Ny forskning i ydre mission rokker ved det traditionelle billede, vi har af Afrikas omvendelse til kristendom. I dag er det afrikanske kontinent det sted i verden, hvor kristendommen har den stærkeste vækst, og de afrikanske kirker er med deres smittende og livsbekræftende gudstjenester blevet et eksempel til efterfølgelse for de mere afmålte europæere.
Nu viser en opsigtsvækkende ph.d.-afhandling, at nok lader mange afrikanere sig døbe, men langt flere end hidtil antaget beholder samtidig deres oprindelige, traditionelle religion og lever på den måde et parallelt religiøst liv.
Det er teolog og tidligere missionær i Tanzania, Flemming Hansen, som har samlet de epokegørende oplysninger og forsvarer dem i en afhandling på Aarhus Universitet i dag. Han mener, at undersøgelsen af forholdet mellem kristendom og traditionel afrikansk religion i Ulanga dalen i Ulanga-Kilombero lutherske stift i det sydlige Tanzania kan få stor betydning for, hvordan danske ydremissionsselskaber i Afrika og andre steder i verden i fremtiden skal planlægge deres arbejde.
– Mange danske missionærer har nok haft på fornemmelsen, at når en afrikaner bliver kristen og lader sig døbe og måske oven i købet går i kirke, så er det kun en del af virkeligheden. For når kirkegangen er overstået, og han eller hun vender tilbage til dagligdagen i landsbyen, er det den gamle, traditionelle religion, der hersker. Den antagelse har jeg nu sat ord på. Sådan har mange afrikanere i praksis valgt at opdele deres religiøse liv.
– Med min afhandling er der nu mulighed for, at missionsselskaber og missionærer kan handle i forhold til den virkelighed og ikke bare skubbe den væk som en fornemmelse, siger Flemming Hansen. Han mener, at missionærer i fremtiden i langt større grad er nødt til at forstå, acceptere og respektere afrikanernes indstilling til religion, for at forholdet til kristendommen kan blive så afklaret som muligt.
Flemming Hansen har brugt en videnskabelig metode til at interviewe 85 afrikanere i Ulanga-området, heraf en stor del fra den lokale Bena-folkegruppe. Metoden lader i stort omfang personen selv formulere sit syn på "mødet og spændingerne mellem traditionel Bena-religion og luthersk kristendom", som det hedder i undertitlen på afhandlingen. Den hedder ellers "Mission, kirke og tradition i kontekst". Det er der kommet så mange enslydende udsagn ud af, at Flemming Hansen kan drage sin konklusion, som han også mener gælder for andre missionsselskaber og ikke kun hans eget, Luthersk Missionsforening.
– Enkelt sagt, så bruger mange afrikanere deres traditionelle religion til at klare sig imod hverdagens trusler som forbandelser og sygdom. Men man bruger kristendommen, når det handler om frelsen efter døden. Især fortabelsens ild er et billede, som står lysende klart for mange lokale kristne. Det evige liv hos Gud er ikke en del af den traditionelle afrikanske religion, men som kristne vælger afrikaneren at tro på det evige liv, siger Flemming Hansen.
Umiddelbart er hans forskning nedslående for arbejdet i dansk ydre mission. Igennem årene er afrikanere i stort tal blevet omvendt og har ladet sig døbe, og i dag peger flere fremtrædende kirkeledere og teologer på, at kristendommens vækst findes i Afrika.
– Man vil nok spørge mig, om jeg gør alle afrikanske kristne ret med min undersøgelse. Det gør jeg ikke. Mange har lagt den traditionelle, ødelæggende religion bag sig og lever kun med kristendommen som religion. Det er nok bare ikke så mange, som vi i alle årene har troet, siger Flemming Hansen. Samtalerne i Ulanga tyder på, at måske halvdelen af de lutherske kirkegængere sideløbende gør brug af traditionelle religiøse elementer.
– Det tegner umiddelbart et dystert billede af kristendommen i området. Vi har som missionærer forsøgt at forkynde en kristendom fuld af nåde, men det er ikke det billede, som mange afrikanere har fået ud af det. Mange opfatter kristendommen som meget lovbestemt, det vil sige, at hvis du hjælper dig selv, så skal Gud nok hjælpe dig. Det er så udbredt en holdning, at mange mener, at det ligefrem er et skriftssted i Bibelen. Forfædrereligionen, som mange – efter min mening fejlagtigt – har ment kan bruges teologisk til at bygge bro mellem traditionel tro og kristentro, er på retur. Derimod er den negative tro med påkaldelse af Satan, besværgelser og forbandelser i vækst og befinder sig åbenbart meget dybt i den afrikanske folkesjæl, siger Flemming Hansen. Han konkluderer:
– Jeg er blevet meget klogere i de 11 uger, hvor jeg gennemførte min forskning, end i de 10 år, hvor jeg var missionær i Ulanga.
Han mener, at resultaterne godt kan overføres på andre områder med udtalt traditionel religion som det grundlæggende element i deres identitet.
– Jeg har talt med missionærer både i Tanzania og fra det øvrige Afrika, som helt kan genkende min beskrivelse af situationen. Det er bare ikke noget, de tidligere har gjort noget ved eller sat sig ind i for alvor, så det er blevet et vilkår, man er nødt til at tage højde for både som missionsselskaber og som lokale afrikanske kristne kirker.