Næstekærlighed og integration

Kristeligt Dagblad har siden premieren på religionsdebatten på www.religion.dk fået tilsendt en række spørgsmål. Hver uge bringes et uddrag af debatten

Spørgsmål 1: Findes næstekærligheden i andre religioner?

Findes der andre religioner end kristendommen, der rummer budet om at elske næsten - alle mine/vore fjender, idet alle mennesker er skabt af Gud?

Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen svarer

Næstekærlighedsbudet, som af Jesus sidestilles med budet om at elske Gud af hele sin sjæl, er ikke Jesu opfindelse; det har sin grund i Det Gamle Testamente (3. Mos. 19,18). I dette vers er næsten ens landsmand eller nabo. Denne næste må man ikke hade, hævne sig på eller bære nag til. Så fjendekærligheden er med her. Andre steder i Loven fremhæves ansvaret over for den fremmede, f.eks. senere i samme kapitel: »Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, som bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv.« (vers 33-34). Næstekærlighedsbudet har kristne altså fælles med jøderne.

Jeg er ikke religionshistoriker og kan ikke sige dig, om det også forekommer i andre religioner i samme formulering, men der er i mange religioner, herunder nutidige spirituelle bevægelser, mennesker, som lever op til budet om kærlighed til næsten, og som ikke bare begrænser næstekærligheden til mennesker, men også lader den omfatte dyrene og andre medskabninger. Måske må vi som kristne udfordres af en sådan hele skabningen omfattende kærlighed eller et sådant ønske om at tjene medskabningen til at forstå budet næstekærlighed endnu mere radikalt.

Spørgsmål 2: Kom der aldrig et debatsvar om danskernes kristendom?

Den 13. nov. var der i Kristeligt Dagblad et interview med Adnan Dahan (Formand for Tværkulturelt Center, et kristent center med fokus på kulturmøder i Danmark, red). Han siger her noget væsentligt om, hvordan han oplever danskernes forhold til kristendom. Bl. a. at danskerne kun praktiserer deres religion i kirkerne, og at de synes at skamme sig over, at de tror på Gud. Jeg havde glædet mig meget til at se et debatsvar i bladet, men der kom ikke noget. Må jeg ikke bede om det så?

Elisabet Foged

Sognepræst Kathrine Lilleør svarer

Du er ærgerlig over, at Adnan Dahans udtalelse om, at danskerne kun praktiserer deres religion i kirkerne, og de synes at skamme sig over at tro på Gud, ikke er blevet besvaret. Det er ikke at respektere ham, mener du. Måske skyldes det manglende svar, at hans spørgsmål ikke respekterer danskernes religiøse praksis. Sagen er, at vi praktiserer vores tro så mange andre steder end i kirkerne, vi bærer den med os, den er i den grad blevet privatiseret, at kirkerne undertiden ikke fyldes.

Når vi ikke taler om Gud hele tiden og så igen, så er det fordi vi har en historisk tradition for at adskille det verdslige fra det åndelige. Stat og samfund for sig, Gud og kirke for sig. Troen er for det indre. Vi har ikke amerikanske tilstande, hvor præsidenten skal nævne Gud og sørge for at gå i kirke, når pressen er til stede, for at dokumentere sin religiøsitet.

Når nye danskere udtaler sig om danskernes tro eller især manglende tro, er det nok fordi det tager tid, år, måske generationer at lære et folk og dets skikke at kende. Især hvis man tror på noget meget forskelligt. Så er det, at respektløse udtalelser kan hænge lidt for løst. Nogle af dem forbigås bedst i tavshed.

Spørgsmål 3: Forskel på buddhister og muslimer

Er muslimer generelt sværere at integrere i det danske samfund end buddhister?

Kenneth Pedersen og Pernille Christensen

Lektor og idehistoriker Hans Hauge svarer

En teori går ud på, at kultur og religion ikke kan adskilles. I så fald er vi religiøse, når vi er kulturelle og kulturelle, når vi er religiøse. På den måde kan integration kun lykkes, hvis muslimen skifter religion. Det er ret almindeligt, at mennesker skifter religion eller trosretning. Man er ikke født muslim; det er et valg.

Andre mener, at islam er før-moderne, og at Danmark er et moderne samfund. Derfor placeres de i gruppen af traditionalister, men denne gruppe er stor. Mange danske præster beklager traditionstabet; men så er de vel heller ikke integrerede? Og er Jehovas Vidner-folk eller mormoner velintegrerede? Er polakker og vietnamesere? Hvem integrerede dem? Folkeskolen? Nej, private, katolske skoler, skønt Danmark ikke er et katolsk land. Måske er folkeskolen blot meget dårlig til at integrere.

Hvorfor er buddhister tilsyneladende integrerede? Buddhisme er langt mere smart og medieegnet. Vestlige intellektuelle og digtere har sværmet for buddhismen i mange perioder i det 20. århundrede. Det er interessant at være buddhist, men muslimer er irriterende eller for smarte. Hvad er nu svaret? Der er faktisk folk, der mener, at det tørklæde, som visse unge »muslimske« piger bærer, er et tegn på vellykket integration. De viser, at de er individuelle og postmoderne. Der var folk, der mente, at da bangladesherne i Bradford foranstaltede slagsmål, var de rigtig integrerede, for de gjorde som alle andre englændere. Tingene er ikke altid, som de ser ud til. Hvor mange buddhister er der f.eks. i Folketinget?