Prøv avisen

Nyvalgte unge: Det vil vi bidrage med i menighedsrådet

”Kirken kan noget helt særligt, og jeg vil gerne gøre op med fordommen om, at det kun er ældre mennesker, der bruger den,” siger 21-årig, der er blevet valgt ind i menighedsrådet. Arkivfoto. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Der er brug for unge stemmer i menighedsrådene, mener tre nyvalgte menighedsrådsmedlemmer i 20’erne. Men de unge kan også bidrage med andet end at være unge

Da der sidste tirsdag var valg til menighedsrådet i Aarhus-sognet Viby, blev 21-årige Anna Boline Seerup, som stillede op for første gang, den helt store stemmesluger. Derfor er det også hende, der skal indkalde til konstitueringsmødet, hvor blandt andet en ny formand skal vælges. Selvom hun fik flest stemmer, har Anna Boline Seerup dog ingen planer om at gå efter formandsposten. Men hun glæder sig meget til at komme i gang med menighedsrådsarbejdet, for hun ser det som sin fornemmeste opgave at bidrage til, at flere unge får øje på kirken.

”Kirken kan noget helt særligt, og jeg vil gerne gøre op med fordommen om, at det kun er ældre mennesker, der bruger den. Det er en ære at få lov at være med til at gøre kirken mere relevant og spændende for de unge,” siger Anna Boline Seerup, som konkret vil igangsætte kulturelle arrangementer som højtlæsninger eller koncerter, der taler mere til yngre sognebørn.

Samtidig ser hun sin nye plads i menighedsrådet som en mulighed for at forberede sig på en fremtidig præstetilværelse og for at blive en del af sit lokalsamfund.

Anna Boline Seerup er langtfra det eneste nye menighedsrådsmedlem, der trækker gennemsnitsalderen i sit menighedsråd ned. I Kristeligt Dagblad i mandags fortalte flere bykirker, at de har fået en del nye medlemmer i 20’erne og 30’erne efter sidste uges valg.

Et andet nyvalgt, ungt menighedsrådsmedlem er 22-årige Jonas Vinum. Han har tidligere været engageret i blandt andet elevråd og en skolekreds, og i tirsdags blev han så valgt til menighedsrådet ved Sankt Hans Kirke i Odense.

”Som ung har man en særlig indsigt i og føling med, hvad der rører sig for de unge, som kommer i kirken. Så det kan jeg bidrage med, men jeg er også ved at uddanne mig til økonom og jurist, så det falder mig naturligt at kigge på et regnskab,” siger Jonas Vinum, der ikke bor i Sankt Hans Sogn, men har løst sognebånd til kirken, fordi den har det, han kalder ”en fantastisk bibeltro menighed”.

”Og det vil jeg gerne sørge for, at vi bliver ved med at have. Der er mange kirker, som er blevet for liberale, for eksempel på spørgsmålet om homoseksuelle vielser. Det går jeg ikke ind for, ligesom jeg heller ikke er meget for kvindelige præster,” siger Jonas Vinum.

Også 24-årige Mikael Brorson, som netop er blevet valgt til menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Aarhus, har gjort sig tanker om, hvilken kirke han ønsker.

”Når man ser ud over det folkekirkelige landskab, synes jeg, kirken er ved at gøre sig selv til en overflødig kulturinstitution, hvor man går mere op i at have et godt udbud af kulturelle arrangementer end at forkynde ordet. Det vil jeg gerne arbejde for, at min egen kirke gør,” siger Mikael Brorson, der læser teologi.

Han ser det ikke som en selvstændig værdi, at han er ung, men han mener alligevel, det kan bidrage med noget.

”Jeg tror, at mange ældre har en idé om, at man skal finde på alt muligt for at få de unge ind i kirken. Men det er netop det her projektmageri, jeg stillede op imod. Jeg synes, man skal have en større tiltro til Gud, og til at de unge sagtens kan være interesserede i kirken for det, kirken er.”