Ølbrygger i hinduistisk modvind over satiriske etiketter

Bornholmsk brygger har over de seneste uger fået omtrent 40 klager fra indere over øletiketter med hinduistiske guder. Ølbryggeren selv er ikke ude på at støde og pointerer, at han også har gjort grin med kristendom og islam

Ølbryggeren Christian Skovdal Andersen fik pludselig en storm af klager over at have sat hinduistiske guder på sine øl. En af dem er denne ale med navnet ”Coffee Karma”.
Ølbryggeren Christian Skovdal Andersen fik pludselig en storm af klager over at have sat hinduistiske guder på sine øl. En af dem er denne ale med navnet ”Coffee Karma”.

Noget kunne tyde på, at ølbryggeren Christian Skovdal Andersen fra Bornholm vil få svært ved at komme ind på det indiske ølmarked, hvis han en dag skulle have ambitioner om det. Over de seneste uger er han nemlig blevet udsat for en storm af klager fra indiske hinduer, der har set sig vrede på ham på grund af to af hans øl. Det drejer sig om øllene ”Karma Citra” og ”Coffee Karma”, der begge er såkaldte brown ales fra hans bryggeri BeerHere i Allinge.

Han har selv tegnet etiketterne til begge øl, der forestiller henholdsvis en indisk gudinde med en øl i hånden og den indiske elefantgud Ganesha ligeledes med en øl i hånden. Og det er faldet en gruppe indiske hinduer for brystet, som den seneste tid har henvendt sig til ham. Blandt andet gennem private beskeder, telefonopkald, Facebook-kommentarer og anmeldelser på Facebook. En af dem skriver for eksempel:

”Hvorfor tegner du ikke en af dine afdøde forældre i en kompromitterende position på dine øl? Eftersom du er en selverklæret rationel person, er jeg sikker på, at du er enig i, at det ikke vil såre hverken dig eller din afdøde forælder? Jeg er i øvrigt sikker på, at øllen vil sælge godt, hvis man tager dine forældres kropsform i betragtning.”

Christian Skovdal Andersen har ikke et bud på, hvorfor der kommer klager netop nu. Han anslår, at han omtrent har modtaget 40 i alt, og det undrer ham, eftersom han har brygget øl i 10 år og desuden har øl inspireret af andre religioner end hinduismen.

”Jeg har lavet øl med alle mulige mærkelige motiver på etiketterne. Det er ikke noget, jeg gør for at støde folk, men jeg bliver lidt provokeret af, at de bliver så sure over, at jeg fornærmer fiktive personer,” siger han.

I BeerHeres sortiment af øl er også en påskebryg med Jesus på etiketten og en trappist-øl med navnet ”Malus Pater”, hvor etiketten viser en katolsk præst, der har oralsex med et barn. Han ville godt kunne forstå, hvis nogen blev stødt af sidstnævnte, som han lavede som reaktion på artikler om, at den katolske kirke havde holdt hånden over pædofile præster.

For nogle år siden præsenterede han en islam-øl, hvilket dog efterfølgende viste sig at være en aprilsnar. I en pressemeddelelse annoncerede han øllen ”Öllah”, der blev præsenteret som en 100 procent halal ale brygget på dadler. På etiketten var afbildet en mand, der til forveksling kunne ligne Kurt Westergaards Muhammed-tegning, men med en klaphat på hovedet i stedet for en bombe i en turban. Han er klar over, at det var kontroversielt, selvom øllen aldrig blev til noget.

”Nej, det er nok gået lidt af mode at tegne Muhammed, efter der var en, der prøvede at slå Kurt Westergaard ihjel. Jeg tænkte også, at det var på grænsen, men hvis man tænker på den måde, har man tabt. Det irriterer mig, når folk kun laver religionssatire på kristendommen, fordi de godt ved, at det ikke bliver mødt med vold.”

Undlod du at brygge din ”Öllah”-øl, fordi du var bange for voldelige reaktioner?

”Nej, den ville jeg egentlig være frisk på at brygge. Men jeg tænker, at den nok ville blive lidt svær at sælge, og jeg kan ikke drikke det hele selv.”

BeerHeres øl-etiketter vækker opsigt, fordi en så grov religionssatire har været sjælden siden Muhammed-krisen, vurderer Dennis Meyhoff Brink, der er satireforsker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

”Af og til er der folk, der gør grin med kristendommen, men man ser ikke megen satire på islam, fordi det er farligt. Så han skiller sig ud med sin ’Öllah’-øl med Muhammed på etiketten, selvom det var en aprilsnar. Det er opsigtsvækkende, at han tør,” siger satireforskeren, der ikke kender til andre eksempler på, at hinduer har følt sig stødt over dansk religionssatire.

Det gør Marianne Qvortrup Fibiger heller ikke. Hun er lektor ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i hinduisme. Ifølge hende er det formentlig en gruppe konservative hinduer, der har fået nys om det lille bryggeris øl.

”Det er et konservativt mindretal, der vil reagere sådan på religionssatire. For dem er alkohol urent, og derfor mener de ikke, at noget så helligt som deres guder hører til på en ølflaske. Man vil sandsynligvis ikke finde sådan en reaktion hos hinduer bosiddende i Danmark, for de er generelt meget velintegrerede og ikke så konservative. Jeg gætter på, at en lille gruppe i Indien har opdaget dette lille ølbryggeri, og så opfatter de det som deres religiøse korstog, når de skriver sure beskeder til ham,” siger hun.