Prøv avisen

Nyt udvalg har hele den folkekirkelige bredde

I går kunne kirkeminister Manu Sareen præsentere det længe ventede udvalg om styringsstruktur i folkekirken, og ved sin side havde han udvalgets formand, Hans Gammeltoft-Hansen. – Foto: Torkil Adsersen.

Der lægges ikke op til revolutioner med sammensætningen af det 20 personer store udvalg til en modernisering af folkekirkens styring

Kirkeminister Manu Sareen (R) spiller ud med de sikre kort, når det første udvalg siden 1971 skal se på, om der kan skabes modeller for en ny lov som kortlægger, hvordan kirken skal styres. Især indre anliggender som nye ritualer, salmebøger, og bibel-oversættelser samt den folkekirkelige økonomi vil være i fokus, når udvalget skal redegøre for, hvornår det er kirken, og hvornår det er staten, der bestemmer.

20 personer med solid kirkelig og juridisk baggrund udgør udvalget, hvis sammensætning iagttagere og teologer betegner som både respektfuld over for den gamle folkekirkelige institution og udtryk for et nødvendigt kompromis.

LÆS OGSÅ: Sareens udvalg kan nå at skrive kirkehistorie inden næste folketingsvalg

Udvalget er bredt, det er rummeligt, og personerne sidder inde med en solid viden om folkekirken og dens opbygning og struktur gennem historien, mener teolog Marie Vejrup Nielsen, Aarhus Universitet.

Derfor kunne man godt spørge, om ikke der mangler medlemmer i udvalget, som er optagede af at kigge fremad, og som måske oven i købet bliver fremtidens brugere af en eventuel ny styring af folkekirken. Det er jo primært hvad man må kalde voksne mennesker, der sidder i kommissionen, og umiddelbart er der ikke repræsentanter for helt unge grupper i folkekirken eller personer, som kan se folkekirken udefra og stille de anderledes og fremadrettede spørgsmål. Men der kan stadig nå at komme yngre præster med i udvalget, og det mener jeg ville være en fordel for det mere visionære, siger Marie Vejrup Nielsen og fortsætter:

Som udvalget ser ud nu, ser det ud til, at det primært skal se på konkrete spørgsmål om struktur, administration og økonomi, og ikke spørgsmål om, hvad det vil sige at være kirke i et moderne samfund. Det er også det, der passer bedst til udvalgets overskrift, men spørgsmålet er så bare, hvordan man får inddraget grupper uden for udvalget, som er meget optagede af, hvordan en ny folkekirke kan komme til at se ud i fremtiden i et bredere perspektiv end det strukturmæssige.

Generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard mener at udvalgets personsammensætning først og fremmest er et signal om stor respekt for folkekirken som en historisk institution, der hænger sammen med staten.

Med denne sammensætning holder man sig inden for de gældende strukturer og sender ikke signaler, som lægger op til stor ballade eller revolution. Ministeren lever op til regeringsgrundlaget om, at ændringen af folkekirkens økonomi og struktur skal ske inden for Grundlovens rammer. Formålet er at sikre det fortsatte mandat i befolkningen ved for eksempel at imødekomme, at borgere uden for folkekirken ingen skat yder til præsternes løn, men til almene kulturværdier som vedligeholdelse af de gamle kirker og begravelsesvæsenet. Sammensætningen er også en politisk håndsrækning til oppositionen, som signalerer, at ministeren ikke er ude på at skille stat og kirke, men på at formidle et bredt samarbejde. Det vil skabe tillid til udvalgets arbejde og dermed gøre det nemmere på et senere tidspunkt af fremsætte politiske krav om, at der skal ske en modernisering af for eksempel den måde, pengene fordeles på i folkekirken, siger Morten Thomsen Højs-gaard, som mener, at især det kirkeretlige er dækket godt ind i udvalgets personrepræsentation.

Kirkelig iagttager og fremtidsforsker Marianne Levinsen hæfter sig ved, at der ikke er lagt op til en omvæltning af folkekirken i udvalgets sammensætning.

Der skal ikke ske de helt store forandringer i folkekirkens maskinrum, som for eksempel ved at skille stat og kirke, men der kommer sikkert nogle mindre ændringer i folkekirkens administrative eller økonomiske indretning. Proceduren er jo sådan, at når den endelige rapport foreligger med forskellige modeller for en ny styring af folkekirken, så er det op til politikerne at forhandle sig frem til, hvor langt man vil gå. Og de tre borgerlige medlemmer af udvalget, som givetvis ikke er begejstrede for store ændringer i folkekirkens styring, vil jo agere bremseklods så meget, som de kan. Men så kan ministeren sige, at man har haft et bredt sammensat arbejdsudvalg fra det folkekirkelige establishment. Der er dog ingen vilde og visionære yngre folkekirkemedlemmer eller græsrødder, som for alvor kan afstedkomme ballade i spørgsmålet om, hvor vidtgående en forfatning skal være. Det er tydeligvis heller ikke det, kirkeministeren vil lægge op til med dette udvalg, men snarere nogle mere beherskede ændringer, siger Marianne Levinsen.