Nødherberger åbner over hele landet

Færre hjemløse trues af vinterkulden efter oprettelse af midlertidige kirkelige nødherberger over hele landet. Behovet for akut-herberger er især stort blandt udenlandske hjemløse, vurderer Missionen blandt Hjemløse

Kirken griber ind og sikrer husly til udenlandske hjemløse. Arkivfoto:
Kirken griber ind og sikrer husly til udenlandske hjemløse. Arkivfoto: . Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Ingen skal ligge på gaden og fryse ihjel.

Med den begrundelse har Vesterbro Bykirke i København, en række kirkelige varmestuer samt herberget "En varm seng" med støtte fra Socialministeriets akutpulje oprettet nye natherberger både på Fyn, i Jylland og i hovedstadsområdet. De fleste holder åbent indtil marts og tilbyder hver nat et sted at sove til frysende hjemløse.

LÆS OGSÅ: Kirken beskyldes for at sjofle det sociale arbejde

"Vores varmestue er kun åben til klokken 14, så hjemløse og nattevandrere har manglet et sted at gå hen, særligt nu hvor det er så koldt," siger Mads Christensen, der er leder af Kirkens Korshærs natherberg i Fredericia – det første af sin art i Trekantsområdet.

Forventningen er, at herbergerne i de store byer vil være en hjælp for en del udenlandske hjemløse, som ikke må benytte de herberger og natcaféer, som får kommunalt tilskud.

Det billede tegner sig også hos Vesterbro Bykirke, der åbnede dørene til nødherberget "Nattely" den 2. januar. Nattely er et samarbejde mellem kirkerne på Vesterbro, Missionen blandt Hjemløse og en række andre diakonale organisationer. Nat-herberget har allerede haft en del udenlandske overnattende, fortæller sekretariatsleder Mia Sørup.

"Der er mange ressourcesvage udenlandske hjemløse, og det er primært dem, vi har lavet tilbuddet til. Vi ved, at nogen har sovet under en bænk i Fælledparken i en periode. Vi håber, vi kan nå dem, der er endt i en tragisk situation," siger Mia Sørup, som samtidig efterlyser mere holdbare løsninger for de mange hjemløse, der flytter sig på tværs af landegrænser.

Jens Andersen, formand for Vesterbro Bykirke, mener, at det er naturligt for kirken at åbne dørene for mennesker i nød.

"Vi ved, at der er et stort behov for et sted at være i de kolde vinternætter – ikke mindst for udlændinge, som ikke kan bo på de danske herberger. I kirken beder vi ikke om at se identitetspapirer, når der kommer et menneske, som fryser om natten," siger Jens Andersen.

Sådan ser teolog Katrine Winkel Holm ikke på sagen. Hun var blandt kritikerne, da Brorsons Kirke i 2009 husede afviste irakiske asylsøgere, og hun synes, at Vesterbro Bykirke på samme måde hæver sig over loven, hvis den lader udenlandske hjemløse uden opholdstilladelse overnatte i kirken.

"Det er i orden at hjælpe folk, der fryser. Men hjælper man en næste i nød, der bryder loven, har man pligt til at fortælle det til politiet. Det er en sørgelig udvikling og en skandale, hvis man som kirke kan blæse på lov og ret. Hvis der er illegale indvandrere, skal de meldes til politiet. Selvfølgelig skal kirken vide, hvem folk er. Præsterne kan ikke blive ved med at opføre sig, som om de er født i går. De må se realistisk på menneskerne i stedet for at risikere, at de bliver spændt for en politisk vogn," siger Katrine Winkel Holm.

schelde@k.dk