Prøv avisen

Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring

Når andelen af folkekirkemedlemmer i befolkningen er faldet fra 84,3 procent i 2002 til 75,9 i 2017, skyldes det primært, at færre indvandrere og færre af deres efterkommere er medlem af folkekirken. I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere. Foto: Bente Lindegaard/Polfoto

Når andelen af folkekirkemedlemmer i befolkningen svinder ind, skyldes det ikke medlemsflugt. Det siger eksperter på baggrund af nye tal

Danskerne strømmer ud af kirken.

Sådan lyder det ofte i landets medier, når folkekirken kommer under lup. Og senest i sidste uge, hvor nye tal viste et rekordhøjt udmeldelsestal i 2016. Men i virkeligheden er billedet mere nuanceret end som så. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til.

Her fremgår det nemlig, at hele 85,9 procent af befolkningen, der har dansk oprindelse, er medlem af folkekirken. Når andelen af folkekirkemedlemmer i befolkningen er faldet fra 84,3 procent i 2002 til 75,9 i 2017, skyldes det primært, at færre indvandrere og færre af deres efterkommere er medlem af folkekirken. I 2002 var 16,5 procent af indvandrerne medlem, mens det i 2017 kun gjaldt 8,8 procent af det samlede antal indvandrere.

”Problemet er, at man har regnet medlemsprocenten på hele befolkningen, for det er misvisende. I virkeligheden fortæller disse tal en historie om, at folkekirken har godt styr på sine medlemmer. Den medlemsprocent, man har stirret sig blind på, siger ikke en pind om folkekirken, men er i stedet udtryk for øget indvandring til Danmark. Så den forfaldshistorie, der ofte fortælles om folkekirken, holder ikke,” siger religionssociolog Peter Lüchau.

Også lektor Henrik Reintoft Christensen, der forsker i religiøs diversitet, hæfter sig ved, at så mange etniske danskere er medlem af folkekirken.

”Det viser, at personer med dansk oprindelse er relativt trofaste over for folkekirken. Selvom der ikke er så mange, der tager i kirke, så er der altså heller ikke mange, der melder sig ud. Dermed kan man også føje kirkens rolle ind i diskussionen om danskhed. Det rejser nogle spørgsmål om, hvilken institution folkekirken er, og om medlemstallet udtrykker en særlig danskhedsproduktion. Jeg kan i hvert fald sagtens se, at tallet kan bruges af debattører til at legitimere koblingen af medlemskabet af folkekirken til det at være dansk,” siger Henrik Reintoft Christensen.

Forfatter og tidligere chef for P1 Finn Slumstrup har i mange år fulgt folkekirken, og særligt i de tyndt befolkede egne af Danmark. Når han holder foredrag i kirker landet over, oplever han stor folkelig tilslutning.

”Når jeg besøger kirken, så synes jeg, at der er ganske mange mennesker samlet. Men jeg tror, at den høje medlemsandel skyldes, at vi er i en periode, hvor de immaterielle værdier vokser i betydning. Den usikkerhed og utryghed, der er tydelig hos mange af os, vil medføre, at man søger efter ståsteder. Derfor kan der være en minitrend, hvor der søges tilbage til det traditionelle sted, hvor folk har fundet forankring, nemlig i kirken. Jeg tror også, at den høje medlemsandel skyldes, at vi har fået andre religioner kraftigt repræsenteret. Er man bekymret for det, så er det endnu vigtigere, at man selv bliver opmærksom på, hvad man tror på,” siger Finn Slumstrup.

Faldet i antal indvandrere, som er medlem af folkekirken, skyldes ifølge lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet flere ting. Han forsker i migration og religion og peger på, at der tidligere har optrådt unaturligt mange indvandrere i folkekirkens medlemsregistre, da mange af dem ved en fejl blev tildelt et folkekirkemedlemskab. Derudover er der et stigende antal indvandrere fra lande, hvor for eksempel katolsk kristendom eller islam er den religiøse tilknytning.

”Men når man tænker på, hvor mange finner, nordmænd, svenskere og tyskere, der er indvandret til Danmark, så er det bemærkelsesværdigt, at folkekirken ikke har formået at fange dem. Af dem lever mange jo også i blandede ægteskaber med etniske danskere, hvor man må forvente, at der tages en diskussion om folkekirken. Derfor ville jeg have ventet, at flere indvandrere havde meldt sig ind i folkekirken,” siger Brian Arly Jacobsen.

Hos Folkekirkens mellemkirkelige Råd erkender sekretariatschef Birger Nygaard Larsen, at folkekirken har en stor – og endnu ikke løst opgave – i at invitere indvandrere og efterkommere indenfor.

”Vi skal blive bedre til at sige velkommen og til at fortælle, at der er noget, der hedder folkekirken, og at det er en væsentlig identifikationsfaktor i Danmark. Det er en vigtig opgave, for viser vi ikke den opmærksomhed, så overlader vi gruppen til det sekulære Danmark,” siger Birger Nygaard Larsen.