Prøv avisen

Nyt værktøj skal afhjælpe dårligt arbejdsklima i folkekirken

Skuffede forventninger og uudtalte konflikter præger kommunikationen blandt folkekirkens præster. Det skal et dialogværktøj ændre på. Det er sendt ud til landets provster, og i Gentofte ved København er det allerede taget i brug

Folkekirken har et arbejdsklima, der lader en del tilbage at ønske. Det har flere rapporter vist. For at løse det problem udvikles der løbende værktøjer, og det seneste er netop kommet på gaden.

Man har opstillet en række realistiske dilemmaer i tekstmaterialet, som skal forklare, hvad der kan være udfordrende i den folkekirkelige hverdag. Et af dem handler om sognepræsten Petra, der holder af en stærk og klar liturgi og er meget traditionel i sin tilgang til gudstjenesten. Hun får en ung og nyuddannet præst som tæt kollega, der griber gudstjenesten alternativt an.

”Petra mærker et pres på, at hun skal løsne op og komme ned fra prædikestolen,” står der i materialet.

Dilemmaet er et ud af en række virkelighedstro scenarier, der er opstillet i det nye dialogværktøj ”Den gode kollega 2.0”. Præsteforeningen og Provsteforeningen står sammen med konsulenthuset Etikos bag initiativet og vil med dilemmaerne sætte en dialog i gang mellem præster og provster og give dem redskaber til at kommunikere bedre med hinanden, så der opstår færre konflikter i kirken.

Peter Birch, der er provst i Gentofte, har inviteret alle sine præster i provstiet til et konvent, hvor de skulle afprøve det nye dialogværktøj. Provsten, der også er formand for Provsteforeningen, kender materialet indgående, han har nemlig selv været med til at udvikle det.

”Det fungerede rigtig godt i praksis. De fremmødte sluttede af med en plenumdrøftelse, hvor meldingerne var meget positive. Det gik faktisk så udmærket, at de gerne ville prøve værktøjet endnu en gang inden længe. Og det er også et værktøj, der kan bruges igen og igen. Materialet sætter gang i en vigtig kollegial samtale,” siger han.

Selvom man har haft en god oplevelse med dialogværktøjet i Gentofte Provsti, er der noget, der peger på, at den gode kollega 2.0 ikke er et ufejlbarligt redskab. Per Hulstrøm, der er erhvervspsykolog og til daglig hjælper virksomheder med at forebygge og bekæmpe mobning, tror ikke, at værktøjet vil gøre den store forskel for konflikthåndtering og generel dialog på sigt.

”Grundlæggende er det ikke min erfaring, at den slags værktøjer har en særlig effekt, især ikke, hvis der bliver tale om mere alvorlige problemstillinger. Det er et eksklusivt værktøj, som man kun kan bruge i provstierne. De få præster, der sidder i hvert sogn, får ikke noget ud af at bruge værktøjet alene. Det vil altid kræve, at provsten optræder som en slags proceskonsulent”, siger han.

I 2013 udsendte det daværende Ministeriet for Ligestilling og Kirke en rapport, der tog temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Undersøgelsen viste, at folkekirken på parametre som konflikt og mobning har større kulturproblemer end andre arbejdspladser. Det var en medvirkende anledning til, at Præsteforeningen udsendte det første dialogværktøj, ”Den gode kollega”, der ligesom fortsættelsen skulle forbedre den kollegiale kultur hos faggruppen af præster og provster.

Det er udtrykkeligt opbygningen af den kollegiale kultur, der er formålet med Den gode kollega 1 og 2, som altså ikke er fremstillet til situationer med egentlig mobning og konflikt, for det kræver helt andre virkemidler. Det understreger Jens Christian Bach Iversen, der er formand for Præsteforeningens arbejdsmiljøudvalg og sognepræst i Dalby ved Kolding.

”Kirkeministeriet og folkekirkens faglige organisationer har de seneste år opbygget Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, som kan tilkaldes, når eksempelvis mobning og konflikt er kørt af sporet, og der er brug for en udefrakommende og professionel konfliktmægler med nært kendskab til folkekirken. Den gode kollega 1 og 2 har et andet sigte, nemlig det lange seje træk med at opbygge en kollegial kultur, der kan forebygge konflikter og mobning. Det kan drøftelserne af dilemmaer bidrage til ved at bevidstgøre os om, at vi har hvert sit ansvar for kommunikationen,” siger han.

Med dialogværktøjerne håber Jens Christian Bach Iversen således på en forbedret kommunikation mellem folkekirkens præster og provster, så konflikt og mobning får sværere ved at udvikle sig.

I 2017 viste en rapport fra Kirkeministeriet, at op til hver fjerde præst jævnligt oplevede mobning, og i den forbindelse udsendte en arbejdsgruppe for præsters arbejdsmiljø i Kirkeministeriet et dialogværktøj, der skulle modvirke mobningen, denne gang på tværs af alle medarbejdergrupper i sognene.

Provst Peter Birch påpeger, at alle dialogredskaberne handler om at forbedre kommunikation og sikre en bedre kollegial kultur.

”Der skal sættes gang i samtalen. Vi har ofte nogle uudtalte forventninger til hinanden i folkekirken. Og det er, når vi bliver skuffede, konflikterne blusser op,” understreger han.