Juleaftens kirkegængere læner sig trygt tilbage, når hovedparten af de danske præster sidst på mandag eftermiddag fra prædikestolen vil sige: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Men hvem var kejser Augustus, Kvirinius og Lukas, som juleprædikenen tillægges?
Kristeligt Dagblad har læst en række moderne opslagsværker om kristendom og bibelfortolkning og giver på den baggrund her et nutidigt kirkehistorisk miniportræt af personerne i evangelisten Lukas juleevangelium.
Forfatteren
Lukas var græker, læge og såkaldt hedningekristen det vil sige, at han ikke var jøde og han menes at have levet i slutningen af det 1. århundrede efter Kristus. Han var ifølge kirkehistorien forfatter til både Apostlenes Gerninger Lukas rejste sammen med Paulus og Lukasevangeliet, det længste evangelium og det eneste, der fortæller om Johannes Døberens fødsel og udførligt om Jesu barndom.
Senere kirkehistorisk forskning peger dog på flere uregelmæssigheder.
For det første mener flere kirkeforskere, at Lukas overhovedet ikke har skrevet Lukasevangeliet og dermed heller ikke Apostlenes Gerninger, da der er enighed om, at de to skrifter er skrevet af den samme.
For det andet, at man med Lukasevangeliet er nødt til at datere Jesu fødsel tidligere end år nul. Nemlig mellem år seks eller år fire før Kristi fødsel, fordi nogle af de personer i Lukasevangeliet, man ved har levet i oldtidens Judæa, er døde før år nul. For eksempel døde kong Herodes år fire f.Kr.
Selve tidsregningen står der dog ikke noget om i Bibelen. Den er først kommet til senere på et tidspunkt, hvor man ikke havde helt så godt styr på de historiske kendsgerninger, som vi har i dag. Og derfor er Jesus altså, hvor besynderligt det end lyder, født før Kristi fødsel.
Lukas er i øvrigt i kirkehistorien blevet udpeget som både skytshelgen for læger og for kunstnere fordi han ud over lægegerningen også menes at have malet den første ikon af jomfru Maria.
Kejseren
Kejser Augustus, år 63 f.Kr.-14 e.Kr, spiller ud over navns nævnelse ingen aktiv rolle i juleevangeliet. En tilsyneladende vellidt enehersker over hele Romerriget, hvis rolle i Jesu liv bestod i at udpege Herodes som leder i Judæa og beordre en folketælling i hele verden. Sandsynligvis i år 6 e.Kr., hvor Judæa blev underlagt den syriske provins i det romerske rige. Den folketælling, der optræder i Lukasevangeliet, kan ifølge kirkeforskere være en mere lokal af slagsen.
Statholderen
Kvirinius blev ikke statholder i Syrien som det hedder i juleevangeliet før år 6 e.Kr. Men han bestred flere store stillinger i området inden da, og derfor kan Lukas eller hvem forfatteren nu er have nævnt Kvirinius med den sidste titel, han havde. Og derfor kan han også have udskrevet en lokal folketælling, som gjorde, at folket i Judæa måtte gå til de byer, de var født i. Kvirinius levede i det 1. århundrede f.Kr. til år 21 e.Kr. og beskrives som en højt anset og redelig embedsmand, som tjente under kejser Augustus og dennes efterfølger og stedsøn, Tiberius.
Stedfaderen
Josef, tømreren fra Nazaret, er set med moderne (kvinde)øjne en af heltene i bibelhistorien. Hans forlovede bliver gravid med en anden ifølge Bibelen Helligånden men med en engels mellemkomst bliver Josef alligevel hos hende og fritager derfor Maria fra en på det tidspunkt grum skæbne som enlig, ugift mor. Josef får flere syn, som redder sønnen. Men også ord om, hvilket navn han skal give drengen (og dermed anerkende faderskabet), om flugten til Egypten, og da Herodes dør om, hvornår han kan komme tilbage igen. Formodningen er, at Maria er blevet tidlig enke. Josef omtales kun i forbindelse med Jesu barndom. Blandt andet er Maria eneste forældre ved korsfæstelsen af Jesus, anslået 30 år senere. Parret fik ifølge bibelhistorien fire sønner ud over Jesus og mindst to døtre. Andre kirkeforskere mener, at Josef er Jesu bror, men det gælder altså ikke juleevangeliet. Skt. Josef er skytshelgen for håndens arbejdere samt sammen med Skt. Peter beskytter af den katolske kirke.
