Når godkendte trossamfund kan vie par, skal vi også kunne

Humanistisk Samfund ville vie fem gange så mange par, hvis det fik vielsesbemyndigelse, mener Ole Wolf, formand for organisationen, der netop har fejret fem-års-jubilæum. I dag tilbyder livssynssamfundet ceremonier ved bryllupper, men alle par skal en tur forbi rådhuset for at få den juridiske del klaret

Ole Wolf, formand for Humanistisk Samfund. – Privatfoto.
Ole Wolf, formand for Humanistisk Samfund. – Privatfoto. Foto: Kasper Jensen/Kasper Jensen / www.kasperjensen.

Hvorfor skal I have bemyndigelse til at vie med juridisk gyldighed?

Vi er et livssynssamfund, som ikke tror på nogen form for gud, men vi burde have samme rettigheder som godkendte trossamfund, der kan få ret til at vie med juridisk gyldighed. Vi lever op til alle de krav, som Familiestyrelsens rådgivende udvalg vedrørende trossamfund har for at blive et godkendt trossamfund undtagen det, at vi ikke tror på såkaldte transcendente magter.

Men har Humanistisk Samfund søgt om at få vielsesbemyndigelsen og dermed at blive godkendt trossamfund?

Nej, man skal ikke spilde folks tid. Det fremgår klart og tydeligt af Familiestyrelsens vejledende retningslinjer for, hvordan man får den juridiske bemyndigelse, at vi ikke kan få den, selvom vi opfylder alle de andre krav: tilbyder ceremonier efter nærmere fastlagte forskrifter, har et værdigrundlag, et livssyn og nordiske søsterorganisationer, der har vielsesbemyndigelse. Både Norge, Skotland, Island og Irland har juraen med i deres ceremonier. Og deres erfaringer er, at antallet af vielser stiger markant, når de har bemyndigelse, fordi det sender et signal om, at det er en fuldstændig lige så god måde at blive gift på som i kirken og andre trossamfund. Vi foretager omkring 10 vielser årligt. Ud fra de fire andre landes erfaringer vil jeg skyde på, at det hurtigt vil kunne blive femdoblet, hvis vi også havde juraen med os.

Kan par, der får en vielsesceremoni hos jer, ikke bare gå på rådhuset?

Nej, for det, der foregår på rådhuset, er livssynsneutralt. Hos Humanistisk Samfund vil vi gerne tilbyde en ceremoni, der ikke bare er en smuk højtidelighed i rammen af det livssyn, vi har, men som også har juridisk gyldighed. Vi ville selvfølgelig acceptere ikke at have bemyndigelsen, hvis alle godkendte trossamfund heller ikke havde den. Men når de kan vie par, der skal giftes, så skal vi også have den mulighed.

Hvorfor skal ægteskabsloven ændres bare for at få en lille organisation som Humanistisk Samfund med på listen over organisationer, som kan foretage juridisk vielse?

Ifølge vejledningen skal en organisation have mindst 150 myndige medlemmer. Vi har over 600. Hvis størrelsen var afgørende for at få vielsesbemyndigelse, ville man stille et krav til os, som man ikke stiller til andre organisationer. Det er en ret lille ændring, der skal til. Ordet trossamfund i ægteskabslovens paragraf 16 stk. 3 skal ændres til trossamfund og livssynssamfund, hvis livssynssamfund også skal kunne foretage vielse med juridisk gyldighed.

En risiko kunne være, at en lang række samfund og foreninger pludselig vil til at vie par. Udvander man så ikke hele den institution, der er omkring det at foretage en vielse?

Nej, for man vil stadig skulle leve op til de krav, der stilles til trossamfund om en vis kontinuitet i foreningens størrelse. Og man skal være en del af en international bevægelse. I andre lande har ligestilling af livssynssamfund og trossamfund kun medført, at én ekstra forening får vielsesbemyndigelse, nemlig den humanistiske.