Prøv avisen

Høsterkøb Kirke får lov at fortsætte med alternativ højmesse

Ændringerne i Høsterkøb Kirke var blevet tilladt i en to-årig periode af biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel. Den forsøgsperiode har hun nu valgt at forlænge med to år. Foto: Leif Tuxen

Biskop har netop godkendt, at man i Høsterkøb Kirke nord for København kan fortsætte med den ændrede højmesse, som tidligere har været under kritik. Biskopper lader stadig flere kirker eksperimentere med højmessen, vurderer eksperter

Det vakte ikke kun lutter begejstring, da menighedsrådet i Høsterkøb nord for København i februar udgav en bog om, hvordan man havde fået seksdoblet antallet af kirkegængere til højmesse i kirken. Den var blevet forkortet til at være cirka 45 minutter, og derudover blev der nu spillet pop- og jazzmusik under præ- og postludium. Fra flere sider blev det nye format kritiseret.

Ændringerne i Høsterkøb Kirke var blevet tilladt i en toårig periode af biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel. Den forsøgsperiode har hun nu valgt at forlænge med to år.

Peter Gerlach-Hansen, menighedsrådsformand i Høsterkøb Sogn, er begejstret for forlængelsen, som, han mener, er udtryk for en stadig større åbenhed inden for folkekirken:

”Jeg tolker det sådan, at folkekirken gerne vil høre folkets røst, og at den er blevet mere åben over for de ændringer, som man foretager lokalt. Jeg oplever, at den brede del af kirken ser fornyelse som noget positivt,” mener Peter Gerlach-Hansen.

Egentlig ønskede Høsterkøb Kirke, at Helsingør Stifts biskop Lise-Lotte Rebel ville tillade, at den ændrede højmesse kunne fortsætte permanent. Det valgte hun dog ikke at gøre, forklarer hun:

”Det vil jeg aldrig gøre. Der kan komme et ny menighedsråd eller en ny præst, som vil noget andet. Jeg binder ikke sognene til at foretage sådan nogle ændringer af højmessen,” siger hun.

Hun forklarer, at hun har tilladt en forsøgsperiode på yderligere to år af tre årsager: Dels har provst ved Rudersdal Provsti, Grete Bøje, anbefalet at forlænge perioden, dels er flere begyndt at komme i kirken, og dels mener Lise-Lotte Rebel, at forandringerne af højmessen er til at overse.

”Helt ærligt, så tror jeg, at den eneste grund til, at folk er blevet opmærksom på Høsterkøb, er på grund af den bog, de har udsendt. Den er blevet opfattet som selvpromoverende, og det har skabt en del virak,” siger hun.

Den forrige forsøgsperiode på to år blev godkendt med det forbehold, at den efterfølgende skulle evalueres. Hvordan har du evalueret forsøgsperioden?

”Jeg har spurgt menighedsrådet om, hvordan de har oplevet ændringerne. De er glade, og provsten (Grete Bøje, red.), som følger kirken, siger, at det går godt,” siger hun.

Du ønsker ikke at gøre højmesseændringerne permanente. Men kan man forestille sig, at Høsterkøb Kirke vil få forlænget forsøgsperioden igen om to år?

”Til den tid er situationen måske en anden. Nu prøver de det yderligere to år. Jeg vil ikke forudsige, hvad der så kan ske,” forklarer 68-årige Lise-Lotte Rebel.

I dag er reglerne sådan, at man som biskop skal gå på pension i en alder af 70 år.

Det er udtryk for en bredere tendens blandt danske biskopper, når Lise-Lotte Rebel tillader, at den omdiskuterede højmesse i Høsterkøb Kirke kan fortsætte uændret i to år. For i stigende grad tillader biskopper, at den enkelte kirke selv ændrer på højmessen, mener Niels Jørgen Cappelørn, professor emeritus ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Københavns Universitet og frivillig hjælpepræst ved Helligaandskirken i København.

”Biskopperne er i dag utroligt large, når kirkerne ønsker at eksperimentere med den traditionelle højmesse,” siger han og nævner bibeloversættelsen ”Den Nye Aftale,” som udkom i 2012. Det er ifølge Niels Jørgen Cappelørn usædvanligt, at biskopperne har accepteret præster og menighedsråds ønske om at bruge denne private oversættelse i stedet for den autoriserede version. Derudover har de senere års private udgivelser af bønner til gudstjenesten fundet vej til højmesser rundt om i landet uden større indsigelser fra biskopperne, forklarer teologen, der tidligere har været generalsekretær for Bibelselskabet.

Højmessen bliver stadig mere lokalt forankret, vurderer postdoc i kirkehistorie og praktisk teologi på Aarhus Universitet Jette Bendixen Rønkilde, som tidligere har siddet i et de tre fagudvalg, biskopperne nedsatte i 2016 til at behandle gudstjenesteformer. Den lokale forankring kommer blandt andet til udtryk i Sønder Bjert Kirke ved Kolding, hvor man under højmessen for eksempel synger mange nye og internationale salmer, og i Gellerup Kirke i Aarhus, hvor man for nylig har fået tilladelse til at ændre på højmessens liturgi, forklarer hun:

”I dag er ritualbogens højmesseordning mere en skabelon end et facit for, hvordan højmessen skal udforme sig. I stedet får den i høj grad både en lokal forankring og varierende sammensætning, når den bliver udført,” siger Jette Bendixen Rønkilde.