Også teologien vil nu stække den hvide mand

Fra USA er den såkaldte hvidhedsteologi på vej til Danmark med en ambition om at frigøre teologien fra den hvide mands perspektiv. Flere forskere håber, at hvidhedsteologen vil få større betydning i Danmark. Men valgmenighedspræst advarer om igen at tale om raceforskelle

Der findes en genre inden for teologien, der prøver at løsrive den fra de europæiske, hvide mænds monopol. ”Den er et opgør med en eurocentrisk teologi, som er skrevet ud fra den hvide mands perspektiv,” siger Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Modelfoto.
Der findes en genre inden for teologien, der prøver at løsrive den fra de europæiske, hvide mænds monopol. ”Den er et opgør med en eurocentrisk teologi, som er skrevet ud fra den hvide mands perspektiv,” siger Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Modelfoto. Foto: Frank Konitzer/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Jesus var en jøde, der voksede op under Mellemøstens brændende sol. Men ser man på de malerier, der hænger rundt om i danske kirker, er der sjældent mange mellemøstlige aner at spore hos den ofte hvide, blåøjede mand, der skulle forestille Jesus.

Hvorfor?

Mon det skyldes, at hele vores kristendomsforståelse er blevet udviklet af hvide, europæiske mænd. I hvert fald findes der en genre inden for teologien, der prøver at løsrive den fra de europæiske, hvide mænds monopol. Som Kristeligt Dagblad har skrevet om den seneste uge, er hvidhedsforskning en disciplin på flere af landets universiteter. Og den spiller også en rolle i teologien.

”Den er et opgør med en eurocentrisk teologi, som er skrevet ud fra den hvide mands perspektiv,” siger Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet og en af de få danske teologer, der arbejder med såkaldt hvidhedsteologi og postkolonial teologi, der er nært beslægtede genrer.

Hun forklarer, at det er en måde at genfortolke teologien ud fra et andet og større perspektiv.

”Det er et opgør med en meget traditionel læsning af bibelteksterne. I stedet prøver man at gøre teksterne til sine egne og sætter dem ind i sin egen kulturelle og sociale kontekst,” siger hun.

Else Marie Wiberg Pedersen forklarer, at det for eksempel kan være en teologi, der tager udgangspunkt i undertrykte, indiske kvinder. I sådan en sammenhæng kan evangelieteksten om synderinden, der vasker Jesu fødder, for eksempel få en anden og stærkere betydning, end den vil få i Europa.

Hvidhedsteologien begyndte for alvor at gøre sig gældende i 1990’erne og er især et stort fænomen på amerikanske universiteter og i Den Tredje Verden, mens den aldrig har fyldt meget i Danmark. Og det er ærgerligt, mener Else Marie Wiberg Pedersen:

”Den fylder alt for lidt herhjemme. Dansk teologi er lidt selvoptaget. Desuden er problemet, at vi stort set ikke får udvekslingsstuderende fra Den Tredje Verden.”

Også Gitte Buch-Hansen, lektor i teologi på Københavns Universitet, håber, at hvidhedsteologi vil begynde at fylde mere i en dansk sammenhæng. For problemstillingen presser sig på, for eksempel når kristne indvandrere kommer til landet.

”Vi har været vant til at se vores lutherske teologi som den universelle version af kristendommen. Men når flygtninge kommer hertil, bliver vi konfronteret med, at vi har en hvid teologi, der ikke giver mening for alle. Når alt kommer til alt, står vi med en teologi, som giver mening i forhold til dem, der har magt til at bestemme over andres liv. Det er ikke ofrenes teologi,” siger hun og nævner, at Luthers fokus på synd og synderen sjældent giver mening for flygtninge, der kommer hertil med en tung bagage af overgreb.

En af dem, der ikke savner mere fokus på hvidhedsteologi, er Morten Kvist, valgmenighedspræst i Herning og Gjellerup. Han mener, at det er endnu et led i en identitetspolitik, der splitter mere end den samler.

”Her gik man og troede, at raceforskelle ikke længere betød noget, og at det var ligegyldigt, om man var sort, hvid eller asiat. Men så kommer der en gruppe og vender det hele på hovedet. Jeg kan slet ikke se, hvorfor vi skal tilbage ad den vej. Især ikke, når der aldrig på noget tidspunkt i historien har være bedre mulighed for alle slags menneske til at gøre sig gældende,” siger han.

Det er jo nemt for dig at sige som hvid, europæisk, mandlig teolog?

”Selvfølgelig er det rigtigt, at hvide europæere igennem historien har sat den teologiske dagsorden. Det kan næsten ikke være anderledes, når både protestantismen og katolicismen er opstået i Europa. Men jeg køber ikke præmissen om, at den teologi derfor er hvidhedsorienteret i stedet for almenmenneskelig,” siger han og tilføjer, at det dog stadig er interessant at se på, hvad tredjeverdensteologer bidrager med.