De seneste uger har hollandske Toon Pieterse lært Danmark at kende på en noget anderledes måde. I maj indledte han en vandring fra hjembyen Arnhem i Holland mod Nidaros Domkirke i Norge. Og den vej har ført ham op langs den danske pilgrimsrute Hærvejen.
”Mange pilgrimme går i Tyskland, Frankrig og Spanien, men jeg kan godt lide at prøve noget andet. Den danske rute er rigtig fin, og jeg synes, jeg er kommet forbi mange smukke steder,” siger den 25-årige hollænder.
Toon Pieterse er sådan en, der skal være flere af i Danmark. I hvert fald hvis det står til foreningen Destination Hærvejen, som er et samarbejde mellem 12 kommuner og en række lokale turistorganisationer. Foreningen har netop indledt et nyt projekt, der først skal finde mangler og potentialer ved ruterne på den gamle pilgrimsrute, som bevæger sig fra syd til nord i Danmark. Projektet varer et år og er støttet med en million kroner fra Nordeafonden, hvorefter det efterfølges af endnu et projekt, der ventes at vare tre til fire år.
Ifølge foreningens formand, Morten Damgaard Nielsen, skal arbejdet med ruternes kvalitet, faciliteter og kulturformidling gøre Hærvejen til det førende rejsemål for vandre- og cykelturisme i Nordeuropa.
”Der bliver lavet mange vandreruter i disse år, men det unikke ved Hærvejen er dens autentiske historie. Man passerer spændende historiske steder som vikingernes Jelling, Viborg Domkirke og stedet, hvor Slaget ved Grathe Hede mellem kongerne Svend, Knud og Valdemar fandt sted. Vi kan se, at folk gerne vil have oplevelsesmæssige nedslagspunkter på deres vandring, og derfor skal vi se, om vi kan udfolde Hærvejens historier bedre,” siger han og tilføjer, at det lige nu ikke vides, hvor mange der går på Hærvejen, men at foreningen hen over sommeren vil sætte tællere op.
At der er meget at opleve på Hærvejen, bekræfter Lisbeth Imer, der er seniorforsker på Nationalmuseet og blandt andet beskæftiger sig med vikingetiden, middelalderen og jernalderen.
”Hærvejen er noget særligt. Den var i mange år den gennemgående vej gennem hele Jylland for handlende og andre, der skulle mellem nord og syd. Alle kendte den, og der blev placeret mange monumenter ved den, så de ville blive set af flest muligt. Derfor vil man finde hele danmarkshistorien på ruten,” siger hun og tilføjer, at man blandt andet vil kunne se flere gravhøje samt runesten på vejen.
Arbejdet med de danske ruter over hele landet styrkes generelt i disse år, hvor flere aktører melder sig, fortæller Uffe Westerberg, der er formand for foreningen Danske Kultur- og Pilgrimsruter, som har til formål at samle de grupper, der arbejder med vandring i Danmark.
Hvor netop Hærvejen er godt afmærket og har mange overnatningssteder, er andre ruter herhjemme stadig meget afhængige af frivillige, siger han.
”Det er ret forskelligt, hvordan den lokale opbakning er. Nogle steder har man pilgrimsforeninger eller en aktiv, lokal kirke, og andre steder er der ingenting. Det er nødvendigt at kombinere kommunalt og frivilligt ejerskab til ruterne i fremtiden,” siger han og tilføjer, at det udover danskere særligt er nordmænd, tyskere og hollændere, der har fået øjnene op for Hærvejen.