Prøv avisen

Nyvalgt kvindelig leder i Caritas: Det er svært at være religiøs organisation i dagens Europa

Det er både en styrke og en svaghed at være religiøs organisation i Europa i dag, mener Maria Nyman, der er nyvalgt generalsekretær for Caritas Europa. – Foto: Ophélie Martin

Svenske Maria Nyman bliver den første kvindelige generalsekretær i Caritas Europa. Hun ser troen som en styrke, men europæernes skepsis over for religiøse organisationer vokser. Især i Skandinavien, mener hun

Maria Nyman har det lidt som et dyr, der forsigtigt bevæger sig ud på en frossen sø. Hun er sikker på, at hun er på rette vej, og tror på, at fundamentet vil holde. Men det er ukendt grund, så hun træder med større eftertanke, end hun har gjort før.

Fra foråret 2019 bliver hun den første kvinde i spidsen for den katolske hjælpeorganisation Caritas’ 46 europæiske afdelinger, og den 40-årige svensker var bekymret for, hvordan kolleger og venner ville reagere, inden det for nylig blev annonceret.

”Jeg har i mange år været engageret i menneskerettigheder og det sociale område, men det er først nu, at jeg for alvor springer ud som kristen, selvom jeg egentlig har en meget klar katolsk profil. På den ene side er der risikoen for, at nogle vil tage det ilde op, men fordelen er, at min tro nu på en tydeligere måde bliver en del af mit arbejdsliv,” siger hun.

Maria Nyman har indtil videre kun oplevet lykønskninger og positive kommentarer, men de seneste år mener hun helt generelt, at det er blevet vanskeligere at stå ved sin tro flere steder i Europa. Sådan er det ikke overalt, men specielt i de skandinaviske lande og hjemlandet Sverige er forståelsen for troen blevet svækket, mener hun. Svenskeren er opvokset i Uppsala nord for Stockholm, men flyttede for 15 år siden til Belgien sammen med sin nuværende mand.

”Det er blevet vanskeligere at være kristen i Europa, og det er ikke let at blive accepteret som religiøs, så den vigtige religiøse stemme bliver alt for ofte tysset ned. I Sverige mærkede jeg det ikke så meget, fordi man ikke viser sin kritik åbent, men holder det inden for vesten. I Belgien derimod er folk langt mere direkte, og det betyder, at udfordringerne bliver tydeligere, men også at man kan gå i dialog. Og det er fundamentet for, at man kan forstå og anerkende hinanden, så det er trods alt bedre,” siger hun.

En af forklaringerne på, at reaktionerne på hendes fremtidige karriereplaner har været positive, kan ifølge Maria Nyman være, at Caritas er en bredt anerkendt organisation, hvis omdømme strækker sig langt uden for religiøse kredse. Alle religiøse organisationer oplever dog problemer, mener hun.

”Selvom det arbejde, man gør, er helt uafhængigt, er der mange steder i den brede offentlighed fordomme om religion. Og det kan gøre det vanskeligt at komme igennem med budskaberne. På europæisk niveau er det en hård tid og en hård virkelighed for alle organisationer med religiøs forankring, fordi nogle ser religion som noget mystisk og måske sågar farligt. Det skyldes de store religiøse konflikter i verden, og mange drager alt for let den konklusion, at al religion er forkert.

Når det er sagt, oplever jeg også, at mange ser det som en særlig styrke, at man hviler på et religiøst grundlag. Men fordommene er altså desværre en tendens, der har spredt sig, så det religiøse fundament på en måde er blevet en ulempe for organisationerne,” fortæller hun.

Den største udfordring ved stillingen bliver efter hendes opfattelse at samle de mange forskellige europæiske Caritas-organisationer under samme fane. Nogle af dem er store, andre små, og i øvrigt varierer arbejdsopgaverne fra afdeling til afdeling, forklarer hun.

Nyman ser en vigtig opgave i at udbrede viden om Caritas’ arbejde og den katolske identitet, som hun mener er helt afgørende for organisationens opbakning. Og så glæder hun sig til den vanskelige, men spændende opgave med at forsøge at løfte nødhjælpsområdet politisk i EU, uden at det bliver sovset ind i andre politiske slagsmål.

”Jeg ser det som helt afgørende, at man fastholder et princip om, at hjælpearbejde ikke må påvirkes af politiske diskussioner, som man tydeligt ser det ske i Europa, når det gælder flygtningediskussionen. Det er vigtigt, at hjælpen til nødlidende er uafhængig, og at svage bliver hjulpet, uanset politiske vilkår,” siger hun.