Ansatte i folkekirken gør i disse måneder klogt i at kigge grundigt på deres lønsedler. For et nyt system har betydet, at lønnen til særligt vikarer og timelønnede er blevet og fortsat bliver udbetalt for sent eller forkert, hvilket har vakt stor frustration hos de regnskabsansvarlige i landets menighedsråd.
Det gælder blandt andet Henrik Feldt Jørgensen, som er regnskabsfører i Jyllinge Sogn ved Roskilde. I efteråret blev han orienteret om, at der kom et nyt system, som skulle gøre det nemmere at administrere løn. Men da han i januar gav sig i kast med systemet, kunne han blandt andet ikke indtaste bestemte tillæg og fradrag, der især var relevante for sognets 15-20 vikarer og timelønnede.
”Jeg havde ikke fået noget kursus på forhånd, og de vejledninger, der fandtes på nettet, handlede om banale ting, og ikke de specifikke problemer, jeg sad med. Så jeg måtte ringe til mit løncenter, hvor jeg var nummer 24 i køen. Jeg prøvede forgæves at komme igennem til centret i en lille måned, hvilket betød, at jeg i januar enten måtte udskyde lønnen til flere ansatte eller betale den a conto, fordi nogle ikke kunne undvære pengene,” siger Henrik Feldt Jørgensen, som stadig oplever, at der medregnes forkerte tillæg og fradrag i lønningerne, han laver.
”Jeg håber, at jeg ved aprillønnen er kommet igennem de værste problemer. Men jeg forstår ikke, at man sætter os i gang med at bruge et så stort system, som vi ikke aner hvordan fungerer. Vi fik en kort orientering i efteråret, men intet kursus i systemet. Det er frustrerende, særligt fordi det handler om noget så vigtigt som folks løn,” siger han og tilføjer, at det på nuværende tidspunkt heller ikke er muligt at få de udbetalte lønninger registreret i sognets økonomisystem.
Også hos KirkeAdministration, som fører regnskab for 37 menighedsråd, har det nye system medført mange udfordringer. Ifølge leder Solveig Spangsberg var der først problemer med overhovedet at få adgang, derefter med mangelfulde vejledninger og så med selve systemet. Bestemte ansatte kunne ikke oprettes, og vigtige lønkategorier fandtes ikke.
”De medarbejdere, der skulle vejlede os, kunne vi først ikke komme igennem til, og derefter viste det sig, at de i mange tilfælde vidste lige så lidt, som vi gjorde. Vi fik at vide, at vi bare måtte prøve os frem og eventuelt lade være med at give løn til tiden, hvis det ikke kunne være anderledes,” siger hun og tilføjer, at hun efter 30 år som regnskabsfører ved, at man ikke kan forvente, at nye lønsystemer fungerer fra dag ét.
”Men jeg havde ikke forestillet mig problemer på dette niveau. Og at it-kontoret (Folkekirkens It, som hører under Kirkeministeriet, red.) ikke straks tog ansvaret og meldte klart ud til menighedsrådene, gjorde situationen endnu værre,” siger hun.
Også på landets løncentre for menighedsråd har det nye system medført travlhed hos de ansatte, fortæller stiftskontorchef i Roskilde og kontaktperson for Stifternes Løncenter for Menighedsråd Helle Saxil Andersen.
”De har talt i telefon, fra løncentrene er åbnet, til efter lukketid, fordi folk har været i kø. Andre opgaver med for eksempel at skrive vejledninger om lønsystemet har af samme grund hobet sig op, da vi jo ikke er flere ansatte end normalt. Men vi er optimistiske og tror på, at vi nok skal komme igennem og få et godt system på sigt. Men vi er stadig i en læringsproces,” siger hun.
Implementeringen af det nye lønsystem varetages i Kirkeministeriet af Folkekirkens It, som tidligere har mødt kritik for sine it-systemer. Hvad angår det aktuelle lønproblem, er det ifølge kontorchef Torben Stærgaard en stor opgave at ændre et lønsystem for så mange ansatte, og tager man den korte tid til implementeringen i betragtning, har det trods alt været tilfredsstillende, at alle efter hans viden har fået løn til tiden. Han tilføjer, at man har overvejet muligheden for kurser til de regnskabsførende.
”Men vi vurderede, at systemet skulle være så nemt at betjene for lokale lønansvarlige, at det ikke skulle være nødvendigt med et kursus. Det kan vi se nu, at vi nok skulle have gjort anderledes. Vores udfordring er, at vi i så fald skulle have 1000-1200 mennesker på kursus, hvilket ville være en kæmpe opgave. Derfor har vi holdt os til vejledningsmateriale, men vi vil bestemt overveje, om det var det rigtige valg,” siger han og tilføjer, at der uden tvivl vil gå nogle måneder, før det nye system er helt på plads.
Folkekirkens It fik sidste år kritik for manglende inddragelse af folkekirken i sit arbejde, hvilket har betydet, at kirkelige repræsentanter denne gang har været inddraget mere i forløbet. Blandt andet har formanden for Landsforeningen af Menighedsråds udvalg for økonomi og kirkegårde, Hans-Henrik Nielsen, siddet med i projektets programledelse efter valget af leverandør var sket og tidsplanen fastlagt. Ifølge ham vil foreningen evaluere implementeringen af det nye lønsystem til sommer.
”Kirkeministeriet har på grund af statslige regler ikke kunnet undgå at skifte lønsystem, og når det kommer op at køre, som det skal, tror jeg, vi bliver glade for det. Men det har vist sig at være mere udfordrende at få på plads end forventet og indikeret, og det har medført mange frustrationer og ekstraarbejde lokalt,” siger han.