Moskva-patriarken involverer alle ortodokse kirker i strid

Vores russiske brødre og søstre i fremtiden vil erkende, at det, de gør, ikke gavner kirken, siger patriark Bartholomæus I, overhoved for 300 millioner ortodokse i verden, i et eksklusivt interview med Kristeligt Dagblad

I en af sine sjældne optrædener i Vestens medier leverer det ortodokse overhoved i dag en hård kritik af russerne i Kristeligt Dagblad.
I en af sine sjældne optrædener i Vestens medier leverer det ortodokse overhoved i dag en hård kritik af russerne i Kristeligt Dagblad. Foto: David Mdzinarishvili/Ritzau Scanpix.

Over 100.000 glade ukrainere besøgte i januar Sophia- katedralen i Kijev for at se den skriftrulle, som gav deres kirke officiel uafhængighed fra den russisk-ortodokse kirke. Rullen var netop blevet overdraget dem af patriark Bartholomæus I af Konstantinopel, som formelt er den øverste i den globale ortodokse kirke og overhoved for 300 millioner ortodokse kristne.

Han har dermed også beføjelser til at godkende den ukrainske kirkes løsrivelse. Men den beslutning har vakt stærke følelser i den russisk-ortodokse kirke, der også betegnes som Moskva-patriarkatet. Det har reageret ved at afbryde forbindelsen med patriark Bartholomæus’ kirke – et brud, der har vakt stor international opsigt, både fordi det er kirkehistorisk, og fordi det har kraftige undertoner af den overordnede konflikt mellem Vesten og Rusland.

I en af sine sjældne optrædener i Vestens medier leverer det ortodokse overhoved i dag en hård kritik af russerne i Kristeligt Dagblad.

”Sagen mellem Ukraine og Rusland står mellem de to, selvom Moskva-patriarken prøver at løfte den op til en strid, der involverer alle ortodokse kirker,” siger patriarken, der i stedet opfordrer til forsonlighed mellem de ortodokse kristne.

Den ortodokse leder efterlader ingen tvivl om, hvem der har skylden for den historiske splittelse.

”Vi tror, at vores russiske brødre og søstre vil i fremtiden erkende, at det, de gør, ikke gavner kirken, og at det ikke fører Guds folk til frelse. Det er dem, der bryder den kirkelige enhed, fordi de insisterer på at have åndelig suverænitet over en region, som ikke tilhører dem kirkeligt og kanonisk set,” lyder anklagen.

Den russisk-ortodokse kirke er igen og igen blevet anklaget for at have bundet sig for tæt til præsident Vladimir Putins russiske stat, som har annekteret en del af Ukraine og er involveret i konflikter i Østukraine. Og patriark Bartholomæus advarer imod at gøre religion til tjener for staten, uden at han dog nævner Rusland eksplicit.

”Troen bliver på den måde en ’statsreligion’, og det er i så fald meget let for kirken at blive statens instrument, der kan tjene tilbøjeligheder til nationalistisk ekspansionisme,” siger han.

Den historiske splittelse mellem ukrainernes og russernes kirker blev en realitet allerede i oktober 2018, da beslutningen blev offentliggjort af Bartholomæus. De ukrainske og russiske ortodokse kunne holde sammen gennem både kommunismens myrderier og Anden Verdenskrigs barbari, men ikke gennem krigen i Østukraine.

Tabet af de ukrainske kirkemedlemmer er et stort nederlag for Ruslands kirke og for præsident Vladimir Putin. Den russisk-ortodokse kirke mister millioner af medlemmer samt kirkebygninger og anden ejendom af stor materiel værdi.

Allerede i oktober sagde en talsmand fra den russisk-ortodokse kirke, at Bartholomæus med sin beslutning havde tabt retten til at kalde sig ”den ortodokse kirkes koordinerende centrum”.