Prøv avisen

Økonomer får lettere ved at blive præster end kristendomslærere gør

Et nyt forslag vil dæmme op for en præstemangel, som man forudser vil præge folkekirken i de kommende år. Men lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre med ikke-akademiske uddannelser omfattes ikke af forslaget, og det er et problem, mener præst. På billedet ses studerende på Copenhagen Business School. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

For at imødegå præstemanglen i den danske folkekirke foreslår et udvalg nu at åbne for, at andre akademikere end teologer kan blive præster. Men man afskærer lærere og andre velkvalificerede faggrupper, når man kræver en akademisk kandidat, lyder kritikken

Det er især, når Jens Christian Meldgaard underviser konfirmander eller afholder ungdomsgudstjenester, at han trækker på sin erfaring fra undervisningsverdenen. Sognepræsten, der er ansat i Vadum i Vendsyssel, blev nemlig uddannet lærer i 1970’erne, men i 2007 skiftede han erhverv og blev via den såkaldte paragraf 2-ordning præst uden en teologisk kandidatgrad.

Paragraf 2-ordningen er en undtagelsesordning, som sjældent tages i brug, men som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går foreslår et udvalg nedsat af Kirkeministeriet nu en ny ordning, der i en 10-årig periode åbner for, at andre akademikere end blot teologer kan søge præste- stillinger efter en endt tillægsuddannelse i teologi.

Ønsket er at dæmme op for en præstemangel, som man forudser vil præge folkekirken i de kommende år. Men lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre med ikke-akademiske uddannelser omfattes ikke af forslaget, og det er et problem, mener Jens Christian Meldgaard.

”Med den nye ordning begrænser man muligheden for, at lægmandspræster som jeg selv kan træde til. Som tidligere lærer har jeg en pædagogisk refleksion med mig, som er en styrke i præstembedet. Man skal selvfølgelig ikke undervurdere betydningen af teologien, men det bliver for snævert, hvis man afskærer lærere eller andre kvalificerede kandidater uden en akademisk uddannelse,” siger han og peger på, at eksempelvis også kirke- og kulturmedarbejdere i nogle tilfælde vil være kvalificerede til at kunne varetage et præsteembede.

Jens Christian Meldgaard bakkes op af Jesper Vinther, der er uddannelseschef for læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCN i Nordjylland og i øvrigt menighedsrådsformand i Nøvling Sogn.

”Jeg undrer mig over, at man ikke medtænker dimittender fra læreruddannelsen, som har linjefag i religion og kristendom. For de har en formidlingskompetence, som folkekirken ville kunne få glæde af, og som ville sikre mere mangfoldighed i kirken,” siger han og tilføjer, at løsningen med at inddrage lærere tidligere har fungeret.

I 1970’erne, hvor præstemanglen i Danmark var stor, oprettede man nemlig en særuddannelse, der betød, at blandt andre lærere kunne gives tilladelse til at søge præsteembede, når de havde bestået en prøve fastsat af Kirkeministeriet. Og ordningen virkede, for hvor der i 1969 var 135 ubesatte præsteembeder svarende til syv-otte procent af landets stillinger, fik 410 personer via ordningen tilladelse til at søge en præstestilling uden at have en teologisk kandidatgrad.

Når personer uden akademisk kandidatgrad ikke omfattes af den nye foreslåede ordning, skyldes det dog, at ”kongevejen” til at blive præst er en teologisk kandidateksamen fra et universitet, fortæller Per Bucholdt Andreasen, formand for Præsteforeningen og en del af udvalget bag betænkningen.

”Og vi vil fastholde det akademiske niveau ved at sætte krav om en kandidatuddannelse i et andet fag, som der så kan bygges en teologisk overbygning på,” siger han og tilføjer:

”Hvis man ser på erfaringerne fra 1970’erne, kom der sikkert udmærkede præster ud af særuddannelsen, men der var også problemer på nogle fronter. Fordybelsen i de bibelske tekster og teologiske problemstillinger kræver, at man har en god basisuddannelse, som man ikke kan nå at få med to års tillægsuddannelse i teologi, hvis ikke man i forvejen har en akademisk baggrund,” siger han.

Når sognepræst Jens Christian Meldgaard og uddannelseschef Jesper Vinther peger på, at eksempelvis lærere kan bidrage til præsteembedet med formidlingserfaring, hvilket blandt andet er til gavn i konfirmandundervisningen, lyder svaret fra Per Buchholdt Andreasen, at man ”bliver nødt til at sætte en standard for, hvad man vil prioritere.”

”Og forkyndelse er det primære i præstens opgave,” siger han og henviser lærere og andre til undtagelsesmuligheden for en paragraf 2-ansættelse.

Mellem 1962 og 1985 havde man i folkekirken en akademikerbestemmelse, der gav andre akademikere end teologer mulighed for at blive præst. Det er den ordning, udvalget så at sige ønsker at genoplive, fastholder Per Buchholdt Andreasen.

Men er det ikke mærkeligt, at en kemiker eller økonom med den ordning, I foreslår, har lettere adgang til præstegerningen end eksempelvis en kristendomslærer?

”Det ved jeg ikke. Man skal mere se på, at man som akademiker har en særligt dybdegående metode, som er vigtig for at have den fortolkningsballast, det kræver, når man uge efter uge skal skrive prædikener og taler.”