Moderen
Maria, Jomfru Maria, madonnaen dyrkelsen af Jesu mor vil ingen ende tage i kristendommen og blandt kristne. Mange protestantiske retninger fordømmer, hvad den opfatter som guddommeliggørelsen af Maria. Stærkest er fokus på Maria i den katolske og den ortodokse kirke. I Koranen er Maria den eneste kvinde, som er nævnt her som profetens mor.
Men Jesu barndomshistorier er ifølge nyere kirkehistorie legender, som alene har til hensigt at forkynde Jesus som Messias. Det er altså en misforståelse at tillægge dem historisk værdi.
Mødre og kvinder i al almindelighed, som har måttet lade sig måle med den perfekte mor og kvinde den uopnåelige madonna kan også ånde lettet op ved den moderne kirkeforsknings konstatering af, at Maria overhovedet ikke forstod sin søn før efter hans død, hvor hun sluttede sig til disciplene.
Det ændrer ikke på, at 75 procent af amerikanerne herunder 15 procent ateister ifølge en ny undersøgelse fra det kristne meningsmålingsinstitut Barna Group tror på jomfrufødslen. Kun 19 procent af danskerne har i en undersøgelse fra sidste år udtrykt samme holdning.
Der er ingen beretninger om Marias død. Der findes en tom Marias grav i Jerusalem, som ikke var kendt før i det 6. århundrede. Ifølge traditionen døde hun omgivet af disciplene enten i Jerusalem eller Efesus i det nuværende Tyrkiet.
Hyrderne
Det var hyrderne på marken ved Betlehem, som først fik budskabet om, at der var født en frelser. Hyrderne tilhører et af verdens ældste erhverv. Ofte var de lejede af en større kvæg- eller fåreavler og altså ikke betydningsfulde folk, tværtimod. På den måde sendte Gud, allerede før Jesus ifølge Bibelen gjorde det samme, sit glædelige budskab til samfundets bund.
Men ordet hyrde har også en helt anden betydning den betydning, som oftest bruges i Det Nye Testamente et synonym for Gud eller konge. Både kong David, Moses og Muhammed var hyrder, før de blev henholdsvis konge, den leder, der førte jøderne ud af Egypten og muslimernes vigtigste profet.
Til gengæld vil moderne mennesker næppe smile af, at de troende i den symbolik er fårene eller kvæget, som hyrden vogter over.
Hyrden er med i kirken den dag i dag. Ordet pastor er det latinske ord for hyrde.
Barnet
Jesus har levet. Men om han lå i en krybbe i Betlehem, som både Lukasevangeliet og utallige salmer slår fast, vides ikke. For som med Maria-traditionen er fortællingerne også i forbindelse med Jesus møntet på at etablere bekendelsen til Jesus som Kristus, Guds Søn. Paulus breve er vidnesbyrd på, at Jesus har levet det kan bekræftes af en række romerske forfattere.
Modsat Maria-traditionen, hvor de aprokryfe skrifter (religiøse skrifter, som ikke blev en del af Bibelen) spiller en stor rolle, så er nøglen til Jesu liv alene evangelierne og Paulus. Og de er mildest talt unøjagtige. Barndomsbeskrivelserne er ikke historieskrivning, og tidspunkter for vigtige begivenheder varierer.
Men billedet af Jesus i krybben står videnskabeligt bevist eller ej for mange som et af de stærkeste og mest følelsesladede udtryk for den kristne jul.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Kilder:
Det Nye Testamente
Politikens Bibelleksikon, Lisbet og Mogens Müller
Leksikon for Kirke og Kristendom, redigeret af Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt
Wikipedia netleksikon
Den Store Danske Encyklopædi
Barna Group meningsmåling 2007
Frikirkenet undersøgelse 2006
