Prøv avisen

Nyt netværk: Tro er ikke en privatsag

I den nye video fra RESAM ser man en lang række gejstlige ledere fra alle trossamfund i Danmark. De vil fremover mødes, diskutere og lære hinanden at kende. Foto: RESAM - Religion og Samfund

Ledere fra store religiøse samfund og grupperinger herhjemme har samlet sig i et nyt forum. Ved at tale og tænke sammen kan vi opkvalificere den religiøse stemme i aktuelle debatter og fungere som en tænketank, siger medlem

For omkring to år siden mødtes en række religiøse ledere i et hus i Gentofte nord for København. Over flere kopper kaffe drøftede de deres forskelle og ligheder, og hvilke problemstillinger de oplevede, at deres trossamfund stod over for i disse år.

Mødet, som fandt sted hos og på initiativ fra erhvervs- lederen Jeppe Hedaa, blev efterfulgt af flere, og nu er tiden kommet til at tage skridtet videre fra kaffeklub til organisation. I en kronik i dagens avis fortæller 15 ledere, der repræsenterer folke- og frikirker, katolikker, jøder, muslimer og store kirkelige organisationer, om den nye organisation Religion & Samfund, Resam, som de håber kan styrke mødet mellem religiøse ledere og bidrage med religiøse perspektiver på samfundets store debatter.

Og selvom det ikke er første gang, at religiøse aktører samler sig i et netværk for at præge samfundsdebatten, så er dette projekt anderledes. Det mener i hvert fald Christian Alsted, som er biskop for Metodistkirken i Danmark, Norden og Baltikum.

”Der er og har været forskellige fora og dialoggrupper for religiøse ledere i Danmark. Men dette er første gang, at man forsøger at samle ledere fra alle de store religiøse samfund og grupperinger herhjemme, og det er værdifuldt. For ved at tale og tænke sammen, kan vi opkvalificere den religiøse stemme i aktuelle debatter og fungere som en tænketank, som eksempelvis journalister kan gå til for at få lødig fakta om religioner,” siger han.

Mere præcist er tanken med Resam, at medlemmerne tager forskellige emner op og drøfter dem med udgangspunkt i blandt andet fakta, argumenter for og imod og henvisninger til hellige skrifter. Debatterne kan resultere i kronikker og debatindlæg, ligesom muligheden for seminarer med deltagelse af politikere, samfundsdebattører, mediefolk og religiøse ledere er blevet drøftet.

Christian Alsted ved, at det kan blive svært at opnå gennemslagskraft i det danske samfund, og det er heller ikke tanken, at Resam skal sætte dagsordenen. Men lederne skal forsøge at markere sig i medier og politisk, da der skal gøres op med idéen om, at den religiøse stemme ikke har værdi i den offentlige debat, siger han.

”Spørgsmålet om omskæring er et godt eksempel på behovet for Resam. Den seneste debat om et forbud blev meget følelsesorienteret og kom til at handle om retten over sin krop, mens spørgsmålet om religionsfrihed ikke blev tillagt særlig betydning. Argumentet er, at tro i dag ses som en privatsag, men det er forkert. Den er personlig, men ikke privat, for religion påvirker menneskers liv. I forbindelse med Muhammed-krisen så vi, hvordan danske politikere undervurderede, hvor meget man igennem sin ageren kan komme til at træde på folks følelser og livsopfattelse,” siger Christian Alsted.

Ud over at få religiøse perspektiver med i samfunds- debatten har Resam som formål, at landets religiøse ledere lærer hinanden bedre at kende. På det punkt har projektet allerede haft en effekt, synes Lone Møller-Hansen, der er generalsekretær for Baptistkirken i Danmark.

”Jeg har de seneste to år opnået en relation til nogle, som jeg ellers ikke var mødtes med. Jeg ser typisk ledere fra andre frikirker, men har ikke haft et naturligt mødested med muslimer, jøder eller Indre og Luthersk Mis-sion. Det, at vi nu er i øjenhøjde, har gjort, at jeg har taget kontakt til andre, der står med samme problemer som os,” siger hun og nævner som eksempel sidste års trossamfundslov.

Lone Møller-Hansen ser også bredden i den nye organisation som en stor styrke.

”Vi har ikke de fundamentalistiske og ekstremistiske ledere med, for det vil de ikke selv ønske. Men jeg synes, vi har en mangfoldighed og bredde, som gør, at vi afspejler 90 procent af alle troende herhjemme,” siger hun.

Indtil videre har medlemmerne af Resam blandt andet drøftet omskæring, og de nævner kønsidentitet, håndtryk og religionsforskrækkelse som mulige emner fremover. Naveed Baig, der er imam i København, håber også på en større drøftelse af det moralske forfald, han oplever i måden, mennesker i dag taler til hinanden på.

”Jeg tror, man skal se dette netværk som et resultat af, at samfundet bevæger sig mod en ’os’ og ’dem’-retorik. Vi skal menneskeliggøre mennesker igen i Danmark, og her kan religion være en ressource,” siger han.

Naveed Baig er også næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, som arbejder med dialog mellem religioner, og han har gjort sig tanker om Resams betydning blandt de mange eksisterende tiltag.

”Men jeg synes, dette netværk er unikt, fordi vi formår at samle så mange repræsentanter for den kristne tro, jødedom og islam på lederplan. Der er en administrativ fylde, som gør, at vi kan til-lade os at snakke om store emner. Vi ikke er enige om alt, men menneskelig ligeværdighed er et tema, som går igen hos os.”

Også overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark Jair Melchior er optimistisk, hvad angår Resams betydning på længere sigt.

”Vi kender alle til religiøse initiativer, som forsvandt efter nogle måneder eller år. Men jeg føler ikke, at det bliver tilfældet her. For vi har noget, der samler os, og vores stemmer har vægt. Vi har gennem kirker, moskéer og synagoger adgang til et bagland, som kan hjælpe os med at sprede vores budskab,” siger han.