Tillykke med en bevidst, planlagt og smuk indtræden i den nye teknologis verden, ønskede lokalpolitiker, regionsrådsformand og folketingsmedlem Orla Hav (S) i sin tale i Nørre Uttrup Kirke for nylig. Kirken fejrede nemlig tilblivelsen af en dvd med fire nordjyske tv-magasiner om kirkelivet i Hvorup og Nørre Uttrup.
Socialdemokraten Orla Hav, der efter folketingsvalget i november kunne sætte sig i sin stol på Christiansborg med 29.181 personlige stemmer, er altid parat til at slå et slag for Nordjylland, for kirkelivet og for den kristne tro. I sine unge år havde han svært ved at forene forældrenes dogmatiske tro med drømmen om politik. Men med alderen er brikkerne faldet på plads, for næstekærlighed kan også være en anden måde at sige solidaritet på.
Hvad tror du på?
Jeg er medlem af den danske folkekirke, og det er jeg med åbne øjne. Det indebærer, at mine børn er blevet døbt og konfirmeret. Det betyder ikke, at jeg overrender kirken, men på den anden side ved jeg, at den er der.
Hvad tvivler du på?
For eksempel spekulerer jeg på, om der er noget efter døden. Vores naturvidenskabelige tænkemåde gør det svært at tro på noget, man ikke kan bevise, måle og veje. Det handler jo om at turde tro på et liv efter døden. Jeg diskuterer meget emnet med mig selv og forsøger at skabe en form for syntese i mit hoved.
Hvilken rolle spillede troen i dit barndomshjem?
Jeg er opdraget i et meget troende hjem. Mine forældre hørte til Indre Mission, og det er klart, at det har præget min opvækst. For eksempel har jeg gået i søndagsskole, og jeg må sige, at fra at have taget afstand fra mine forældres engagement i Indre Mission, så er det med alderen kommet til at betyde mere, end jeg troede, det ville komme til at gøre, da jeg var 21. I dag går jeg i kirke af eget frit valg, det gjorde jeg ikke, da jeg var barn.
Da jeg var barn, tog jeg afstand fra, at der var så mange ting, man skulle, og så mange ting, man ikke måtte. Helt simpelt måtte man for eksempel ikke være ude om aftenen, og man skulle deltage i mange møder i Missionshuset. Jeg havde mange flyvske tanker i retning af politisk arbejde, og dengang syntes jeg ikke, det stemte særlig godt overens med kirken. Men i dag har jeg fået det til at forenes godt i mit hoved ud fra næstekærlighedsbudskabet. Det hedder næstekærlighed, når vi taler kirkens sprog, men når jeg taler fra min verden, hedder det jo solidaritet.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Jamen, det er et miks mellem den opdragelse, jeg har fået, og det, som jeg holdningsmæssigt står for i dag. Buddet omkring næstekærlighed er det mest universelle i det, jeg forsøger at tage med i min hverdag og i det fundament, jeg har.
Har du et religiøst fællesskab, som betyder noget for dig?
Ikke andet end gennem folkekirken. Jeg kommer ikke i de kredse, som jeg kom i sammen med mine forældre som barn. Men jeg har da stadig kontakt med mine forældres bekendtskabskreds fra den tid, men det er ikke religiøst betonet.
Men ellers bruger jeg faktisk ret flittigt de moderne medier, især Danmarks Radios kirkelige udsendelser og de transmitterede gudstjenester, til at være i kontakt med troen.
Hvor eller hvornår har du de største oplevelser med tro?
Det tror jeg, jeg har haft i forbindelse med begravelser, når jeg har skullet tage afsked med nogen, som har betydet meget for mig. Det har været at skulle skabe mening i meningsløsheden, og i det indgår selvfølgelig tanker om livet efter døden.
Hvordan gør troen en forskel i din hverdag?
Jeg håber, at det giver sig udslag i den måde, jeg møder andre mennesker på ud fra buddet om næstekærlighed. Siger man ikke, at en fremmed er en ven, man ikke har mødt endnu?