Prøv avisen

Nye snublesten er lagt i jorden i Danmark

I går blev 19 nye snublesten placeret i København. Det gjaldt blandt i Brønhøj, hvor Egon Henry Johannesen (1918-1944) blev henrettet. Ved nedlæggelsen blev der holdt taler af beslægtede samt tidligere formand for Israelmissionen Kai Kjær-Hansen - Alle fotos: Julie Meldhede Kristensen.

De seneste dage er der blevet placeret 19 nye snublesten herhjemme, der skal minde om ofre for nazismen. I går fik den første danske ikke-jøde en mindesten i København

Den 24. november 1944 ringede det på døren til Egon Henry Johannesens lejlighed i Brønshøj ved København. Klokken var omkring otte om aftenen, og han og hans hustru, Astrid, ventede egentlig besøg af et vennepar. Udenfor stod der i stedet to ukendte mænd. De bad den 26-årige Egon Henry Johannesen oplyse sit navn, hvorefter de skød ham på klos hold. Han var død på stedet.

I går – næsten 76 år senere – blev der lagt en ny granitsten i fortovet ud for Egon Henry Johannesens tidligere lejlighed i Brønshøj.

Den er en såkaldt snublesten, der skal minde om ofrene for nazismen, og på den finder man en messingplade med hans navn, fødsels- og dødsdato og skæbne indgraveret.

De seneste dage er der blevet placeret 19 nye snublesten ud for adresser i København, Frederiksberg, Gentofte og Odense Kommuner, hvor holocaustofre blev hentet eller dræbt under Anden Verdenskrig.

Dermed er antallet af sten mere end fordoblet herhjemme, siden de første 12 blev lagt i København i juni sidste år.

Egon Henry Johannesens sten var den sidste til at blive nedsat denne sommer, og den er samtidig den første snublesten herhjemme, som tilhører en ikke-jøde. Egon Henry Johannesen blev dræbt, fordi han hjalp jøder under Anden Verdenskrig.

Egon Henry Johannesen var teologiuddannet og fik i efteråret 1943 arbejde som rejsesekretær i Israelsmissionen. I samme periode hjalp han missionsbevægelsen med at få danske jøder til Sverige. Det skete blandt andet ved at skaffe falske dåbsattester til jøder på flugt, fortæller Kai Kjær-Hansen, der er tidligere formand for Israelsmissionen.

Han har stået for at skrive Egon Henry Johannesens historie ned, og i går holdt han tale ved nedsættelsen af snublestenen i Brønshøj.

”Egon Henry Johannesen er en inspiration og et eksempel på en, der ikke løb fra sin opgave. Han var tro mod sit kald, og det synes jeg, vi som missionsbevægelse er forpligtet til at formidle videre,” siger han.

I 1944 rejste Egon Henry Johannesen også rundt i Danmark og informerede om Israelsmissionens sag og advarede mod antisemitisme. Man mener, at mordet på ham var en hævn for et mislykket attentatforsøg fra modstandsbevægelsen i november 1944, og gerningsmændene var fra den samme tysk-danske gruppe, som stod bag mordet på Kaj Munk samme år.

Der er i dag rejst en mindesten for Egon Henry Johannesen af Israelsmissionen og venner i Langå i Østjylland, hvor han både blev født og begravet. Men Kai Kjær-Hansen er også taknemmelig for den nye snublesten.

”Det er en vigtig påmindelse om begivenhederne dengang. Og i en tid, hvor mange mindesmærker rives ned, er det også dejligt at kunne se et nyt blive sat op,” siger han.

En af de nye sten i Danmark har dog også givet anledning til debat. I Odense ville et flertal i byrådet nemlig lave en klausul, der sikrede, at grundejere i fremtiden skulle kunne søge om at få fjernet snublesten, som lå ud for deres grund. Dette blev siden droppet.

Snublesten, der lægges for Egon Henry Johannesen, som blev dræbt under besættelsen. Han er den første ikke-jøde, der får en snublesten i Danmark
Snublesten, der lægges for Egon Henry Johannesen, som blev dræbt under besættelsen. Han er den første ikke-jøde, der får en snublesten i Danmark
Snublesten, der lægges for Egon Henry Johannesen, som blev dræbt under besættelsen. Han er den første ikke-jøde, der får en snublesten i Danmark