Syndsbevidstheden

Poul Dam, forhenværende højskoleforstander,skriver

Naturligvis skal Kristeligt Dagblad give plads til mange forskellige røster, men nogle af dem får en læser til at studse. Som i mandags (den 7. februar), da både en kommentar og en kronik satte spørgsmålstegn ved syndsbevidstheden, som man åbenbart mente var en uoverstigelig hurdle for unge mennesker. Det kommer nok an på, hvordan man taler om syndsbevidsthed.

Den forudsætter selvsagt nogen livserfaring, og derfor findes den måske sjældent hos meget unge. Men jeg har aldrig truffet et ungt menneske over 20, der ikke selv er nået frem til den samme erkendelse som Paulus:

»Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg« (Rom. 7,19).

Det var ganske uafhængigt af, om den pågældende havde et positivt forhold til kristendommen, men et selvfølgeligt udtryk for det voksne menneskes forståelse af, at det er svært, ja umuligt, at leve skyldfrit i sit forhold til andre mennesker.

Hvis man ville fjerne denne fundamentalt sunde, dårlige samvittighed, gjorde man helt klart de pågældende en bjørnetjeneste. Men som sagt, folk med en mangelfuld forståelse af livet og kristendommen skal også have lov at komme til orde. De skal bare modsiges og retledes.

Ove Larsen skriver

I Kristeligt Dagblad den 3. februar 2000 kunne man læse, at vicepolitimester Birgitte Bundgaard , Lyngby, kræver Leif Bork Hansen idømt ubetinget straf for at udøve sin medmenneskelige præstegerning. Vi bør alle hjælpe mennesker i nød, men vicepolitimester Birgitte Bundgaard har tilsyneladende en ganske anden holdning til næstekærligheden, og er det det offentliges holdning, er det da trist og ulykkeligt. Der kan være tider, hvor den menneskeskabte lov må tilsidesættes i næstekærlighedens navn. Lodden pelsindustri Suzanne Løkke, Komiteen mod Dyreforsøg, Postboks 59, Charlottenlund, skriver: Dyreretsbevægelsen i Danmark er i sin spæde start, der eksisterer endnu ikke en eneste dyreretsfilosof her i landet Ð det gør der derimod i de fleste andre vestlige lande, hvor nogle af de mest kendte er Tom Regan, Peter Singer, Daniel Dombrowski og Helmuth Kaplan. I udlandet findes også dyreretsteologer som Andrew Linzey og Stephen Webb. De nyligt afsluttede fire dages demonstrationer mod pelsindustrien udspringer af de voksende internationale dyreretsbevægelser. At medierne stadigvæk ikke interesserer sig synderligt for disse åndelige strømninger er måske begynder-vanskeligheder. Det er jo meget lettere at forholde sig til brosten. Når to store aviser i hele januar måned har udgivet sektioner, der mere har lignet et pelskatalog end en avis, er det forventeligt, men trist, at de lader pelsindustrien agere »sandhedsvidne« i forbindelse med anti-pelsdemonstrationerne. Journalisterne kunne ved blot et minimum af anstrengelse have afsløret at selvsamme industri har et meget alternativt forhold til sandheden. Men det er opmuntrende, at flere og flere især unge mennesker blandt andet finder det afskyvækkende, at man spærrer dyr inde under de usleste forhold blot for at tilfredsstille en umættelig grådighed og forfængelighedens forvirrede marked. Kritisabel anmeldelse Gunvor Dencker, Banevolden 42, Valby, skriver: Under Kristeligt Dagblads debat/kronik afsnit side 9 den 8. februar stod en kommentar, der vedrørte en tv-udsendelse: »Søndagsmagasinet«. Jeres journalist Katrine Winkel Holm gav udtryk for en yderst kritisabel, ubehagelig indstilling. Kristeligt Dagblad kan ikke være bekendt at tolerere og trykke den slags udtalelser. Kristeligt Dagblads tendens står jo ellers for den sobre, etiske indstilling, ikke sandt? Redaktionen svarer: Katrine Winkel Holm er ekstern tv-anmelder og således ikke ansat som journalist på Kristeligt Dagblad. Hun kan som alle anmeldere formulere sine synspunkter frit og uafhængigt af redaktionen.