Nye udgivelser kobler kristendom og politik

Et nyt hæfte begrunder FN’s verdensmål teologisk, og et andet vil give kristendommen stemme i samfundsdebatten. Det er ikke nyt, at kirkens folk vil fremme kristendom i den offentlige debat, men i dag må man være mere proaktiv, mener tidligere rektor

Kirkelige organisationer kobler i nyt hæfte FN's verdensmål med den kristne tro.
Kirkelige organisationer kobler i nyt hæfte FN's verdensmål med den kristne tro. Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Gennem de seneste år har nye initiativer forsøgt at fremme kristendommens rolle i samfundsdebatten. Nu er der også kommet to udgivelser om, hvordan kristendommen kan gøre sig gældende i politik og den offentlige debat.

I går holdt Det mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter en høring på Christiansborg, der blandt andet tog afsæt i en ny udgivelse om offentlighedsteologi. ”Giv kristendommen stemme,” lyder det på materialets sidste side, hvor der også er en opfordring til at lade kristendommen bidrage med perspektiver i samfundsdebatten.

Samtidig er Folkekirkens Nødhjælp og en række kirkelige aktører aktuelle med en udgivelse om FN’s verdensmål, der indeholder teologiske refleksioner over hvert af de 17 mål som for eksempel kvalitetsuddannelse, klimaindsats og bekæmpelse af sult.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen fra Menighedsfakultetet var med i den samtalegruppe, der dannede grundlag for udgivelsen af hæftet om offentlighedsteologi, der i går blev drøftet på Christiansborg. Han mener grundlæggende, at man skal være forsigtig med at inddrage kristne argumenter i den offentlige debat, men holder samtidig fast på, at det kan være nødvendigt.

”Man skal ikke bruge kristendommen som et våben til at kæmpe for de holdninger, man har, men man skal heller ikke være overforsigtig, for kristendommen har meget at sige om det konkrete liv og den konkrete verden. Kristendommen er i berøring med det politiske,” siger han.

Et eksempel på, at kristendommen kan være et korrektiv til en dominerende holdning i samfundet, er menneskets værdighed, tilføjer Thomas Bjerg Mikkelsen. Det oplever han selv som formand for Kristelig Handicapforening.

”I debatten om for eksempel aktiv dødshjælp er der ofte en underforstået opfattelse af, at hvis du mister selvbestemmelse, og dine funktioner bliver hæmmede, vil det være ensbetydende med tab af værdighed. Men mennesket har ifølge kristendommen slet og ret værdighed i kraft af at være et menneske. Efter min mening har kristendommen derfor også noget væsentligt at sige til et samfund, som ikke formår at slutte op om mennesker, når de har mest behov for hjælp og pleje, og som derfor for hurtigt accepterer idéen om aktiv dødshjælp,” siger han.

De to nye udgivelser følger etableringen af flere kirkelige netværk og tænketanke, der har til formål at præge den offentlige debat og give kristne perspektiver på den. Det har tidligere rektor ved Teologisk Pædagogisk Center Eberhard Harbsmeier også bemærket.

”De kirkelige aktører må være mere proaktive for at komme igennem i en tid, hvor al information drukner i mængden. Tidligere skrev man et læserbrev, og så havde man gjort sit for at påvirke debatten. I dag er der meget bredere muligheder for at kommunikere, og det er både en fordel og en ulempe for kristendommens rolle,” siger den tidligere rektor, som udelukkende opfatter det positivt, at man vil gøre kristendommen gældende i samfundsdebatten og i politik.

”Det er efter et noget støvet argument at sige, at man ikke må blande tro og politik sammen. Man kan godt inddrage kristendom i politiske emner, uden at det bliver plat partipolitik. Man kan selvfølgelig gøre sig skyldig ved at sige for meget. Hvis man for eksempel bliver en farisæer ved at give alt for detaljerede opskrifter på, hvordan kristendommen vil indrette samfundet. Men man gør sig også skyldig, hvis man er tavs og slet ikke vil bringe kristendommen i spil politisk. For evangeliet er politisk,” siger han.