Hvis det religiøse Danmark var et supermarked, ville spirituelle og filosofiske bevægelser som Teosofisk Forening og Den Gyldne Cirkel være en efterspurgt vare. Samtidig ville holdbarhedsdatoen på nyreligiøse bevægelser som Moon og Hare Krishna snart være udløbet.
Det viser en opgørelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt de otte mest kendte religiøse bevægelser her i landet. Tendensen er klar: De nyreligiøse bevægelser, der opstod i Danmark i 1970'erne og 1980'erne, er på kraftig tilbagegang, mens der bliver flere og flere tilhængere af de filosofiske og spirituelle bevægelser.
Opgørelsen er sigende for danskernes religiøse søgen og viser en tendens, der har været tydelig siden midten af 1990'erne, mener professor i religionssociologi på Københavns Universitet Margit Warburg.
– I de spirituelle bevægelser er det nemmere at plukke det ud, som passer til en selv, hvorimod man i de nyreligiøse bevægelser er nødt til at købe hele sættet med dogmer og ritualer. Tendensen afspejler danskernes holdning til religiøsitet i dag. Folk vil selv bestemme, siger Margit Warburg.
Det samme kan læses ud af Kristeligt Dagblads rundspørge:
Antallet af munke og nonner, der har viet deres liv til Hare Krishna, er de seneste fem år faldet fra 45 til 10. I samme periode er antallet af Sathya Sai Baba-medlemmer halveret fra omkring 200 til 100. Modsat mærker de spirituelle og filosofiske foreninger fremgang. Blandt andre deltager omkring 2000 danskere i dag i studiekredse hos Martinus Kosmologi mod 1200 for 10 år siden. Det samme gør sig gældende for Teosofisk Forening i København, som i dag kan konstatere et medlemstal på 270 i forhold til 180 for et par år siden.
– Vi ser en masse unge mennesker, der gerne vil vælge blandt de religiøse tilbud. Hos os kan de finde ro til at søge efter meningen med livet, udforske etikken og studere menneskets åndelige natur. Det tiltrækker mange, mener Arne Kærlyt fra Teosofisk Forening i København.
Ekstern lektor ved Aarhus Universitet René Dybdal Pedersen arbejder i øjeblikket på en afhandling, der skal kortlægge danskernes religiøse søgen. For ham er opgørelsen ikke overraskende.
– Ved at være en del af en spirituel og filosofisk bevægelse skaber man et fundament for at udvikle sit individ. I stedet for at gå ind i en nyreligiøs bevægelse med hud og hår foretrækker man at shoppe rundt, forklarer René Dybdal Pedersen,
Og lektor i religionshistorie på Københavns Universitet Peter B. Andersen er enig:
– De religiøse bevægelser stiller så store krav, at man ikke kan være fuldt ud engageret i tilværelsen ved siden af. Det kan være en forklaring på, at de religiøse bevægelser mister medlemmer. Samtidig er det blevet mere acceptabelt at gå ind i de spirituelle og filosofiske foreninger. Man kan gøre det uden at blive til grin, fastslår Peter B. Andersen.
loewendahl@kristeligt-dagblad.dk
Læs mere under Kirke og tro