At staten nu atter overtager skødet på Kaj Munks præstegård i Vedersø er et afgørende skridt og giver håb om, at det kommende museum som i øjeblikket står gabende tomt endelig kan komme ud af dødvandet.
Det er den tidligere formand for Kaj Munk Selskabet, Jens Kr. Lings, der tror på, at de nye signaler fra staten i det mangeårige og spegede spil omkring præstegården bringer nyt håb. Det er Kulturministeriet, der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne har besluttet at overtage skødet på præstegårdens hovedbygning og præstegårdshaven, som Kirkeministeriet ellers for fire år siden overdrog til en lokal fond.
Samtidig stilles der et årligt driftstilskud på 800.000 kroner i udsigt og oven i det et engangsbeløb på en million kroner.
– At staten nu tilbagekalder skødet og påtager sig sit historiske ansvar, er præcis, hvad jeg i min bog har stillet som en af forudsætningerne for, at planerne om et Kaj Munk Center kan blive realiseret, siger Jens Kr. Lings, som har afdækket det komplicerede politiske forløb omkring præstegården i bogen Skygger over Vedersø Præstegaard.
– Næste punkt bliver så at få udvidet den bestyrelse, der fremover skal drive centret, så den får et større og mere internationalt vingefang i forhold til nu. For Kaj Munk er jo ikke lokal, men international.
Fonden Vedersø Præstegård har længe arbejdet på at få staten til at tage sin gave tilbage, oplyser formanden, forhenværende borgmester Hans Østergaard:
– Da vi overtog præstegården, havde vi ikke andet valg, hvis vi ville bevare den som et mindested for Kaj Munk. Det er utrolig glædeligt, at staten nu har valgt at engagere sig, og at vi dermed får en ny statslig institution i Vestjylland.
Samtidig er der, som Jens Kr. Lings efterlyser, lagt op til en udvidelse af fondsbestyrelsen med medlemmer udpeget af Kulturministeriet og med fagkundskab til Kaj Munk.
Siden overtagelsen har fonden valgt at koncentrere kræfterne om en gennemgribende renovering og er i øjeblikket ved at restaurere de forfaldne avlsbygninger, som man overtog fra Vedersø Menighedsråd.
Samtidig har man kun haft de tomme lokaler og nogle plancher og fotos at vise frem, for inden daværende kirkeminister Bertel Haarder overdrog præstegården, fik Kaj Munks arvinger besked om at rydde den for indbo.
Jens Kr. Lings har et håb om, at de opmagasinerede historiske møbler, blandt andet dem, Kaj Munk havde stående i sit studerekammer, kan vende tilbage, forudsat at bestyrelsen omdannes og suppleres internationalt.
Sønnen Arne Munk undrer sig over, at staten nu tager sin gave tilbage:
– Bertel Haarder fastslog ellers, at det ikke juridisk kunne lade sig gøre, men måske er man blevet påvirket af et internationalt pres? For uden for Danmarks grænser forstår man ingenting af, hvordan staten misrøgtede Kaj Munks minde og løb fra sit løfte.
Løftet om, at staten bevarede præstegården som mindested for Kaj Munk, går tilbage til 1945. Arne Munk mener, at staten svigtede løftet, da Haarder overdrog præstegården til den lokale fond.
At skødet atter overtages af staten, ændrer ikke umiddelbart på hans grundholdning, at et kommende Kaj Munk Center eller museum helt og holdent bør varetages af staten.