Det er lederen af Frøslev-lejrens Museum ved den dansk-tyske grænse, Henrik Skov Kristensen, og lederen af Frihedsmuseet i København, Esben Kjeldbæk, der har været ildsjælene bag det nye museum ved Horserød Statsfængsel. Museet hedder »Horserødlejrens Museum« og fortæller om de år, da statsfængslet var lejr med særlig fokus på tiden under Anden Verdenskrig.
Museet åbnede i sommer. En solrig sensommersøndag, da Kristeligt Dagblad besøgte stedet, havde en lille gruppe opsøgt fortiden. Det var en familie, forældrepar med teenage-børn, der kom for at se stedet, hvorfra farfar med livet som indsats flygtede natten til den 29. august 1943. Han var en af de danske kommunister, der sad interneret i Horserødlejren, og sammen med andre flygtede han, da den danske regering trådte tilbage, og besættelsesmagten overtog lejren. Ialt 95 flygtede den nat i 1943 over hegnet ad en stige bygget af vaskerumstremmer ned i nogle madrasser.
Historien om Horserød-lejren er historien om mange flugter. Allerede i juni 1942 lykkedes det med utrolig snilde en af kommunisterne, skibsbygger Ejgil Larsen, at udgrave og bygge en 16 meter lang tunnel fra sin celle, under hegnet og ud til friheden. Det lykkedes kun seks af lejrens ledende kommunister at slippe ud, og heraf blev fire straks pågrebet. Besynderligt nok blev tunnellen ikke opdaget, og natten efter kunne dens bygmester slippe ud og komme væk. Han blev et af modstandskampens betydelige navn og regnes for stifter af den berømte BOPA-gruppe.
Gæsterne på museet kan også studere Horserødlejrens udseende, mens kommunisterne boede der. Det er to af fangerne, Carlo Hermann og Carl Grue, der er mestre for det præcise stykke kunsthåndværk, som lejrmodellen repræsenterer. De to slap ikke væk den 29. august 1943. De kom til koncentrationslejren Stutthof ved Danzig, det nuværende Gdansk, sammen med 143 andre kommunister og Spaniensfrivillige - deltagelse i den spanske borgerkrig i 1930'erne udløste også fængsel for danskere. Af de ialt 195 danskere i kz-lejren Stutthof døde 22 i lejren eller kort efter deres hjemkomst med de hvide busser i april 1945. Mange blev invalide på livstid.
Beskæmmende
Straks efter kommunisternes forsvinden fra lejren i 1943, ankom et ret usædvanligt kontingent fanger: 100 prominente danske personligheder fra især kunstens, videnskabens og den politiske verden. Der skulle jages en skræk i den danske offentlighed, men det lykkedes ikke at forskrække de 100 mand, som tog indespærringens to-tre måneder med godt humør. Et kronvidne blandt de 100, bogforlæggeren, forfatteren og redaktøren Bo Bramsen, skriver i sin fremragende bog »Blandt 100 gidsler i Horserød 1943« om et af besættelsens pinefulde paradokser: »Vi blev faktisk ordentligt behandlet, fordi den tyske kommandant var et anstændigt menneske. Jeg føler mig beskæmmet ved at måtte indrømme, at vi under tysk regime blev bedre behandlet, end kommunisterne var blevet det under det danske fængselsvæsen«.
Det er Henrik Skov Kristensen og Esben Kjeldbæk, der har ført pennen i de meget tilgængelige tekster på museets vægge og i dets montrer. For dem er Horserødlejrens Museum en gammel drøm, der virkeliggøres. Frøslevlejren, nær den dansk-tyske grænse, blev i sin tid etableret som en flytning af Horserødlejren. Det skete i august 1944, da 741 danske modstandsfolk siddende i Horserødlejren blev flyttet til Frøslev. Den efterhånden alvorligt skærpede situation mellem dansk og tysk havde betydet, at stadig flere danske i tysk varetægt blev sendt til tugthus eller koncentrationslejr i Tyskland. Derfor fik det danske departementschefstyre overtalt Tysklands befuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, til at oprette en lejr på dansk grund med langt mildere vilkår end i tyske lej- re.
