Prøv avisen
Bispevielse

Nyviet biskop talte om næstekærlighed i en togkupé

Vi mennesker er viklet ind i hinandens. Et øjeblik er der en person, der har brug for hjælp, i næste øjeblik har man selv brug for hjælp. Vi er hinandens næste, sagde biskop Marianne Gaarden i sin prædiken. Foto: Leif Tuxen

Vi har alle brug for andres næstekærlighed og barmhjertighed, lød det fra Marianne Gaarden, da hun tidligere i dag blev bispeviet i Maribo Domkirke

”Jeg skal finde blomsterpigen.”

En kvinde med en indbundet buket til Dronningen guides hen over den hvide snor, der er mellem hende og Maribo Domkirke. Bag snoren har 30-40 mennesker allerede samlet sig for at få et glimt af Dronningen, der ventes at dukke op inden for den næste time. Det er dog ikke majestætens ankomst, der er årsag til, at frivillige fra hele Lolland-Falsters Stift har hjulpet til med at pynte domkirken, som inden længe er fyldt op.

”Der kommer noget, der hedder en biskop,” forklarer en far sine to små piger. ”Han er sådan en, der er chef over de andre præster.”

I dette tilfælde er biskoppen dog ikke en ”han”, men en ”hun” ved navn Marianne Gaarden, som denne dag skal bispevies i stiftet. Den nye biskop har tidligere på eftermiddagen været ude og hilse på de første fremmødte og smilet til de mange medier, der ville tage billeder og spørge, hvordan hun havde det. ”Sommerfugle,” nåede hun at svare, inden hun skyndte sig ind for at klæde om.

Nu har fotograferne i stedet taget plads foran kirkens indgang, hvor kendte ansigter som Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF)og kirkeminister Mette Bock (LA) kommer forbi. Den tidligere biskop over Københavns Stift Erik Norman Svendsen bliver bedt om at stoppe op og posere med sin kone.

Klokken 14 dukker Dronningen endelig op, får sin buket fra blomsterpigen og bevæger sig videre ind i kirken efterfulgt af landets biskopper, stiftets provster og biskopper fra Grønland, Færøerne, Sverige og Island. Marianne Gaarden går bagerst med sin ordinator, Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

I sin tale til Marianne Gaarden kommer Peter Skov-Jakobsen bredt omkring store emner som skønhed, ånd og opstandelse samt det ikke at reducere sine medmennesker til ressourcer eller investeringer.

Selv indleder Marianne Gaarden sin prædiken mere konkret. Søndagens tekst om den barmhjertige samaritaner har mindet hende om en togtur i regnvejr, hvor hun overværede en diskussion mellem en togkontrollør og en pige, der ikke havde den rigtige billet.

Mens Marianne Gaarden selv forsøgte at ignorere optøjerne, tilbød en mand med anden etnisk baggrund og slidt tøj at betale pigens billet. For som han selv efterfølgende forklarede, så kunne det have været ham, der havde brug for hjælp.

”Vi menneskers liv er viklet ind i hinandens. Et øjeblik er der en person, der har brug for hjælp, i næste øjeblik har man selv brug for hjælp. Vi er hinandens næste,” siger hun og tilføjer, at alle har brug for andre menneskers barmhjertighed igennem hele livet.

Ifølge hende kan næstekærlighed ikke adskilles fra forholdet til Gud.

”Gudsforhold og forholdet til næsten er vævet sammen. Når vi er barmhjertige over for den nødstedte, i det store eller det små, og hjælper den fremmede, der er slået ned af en røver, står uden togbillet eller har haft indbrud i bilen, så er det også udtryk for vores kærlighed til Gud.”

Marianne Gaarden taler med armfagter, laver stemmer på de forskellige karakterer i sin fortælling og får af og til folk på kirkebænkene til at grine.

Det sidste sker også, da hun som afslutning minder de fremmødte om, at der næste søndag formiddag igen er gudstjeneste i Maribo Domkirke samt i mange af stiftets øvrige kirker.

”Og det kan varmt anbefales.”

Marianne Gaarden iføres bispekåben ved bispevielsen i Maribo Domkirke omgivet af flere af sine bispekolleger samt dronning Margrethe.