Også vi møder af og til et ligtog

Gud besøger sit folk i søndagens evangelietekst, og netop det forhold rører Lisbet Due Madsen. Som hospiceleder møder hun dagligt døende og deres pårørende, og hun holder fast i håbet om, at Gud også i dag vil gribe ind på den anden side af livets grænse

Lisbet Due Madsen har gennem årene arbejdet med alvorligt syge mennesker – det er sket gennem sygepleje, forskning og rådgivning, og i dag er hun hospiceleder. –
Lisbet Due Madsen har gennem årene arbejdet med alvorligt syge mennesker – det er sket gennem sygepleje, forskning og rådgivning, og i dag er hun hospiceleder. – . Foto: Sandner Foto.

Uden for Galilæa-byen Nain møder to skarer hinanden i søndagens tekst. Det er Jesus og hans følgere, som møder enken, der sammen med byens borgere bærer sin døde søn ud.

”Jeg forestiller mig, at Jesus og hans disciple har gået og snakket om himmel og jord og alt muligt. Men pludselig møder de et ligtog. Det samme gør vi andre. Vi går rundt i vores almindelige hverdag, og pludselig møder vi en, der har mistet. En, for hvem livet er svært.”

Ordene kommer fra Lisbet Due Madsen, der er leder af Arresødal Hospice i Frederiksværk, og som gennem hele sit arbejdsliv har arbejdet med alvorligt syge mennesker og deres familier.

”Jesus går kvinden i møde og vækker hendes søn fra de døde. Selvom vi andre ikke kan opvække fra døden, kan vi lære af det, han gør. Vi kan møde det andet menneske i sorg, være medlidende og bære med,” siger hun.

Som hospiceleder møder hun dagligt mennesker, der ligger for døden, og pårørende, der sidder ved sygelejet, og hun tænker mange gange:

”Det kan ikke være rigtigt, at den her familie skal miste – at den her far skal miste sin datter, at nogen skal miste deres ægtefælle. Gid, det ikke var sandt.”

Bag hospicetanken ligger værdien i at give liv og håb tæt ved livets grænse.

Derfor finder Lisbet Due Madsen også styrke i opstandelseshåbet, som ikke blot viser sig i påskens bibeltekster, men også i søndagens tekst, som hun før har hørt udlagt som efterårets påskedagstekst.

”En af de største sætninger i teksten er, at Gud har besøgt sit folk. Det paradoksale er jo netop, at Jesus som menneske kender helt og fuldt til smerte og lidelse og derfor bliver ramt af medlidenhed med enken, som han vil hjælpe. Og som Gud er han i stand til at opvække hendes søn. Når Jesus viser sig som Gud, der besøger sit folk, er det ikke kun noget, der er sket i Galilæa dengang, men også noget, han kan i dag – i 2019. Jesus giver liv her og nu og på den anden side af livets grænse. Også på den anden side af døden kan jeg få lov at leve sammen med Gud, og den tanke rummer et levende håb,” siger hun.

Søndagens tekst understreger også, at Jesus tænker på mennesker som del af en familie og et samfund, mener Lisbet Due Madsen.

”Det er også værd at bemærke, at han, da han har vækket sønnen, giver ham til sin mor. Den omsorg, han drager for enken, viser, hvor berørt han er af hendes situation, hun, som for få øjeblikke siden var så ilde stedt.”