Frøslevlejren reddede mange danske fra lidelse og død i tyske lejre.
Esben Kjeldbæk og Henrik Skov Kristensen fik den afgørende inspiration til Horserødlejrens museum fra Christiansborg. En tværpolitisk folketingsgruppe med SF's Ole Sohn og Enhedslistens medlemmer i spidsen sikrede bevilling til omlægning og modernisering af Frøslevlejrens Museum. Til denne bevilling knyttede sig en mindre, men dog ganske pæn sum til indretning af museet i Horserød.
Bag stenens mos
Esben Kjeldbæk fortæller, at mange års uforløste drømme om at gøre fængselspersonalets ganske lille - og lukkede - museum stort og åbent pludselig kunne omsættes til virkelighed.
I den nye situation dæmrede det også omkring to sten ved Frihedsmuseets indgang i Churchillparken. Den ene bar indskriften 29. august 1943, den anden var totalt uidentificerbar og overgroet med mos.
- I baghovedet har jeg altid forbundet de to sten med Horserød, men det endelige bevis kom først nu ved gennemgang af 20-30 år gamle arkivalier. Under mosset fandt vi indridset en figur, der kunne være Niels Ebbesen eller en anden af modstandskampens forbilleder, siger Esben Kjeldbæk.
Figuren på stenen er udført i fangenskab af en af de 100 fanger i Horserød efter den 29. august 1943. Kunstneren er billedhuggeren Otto Bülow, en af Helsingørs ekcentriske borgere. Ligesom de øvrige prominente gidsler slap Otto Bülow aldeles uskadt fra sin internering og blev løsladt den 4. oktober 1943.
Den 2. august 1944 blev Bülow skudt ned i sit værksted af den danske håndlanger-patrulje for tyskerne, Brøndum-banden. Kun 40 år gammel blev han offer for et af de clearingmord, der skulle hævne stikkerlikvideringer.
Hans begravelse blev en af de største i Helsingør. Otto Bülows kunstværk, der hylder den danske modstandskamp, står nu på rette sted: ved indgangen til Horserødlejrens Fængselsmuseum.
Horserødlejrens Museum. Esrumvej 367 - lige overfor indgangen til Statsfængslet ved Horserød. Åbningstider: Søndag, tirsdag og torsdag 11-15. Gratis adgang.
Fakta
Horserødlejren
Horserødlejren blev bygget i 1917, men ingenlunde som fængsel, snarere et gæstetilbud. Under Første Verdenskrig gav det neutrale Danmark sit bidrag til en humanitær indsats gennem husly for 1200 sårede russiske soldater og officerer, der kunne udfries fra tyske krigsfangelejre. De indviede Horserødlejren og kunne færdes frit, blev venner med mange, blandt andet i Helsingørs selskabsliv. En del af russerne, navnlig officerer på adeligt og fyrsteligt plan talte fransk. Flere fyrstinder sås i Røde Kors-uniform som sygeplejersker. Efterretningen om den russiske revolution modtog den russiske lejr med blandede følelser. Mange glædede sig til nye tilstande, andre havde ingen illusioner om, hvad mødet med bolchevismen ville betyde for dem personlig. En del officerer af truet herkomst fik lov til at blive i Danmark efter 1917. Fra 1920 blev Horserødlejren hjem for danske børn fra Flensborg, der var udhungrede og tuberkuloseramte efter Første Verdenskrig. I 1930'erne er stedet ferielejr for københavnske børn, der også skulle have sul på kroppen. Den 9. april 1940 blev en række tyske emigranter på flugt fra nazismen indespærret i Horserød. De blev udleveret til Tyskland til en uvis skæbne, og derefter blev de danske kommunister interneret i lejren.