde gudstjenester udendørs. Han ærgrer sig derfor over, at bekendtgørelsen fra Sundhedsministerier fastholder, at folkekirkens udendørsaktiviteter – bortset fra begravelser og bisættelser – er omfattet af forsamlingsforbuddet.

”Jeg anser det for at være ulogisk, paradoksalt og ubegrundet. Det er da mærkeligt, at folk nu igen kan sidde og nyde det gode vejr på et zoneopdelt Islands Brygge, men at det ville være ulovligt, hvis en præst stillede sig op og holdt gudstjeneste for dem,” siger Søren Abildgaard.

Der er da heller ikke nogen god sundhedsfaglig begrundelse for dette punkt i retningslinjerne. Det siger Christian Wejse, der er epidemiolog ved Aarhus Universitet og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital. Han kan godt forstå, at nogen finder det ulogisk.

”Der er ingen tvivl om, at smitterisikoen er meget mindre udendørs end indendørs. Derfor må beslutningen være udtryk for et politisk valg,” siger han og fortsætter:

”Man kunne godt forestille sig, at politikerne ikke har lyst til at se en kæmpestor udendørs pinsegudstjeneste med 500 mennesker, fordi det måske vil rejse spørgsmål om, hvorfor man så ikke må gå til koncert eller fodboldkamp. Men egentlig ville smitterisikoen være ret lille, hvis man fortsat holdt den nødvendige afstand.”

I Hoptrup Kirke ved Haderslev gætter sognepræst Poul Martin Langdahl også på, at forsamlingsforbuddet udendørs skyldes et hensyn til de mange festivaler og lignende, der er blevet aflyst. Han skulle selv have holdt en friluftsgudstjeneste 2. pinsedag, og kirken havde planlagt endnu en udendørs gudstjeneste i juli, efter at stiftets biskop, Marianne Christiansen, i sidste uge meddelte, at friluftsgudstjenester måske kunne være en god idé i den kommende tid. Begge dele er nu aflyst og holdes i stedet i kirken, hvor de nu må være 75 samlet indenfor mod de 10 udenfor.

”Det er jo lidt absurd, og noget flere af os i kirken har snakket om og undret os over. Men det ville selvfølgelig også se mærkeligt ud, hvis vi måtte samle 150 til en friluftsgudstjeneste, mens ingen må samles til koncerter eller lignende. Jeg er bare glad for, at vi må holde gudstjenester igen,” siger han.

Reglerne om de udendørs gudstjenester falder også i øjnene, hvis man spørger Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi på Københavns Universitet.

”Det er ikke smart, at retningslinjerne ikke nævner de udendørs pinsegudstjenester, som der er tradition for i mange sogne. Det er utilfredsstillende, at man ikke her har regnet på, hvor meget plads der skal til for at holde udendørsgudstjenester med for eksempel 100 personer,” siger han og tilføjer, at det nu er vigtigt for kirkerne at finde ud af, hvordan de bedst kan regulere antallet af kirkebrugere.

Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, der også har siddet med ved forhandlingerne om genåbningen i Kirkeministeriet, har ikke lyst til at bruge tid på at ærgre sig over, at der ikke kan holdes gudstjenester udendørs.

”Jeg er nok sådan indstillet, at jeg ikke ser glasset som halvt tomt, men som halvt fyldt. Jeg er bare glad for, at kirken er kommet med i denne fase af genåbningen,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen (S).