Prøv avisen

Nyt forslag skal redde folkekirkens demokrati

”Det er en modernisering, der er helt på sin plads. Det er jo langt de fleste steder i dag, at der er aftalevalg uden afstemninger. Det er en forenkling af tingene,” siger kirke- og kulturminister Mette Bock om forslaget. Foto: DRESLING JENS/Polfoto

Gør valg af menighedsråd på forsamlinger til hovedreglen, lyder det i betænkning fra udvalg. Kirkeminister Mette Bock (LA) ser positivt på forslaget

Under tre procent. Så få sogne havde ved seneste menighedsrådsvalg i efteråret to eller flere lister opstillet til afstemning. Derfor vil man nu i et udspil fra et udvalg nedsat af Kirkeministeriet indføre en ny valgform ved menighedsrådsvalgene.

Hovedforslaget i betænkningen, som blev offentliggjort i torsdags, går på at gøre valgforsamling, hvor sognets borgere kan møde op en aften og udvælge et menighedsråd, til hovedreglen i landets sogne. Dermed håber udvalget at synliggøre den demokratiske proces, der i dag i langt de fleste sogne foregår for nedrullede gardiner. Reglerne for menighedsrådsvalg lægger i dag op til, at man vælger mellem flere lister, også kaldet et kampvalg, som vi kender det fra kommunal- og folketingsvalg. Men interessen for at stille op er lav, og i 97,6 procent af sognene var der til seneste menighedsrådsvalg kun en liste opstillet, og dermed blev et aftalevalg udløst.

I stedet vil man nu gøre valgforsamling til normalen.

Forslaget er et forsøg på at redde folkekirkens demokrati, siger Steen Marqvard, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, og som har leveret undersøgelser til betænkningen.

”Man giver rådet mere legitimitet, når det er valgt ved valgforsamling end ved den mest udbredte gamle metode, hvor valget reelt finder sted på et opstillingsmøde, der ikke er juridisk reguleret,” siger han.

Betænkningen møder også stor tilfredshed hos kirkeminister Mette Bock (LA). Det handler om at gøre valgene mere tidssvarende, og afstemninger hører til i en svunden tid med kampe mellem forskellige kirkeretninger og politiske anskuelser, er hendes ræsonnement.

”Det er en modernisering, der er helt på sin plads. Det er jo langt de fleste steder i dag, at der er aftalevalg uden afstemninger. Det er en forenkling af tingene,” siger hun.

Netop det at lette arbejdet for menighedsrådene er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Dette er et initiativ i retningen af at opfylde det mål, siger Mette Bock:

”Det er noget, der har været diskuteret i en årrække efterhånden. Jeg har svært ved at se, at der er ulemper ved en reform som denne.”

Der er dog kritiske punkter ved forslaget, mener lektor i teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen. For eksempel at der fire uger efter valgforsamlingen er mulighed for at gøre indsigelse, stille op og udløse kampvalg.

”Det, man kan frygte, er, at det bliver den enkelte krakiler, der vil få et kampvalg udløst, som der nærmest inviteres til i betænkningen. Det er ikke rigtig undersøgt, hvor besværligt det bliver. Hvis valgforsamling bliver så legitimt, som man siger, kan man spørge, hvorfor der så skal være denne ventil bagefter,” siger Hans Raun Iversen.

Men den mulighed er netop vigtig, mener Mette Bock. Hvis tingene ikke går, som man ønsker det, kan man selv stille op, og det er en afgørende demokratisk ret:

”Det er en del af den danske tradition, at borgerne har muligheden for også at gøre indsigelse og selv stille op efter. Den mulighed kan man så gribe eller lade være, men det er vigtigt, at den er der,” siger Mette Bock.

Forslaget er et udtryk for, at man forsøger at gribe fat i de mindre emner i stedet for de store, mener Hans Raun Iversen.

”Man vil ikke røre ved den store kartoffel, som ville være at lave en form for samlet ledelsesreform. Derfor vil man ændre på hovedreglen om kampvalg, som egentlig bare er en ajourføring af, hvor vi allerede er,” siger han.

Forslaget kommer som kulmination på den lave interesse for menighedsrådsvalg.

”Siden 2000 har der været et tydeligt billede af, hvilken vej vinden blæste. Nu vil man omskrive reglerne til virkeligheden og holde fredsvalg i form af en valgforsamling, som er et pænere ord for en generalforsamling,” siger Hans Raun Iversen.

Hvis betænkningens forslag går igennem, vil menighedsrådsvalg følges med kommunalvalg. Dermed vil det næste menighedsrådsvalg blive holdt i 2021 i stedet for 2020, som der lige nu er lagt op til.