Prøv avisen
Kirkeanalyse

Også Norge og Sverige mangler præster

I Sverige har fremtrædende kirkelige debattører stillet krav om en national handlingsplan for præsterekruttering, ligesom der på stiftsniveau er forskellige konkrete tiltag til at bedre rekrutteringen. Foto: Paw Gissel

Hvor alvorligt folkekirkens nordiske søsterkirker tager problemet, afspejler sig i de tiltag og forslag, som sættes i værk – eller efterlyses

I begyndelsen af 00’erne fik et mindre antal danske teologer arbejde som præster i Svenska kyrkan. Andre danske teologer fik i 1990’erne embede i Norge. Det var dengang, der var overskud af teologer i forhold til antallet af stillinger i folkekirken i Danmark.

I dag har forholdene ændret sig: En del steder er der allerede nu ingen eller få ansøgere til ledige embeder, og det forventes kun at blive værre i de kommende år, hvor de store efterkrigsårgange går på pension. Mindre ungdomsårgange i de kommende år betyder til og med større konkurrence om dygtige kandidater. I efteråret 2018 udkom en kirkeministeriel betænkning om præstemanglen. Der er bekymring, men ikke krise.

Krise taler de til gengæld åbent om i både Norge og Sverige. ”Rekrutteringskrise” og ”præstekrise”. I visse stifter i Sverige er hver fjerde præstestilling vakant, og ledigheden blandt teologer er sølle 0,3 procent. I begge de to lande er problemerne størst i udkantsområder og længst væk fra byerne. I Norge var en tredjedel af alle præster allerede for nogle år siden over 60 år, og her har en ny arbejdstidsaftale samt ophævelse af boligpligten for præster i 2015 afstedkommet ændringer af potentiel betydning for præsterekrutteringen.

Hvor alvorligt folkekirkens nordiske søsterkirker tager problemet, afspejler sig i de tiltag og forslag, som sættes i værk – eller efterlyses. I Norge har Kirkerådet afsat 1 million kroner til forslag, der kan imødegå præstemanglen.

Der indkom forslag for næsten 9 millioner kroner, og endnu er det ikke offentliggjort, hvordan pengene skal bruges.

I Sverige har fremtrædende kirkelige debattører stillet krav om en national handlingsplan for præsterekruttering, ligesom der på stiftsniveau er forskellige konkrete tiltag til at bedre rekrutteringen.

I Växjö stift i Småland i Sverige har man for eksempel fra efteråret 2018 iværksat et trainee-program på ti måneder, hvor unge mellem 18 og 25 får mulighed for – med løn – at prøve kræfter med arbejdet og mulighederne i Svenska kyrkan.

I Norge har præsteforeningen stillet forslag om, at teologiske studenter skal kunne ansættes i den norske kirke i slutningen af deres studietid i en 100 procent ansættelse, men med mulighed for, at de kan bruge 40 procent på at studere.

I Danmark foreslog et udvalg under Kirkeministeriet i en betænkning fra efteråret 2018, at man skulle oprette en midlertidig suppleringsuddannelse for akademikere for ad denne vej at få flere kandidater til ledige præsteembeder.

Det blev i første omgang afvist af et flertal blandt Folketingets partier, men kirkeminister Mette Bock (LA) forsøger stadig, som hun har gjort rede for her i avisen, at skaffe opbakning til forslaget.

Lignende tiltag er bragt i spil i Norge og Sverige. Også her forsøger man at rekruttere bredere og se et potentiale i mennesker, der ønsker et karriereskifte midt i livet. Hvis det skal lykkes, stiller det krav om mere individuelt tilpassede studieforløb, måske fjernuddannelse eller, som der har været forslag om i Sverige, at for eksempel stifterne kan give stipendier til studerende i sådanne uddannelsesforløb, hvis muligheden for statslig uddannelsesstøtte var opbrugt til andre uddannelser.

Summa summarum: Folkekirken er langtfra alene om udfordringen med at rekruttere til præsteembeder – og andre stillinger i kirken.

Men der er intet alibi at hente i de andre nordiske lande for ikke at gøre noget for at afhjælpe problemet. Tværtimod. Der er krisen der nemlig allerede.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær for Bibelselskabet.