Prøv avisen
Interview

Nye salmer er præget af søgen og åbenhed

Salmer synges under en friluftsgudstjeneste Kristi himmelfartsdag 2015 i det naturskønne område Lundby Krat syd for Aalborg. Foto: Christian Roar Pedersen

Der bliver konstant skrevet nye salmer. Både af glade amatører og af etablerede salmedigtere, som har tegnet den nye salmedigtning i årtier. Nu udkommer et tillæg med 100 af de bedste salmer, som ikke er med i den officielle salmebog

Der findes tusindvis af salmer ude i det danske kirkefolk. Og der synges mange salmer, som slet ikke er med i folkekirkens officielle salmebog, Den Danske Salmebog. Nu er 100 af de bedste af dem samlet i et tillæg til salmebogen, der fra på lørdag er klar til brug i folkekirkens menigheder.

Der er både et udvalg fra velkendte salmedigtere som Hans Anker Jørgensen, Lisbeth Smedegaard Andersen og Holger Lissner og fra nye forfattere, der aldrig har været i den officielle salmebog før, som Simon Grotrian, Iben Krogsdal og Inge Hertz Aarestrup.

”Nogle siger, at nye salmer er dårlige. Andre siger, at nye salmer er gode. Sandheden er naturligvis, at der findes både gode og dårlige nye salmer, og at det er op til os i menighederne at afgøre, hvilke salmer der er hvad,” siger sognepræst i Hjortshøj Sogn nord for Aarhus Morten Skovsted, som har været formand for redaktionsgruppen bag ”100 salmer – et salmebogstillæg”, der udkommer på forlaget Eksistensen.

Morten Skovsted finder det ”ganske afgørende”, at der kom nye salmer med i Salmebogen i 2003.

”På den måde blev de nye salmer gjort til en del af den etablerede salmetradition,” siger han.

Det er hans fornemmelse, at den moderne salmedigtning har det rigtig godt i dag.

”Der er en enorm lydhørhed i menighederne over for de nye salmedigtere. Efter den nye udgave af salmebogen udkom, var der stille i nogle år, men så kom der gang i salmedigtningen igen. Status i dag er temmelig fremragende. I de tre år, vi har arbejdet i redaktionen, har vi på forskellig vis gennemgået et par tusinde nye salmer, og der findes mange flere rundt omkring,” siger Morten Skovsted.

Det nye tillæg rummer salmer, som er digtet for mange år siden, men også helt nye salmer.

I mange menigheder har man været nødt til at fotokopiere de nye salmer, fordi de ikke er med i salmebogen. Men nu får man dem samlet på et sted, samtidig med at man kan lade sig inspirere til at synge nye salmer, som man måske ikke kendte i forvejen.

Det siger sig selv, at redaktionsgruppen ikke har taget hvad som helst med i det nye tillæg, når man tænker på den store mængde salmer, der har været igennem redaktionsgruppens øjne og ører.

”Mange tager salmegenren alt for let og tror, at alle kan skrive salmer. Men det er ikke nok at have en salmedigter i maven. Det kræver både talent og hårdt arbejde at kunne skrive gode og originale salmer. Langt de fleste af de salmedigtere, som er repræsenteret i salmebogen og nu også i det nye tillæg, har kæmpet med salmedigtning i årtier,” siger Morten Skovsted.

Derfor er antallet på 100 nye salmer også udtryk for, at redaktionsgruppen har taget kvalitetsbegrebet alvorligt.

”Der kunne sagtens findes flere gode salmer. Men det er ikke dårligt at begrænse antallet, så kun det allerbedste kommer med,” siger Morten Skovsted.

Redaktionsgruppen har sat høje krav til kvaliteten, både når det gælder det poetiske, det teologiske og det folkelige.

Grundlæggende mener Morten Skovsted, at de nye salmer i tillægget kan noget, som de gamle ikke kan.

”Dels anvender de et nutidigt sprog, hvilket i sig selv understreger, at kristendommen også har noget at sige til os i dag, i 2016. Dels er flere nye salmer også præget af en søgen og en åbenhed, hvor de gamle er mere proklamerende, fordi de talte til allerede fast troende. De nye salmer tager i højere grad udgangspunkt i det levede menneskeliv. Og så er der i tillægget mange salmer, der er skrevet til årstiderne og de kirkelige handlinger. Årstiden er en af vores få tilbageværende, fælles referencerammer, mens det ofte er livets store begivenheder – dåb, konfirmation, vielse og begravelse – der får os til at komme i kirken. I det hele taget har brugsperspektivet været afgørende for vores udvælgelse, så også de kirkelige højtider er godt repræsenteret,” siger Morten Skovsted.